Salme 102 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Herrens indgreb

1 Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp. 2 Herre, hør min bøn, lad mit nødråb nå frem til dig. 3 Vend dig ikke bort fra mig, for jeg lider og er i stor nød. Hør mig, når jeg kalder på dig, kom mig hurtigt til hjælp. 4 Jeg føler mit liv forsvinde som en røg, det er, som om jeg blev lagt på et bål. 5 Jeg er som afskåret græs, der er ved at visne, jeg har mistet lysten til at spise. 6 Jeg sukker og stønner højlydt, jeg er snart ikke andet end skind og ben. 7 Jeg er mager som en grib i ørkenen, som en ugle i øde ruiner. 8 Om natten ligger jeg vågen og jamrer, så ulykkelig som en ensom fugl på taget. 9 Dagen lang bliver jeg hånet af mine fjender, de gør nar af mig og forbander mig. 10 Den mad, jeg spiser, smager som aske, min drik er blandet med tårer, 11 fordi du udøste din vrede over mig, du tog mig i kraven og kastede mig bort. 12 Mit liv er snart forbi som aftenskyggen, jeg visner bort som afskåret græs. 13 Men du, min Gud, sidder evigt på tronen, din storhed berømmes fra slægt til slægt. 14 Rejs dig og se i nåde til Zion. Det er tid til at vise din barmhjertighed, du har jo lovet at komme os til hjælp. 15 Selv om Jerusalem ligger i ruiner, elsker dit folk byens sten og murbrokker. 16 Folkeslag skal ære Herrens navn, og jordens konger skal frygte for hans magt. 17 For Herren vil genopbygge Jerusalem, han vil åbenbare sin magt og herlighed. 18 Han vil lytte til de nødstedtes råb, ikke afvise deres indtrængende bøn. 19 Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld, så kommende generationer må prise Herren. 20 Herren ser os fra sin bolig i himlen, han betragter jorden fra sit himmelske tempel. 21 Han hører de tilfangetagne stønne og klage, han befrier dem, som var dømt til at dø. 22 Sådan skal Herrens magt fejres i Zion, hans frelse skal prises i Jerusalem. 23 Da vil nationerne rådslå med hinanden, og konger skal bøje sig for Herren. 24 Herre, du har ramt mig i min bedste alder, jeg føler, at min livskraft ebber ud. 25 Åh, min Gud, du som lever for evigt, lad mig ikke dø i min bedste alder. 26 I begyndelsen grundlagde du jorden, med egne hænder skabte du himmelrummet. 27 Det hele skal forgå, men du vil bestå. Himmel og jord slides op som en klædning, du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj. 28 Men du er altid den samme, dine leveår får aldrig ende. 29 De kommende slægter skal leve i sikkerhed, de skal få lov at trives i din nærhed.

King James Version

1 A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before the LORD. Hear my prayer, O LORD, and let my cry come unto thee. 2 Hide not thy face from me in the day when I am in trouble; incline thine ear unto me: in the day when I call answer me speedily. 3 For my days are consumed like smoke, and my bones are burned as an hearth. 4 My heart is smitten, and withered like grass; so that I forget to eat my bread. 5 By reason of the voice of my groaning my bones cleave to my skin. 6 I am like a pelican of the wilderness: I am like an owl of the desert. 7 I watch, and am as a sparrow alone upon the house top. 8 Mine enemies reproach me all the day; and they that are mad against me are sworn against me. 9 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping, 10 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast lifted me up, and cast me down. 11 My days are like a shadow that declineth; and I am withered like grass. 12 But thou, O LORD, shalt endure for ever; and thy remembrance unto all generations. 13 Thou shalt arise, and have mercy upon Zion: for the time to favour her, yea, the set time, is come. 14 For thy servants take pleasure in her stones, and favour the dust thereof. 15 So the heathen shall fear the name of the LORD, and all the kings of the earth thy glory. 16 When the LORD shall build up Zion, he shall appear in his glory. 17 He will regard the prayer of the destitute, and not despise their prayer. 18 This shall be written for the generation to come: and the people which shall be created shall praise the LORD. 19 For he hath looked down from the height of his sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth; 20 To hear the groaning of the prisoner; to loose those that are appointed to death; 21 To declare the name of the LORD in Zion, and his praise in Jerusalem; 22 When the people are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD. 23 He weakened my strength in the way; he shortened my days. 24 I said, O my God, take me not away in the midst of my days: thy years are throughout all generations. 25 Of old hast thou laid the foundation of the earth: and the heavens are the work of thy hands. 26 They shall perish, but thou shalt endure: yea, all of them shall wax old like a garment; as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed: 27 But thou art the same, and thy years shall have no end. 28 The children of thy servants shall continue, and their seed shall be established before thee.