En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp
1Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.2Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor hjælper du mig ikke? Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?3Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst.4Du sidder på din hellige trone, du er den, som Israel lovsynger.5Vore forfædre stolede på dig, og du reddede dem.6Du hørte deres nødråb og befriede dem, du skuffede aldrig deres tillid til dig.7Men jeg føler mig som en ussel orm, jeg bliver hånet og foragtet af alle.8Enhver, der ser mig, griner ad mig, ryster på hovedet eller vrænger ad mig.9„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de. „Så lad os se, om Herren redder ham. Hvis Herren elsker ham så meget, så burde han gribe ind og frelse ham!”10Herre, du var der, da jeg blev født, du gav mig tryghed ved min mors bryst.11Fra fødslen har du været den, der hjalp mig, hele mit liv har du været min Gud.12Hold dig ikke borte fra mig nu, for jeg er undergangen nær, og ingen andre kan hjælpe mig.13Frygtindgydende fjender har omringet mig, som en hjord af vilde tyre fra Bashan.14Som sultne og brølende løver kommer de imod mig med åbent gab.15Min styrke er sivet bort som vand i sandet, alle mine knogler føles, som er de gået af led, mit hjerte hamrer i halsen på mig.16Mine læber er tørre som potteskår, min tunge klistrer til ganen, du har bragt mig til gravens rand.17Mine fjender kredser omkring mig som hunde, en bande af forbrydere omringer mig. De har gennemboret[1] mine hænder og fødder.18Jeg kan tælle alle mine knogler. Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.19De deler mine klæder imellem sig og trækker lod om min kjortel.20Herre, hold dig ikke på afstand. Du er min redning, kom mig til hjælp.21Frels mig fra døden, red mig fra de vilde hunde.22Lad mig undslippe løvens gab, lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn. Gud, du har hørt min bøn.23Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd, jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.24Pris Herren, I, der kender ham, giv ham ære, Jakobs efterkommere, vis ham ærefrygt, Israels folk,25for han lod ikke den fortvivlede i stikken, han vendte sig ikke bort og gik sin vej. Han lyttede til mit råb om hjælp.26Jeg vil lovsynge dig, når folket samles, jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.27De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse.28Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre, alle folkeslag skal komme og tilbede dig.29For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer.30Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig. Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.31Jeg vil leve for dig, og min slægt skal tjene dig. De kommende generationer skal høre om dine underfulde gerninger.32De skal fortælle om din nåde og frelse til slægter, som endnu ikke er født.
Salme 22
King James Version
1To the chief Musician upon Aijeleth Shahar, A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from helping me, and from the words of my roaring?2O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent.3But thou art holy, O thou that inhabitest the praises of Israel.4Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them.5They cried unto thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded.6But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people.7All they that see me laugh me to scorn: they shoot out the lip, they shake the head, saying ,8He trusted on the LORD that he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him.9But thou art he that took me out of the womb: thou didst make me hope when I was upon my mother' breasts.10I was cast upon thee from the womb: thou art my God from my mother' belly.11Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help.12Many bulls have compassed me: strong bulls of Bashan have beset me round.13They gaped upon me with their mouths, as a ravening and a roaring lion.14I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted in the midst of my bowels.15My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death.16For dogs have compassed me: the assembly of the wicked have inclosed me: they pierced my hands and my feet.17I may tell all my bones: they look and stare upon me.18They part my garments among them, and cast lots upon my vesture.19But be not thou far from me, O LORD: O my strength, haste thee to help me.20Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog.21Save me from the lion' mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns.22I will declare thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.23Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel.24For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried unto him, he heard.25My praise shall be of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him.26The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek him: your heart shall live for ever.27All the ends of the world shall remember and turn unto the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee.28For the kingdom is the LORD': and he is the governor among the nations.29All they that be fat upon earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul.30A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation.31They shall come, and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done this .