1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[1] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham,2og han begyndte at undervise dem:[2]
Sand lykke
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[3]— for de skal få del i Guds rige. (Luk 6,20)4Velsignede er de, der sørger over situationen[4]— for de skal blive trøstet.5Velsignede er de ydmyge— for de skal få landet[5] i eje. (Salm 37,11)6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst.7Velsignede er de barmhjertige— for de skal mødes med barmhjertighed.8Velsignede er de rene af hjertet— for de skal få lov at se Gud.9Velsignede er de, der stifter fred— for de skal kaldes børn af Gud.10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje— for de skal få del i Guds rige.11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig.12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[6] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. (Mark 4,21; Mark 9,50; Luk 8,16; Luk 14,34)14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk.15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset.16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[7] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem.18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen.19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige.20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten.22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig,24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel.26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[8] (2.Mos 20,14; Mark 10,11; Luk 16,18)28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild.30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[9] (5.Mos 24,1)32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[10] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[11] (4.Mos 30,3)34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone.35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by.36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort.37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[12] (2.Mos 21,24; 5.Mos 19,21; Luk 6,27)39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[13] kind, så vend den anden til.40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[14]41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham.42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[15] (3.Mos 19,18; 5.Mos 7,2; 2.Sam 22,41; Salm 139,22)44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[16] (Luk 6,27)45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør.46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre.47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det?48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[17] (Luk 6,36)
Mattæus 5
King James Version
1And seeing the multitudes, he went up into a mountain: and when he was set, his disciples came unto him:2And he opened his mouth, and taught them, saying,3Blessed are the poor in spirit: for theirs is the kingdom of heaven.4Blessed are they that mourn: for they shall be comforted.5Blessed are the meek: for they shall inherit the earth.6Blessed are they which do hunger and thirst after righteousness: for they shall be filled.7Blessed are the merciful: for they shall obtain mercy.8Blessed are the pure in heart: for they shall see God.9Blessed are the peacemakers: for they shall be called the children of God.10Blessed are they which are persecuted for righteousness sake: for theirs is the kingdom of heaven.11Blessed are ye, when men shall revile you, and persecute you, and shall say all manner of evil against you falsely, for my sake.12Rejoice, and be exceeding glad: for great is your reward in heaven: for so persecuted they the prophets which were before you.13Ye are the salt of the earth: but if the salt have lost his savour, wherewith shall it be salted? it is thenceforth good for nothing, but to be cast out, and to be trodden under foot of men.14Ye are the light of the world. A city that is set on an hill cannot be hid.15Neither do men light a candle, and put it under a bushel, but on a candlestick; and it giveth light unto all that are in the house.16Let your light so shine before men, that they may see your good works, and glorify your Father which is in heaven.17Think not that I am come to destroy the law, or the prophets: I am not come to destroy, but to fulfil.18For verily I say unto you, Till heaven and earth pass, one jot or one tittle shall in no wise pass from the law, till all be fulfilled.19Whosoever therefore shall break one of these least commandments, and shall teach men so, he shall be called the least in the kingdom of heaven: but whosoever shall do and teach them, the same shall be called great in the kingdom of heaven.20For I say unto you, That except your righteousness shall exceed the righteousness of the scribes and Pharisees, ye shall in no case enter into the kingdom of heaven.21Ye have heard that it was said by them of old time, Thou shalt not kill; and whosoever shall kill shall be in danger of the judgment:22But I say unto you, That whosoever is angry with his brother without a cause shall be in danger of the judgment: and whosoever shall say to his brother, Raca, shall be in danger of the council: but whosoever shall say, Thou fool, shall be in danger of hell fire.23Therefore if thou bring thy gift to the altar, and there rememberest that thy brother hath ought against thee;24Leave there thy gift before the altar, and go thy way; first be reconciled to thy brother, and then come and offer thy gift.25Agree with thine adversary quickly, whiles thou art in the way with him; lest at any time the adversary deliver thee to the judge, and the judge deliver thee to the officer, and thou be cast into prison.26Verily I say unto thee, Thou shalt by no means come out thence, till thou hast paid the uttermost farthing.27Ye have heard that it was said by them of old time, Thou shalt not commit adultery:28But I say unto you, That whosoever looketh on a woman to lust after her hath committed adultery with her already in his heart.29And if thy right eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: for it is profitable for thee that one of thy members should perish, and not that thy whole body should be cast into hell.30And if thy right hand offend thee, cut if off, and cast it from thee: for it is profitable for thee that one of thy members should perish, and not that thy whole body should be cast into hell.31It hath been said, Whosoever shall put away his wife, let him give her a writing of divorcement:32But I say unto you, That whosoever shall put away his wife, saving for the cause of fornication, causeth her to commit adultery: and whosoever shall marry her that is divorced committeth adultery.33Again, ye have heard that it hath been said by them of old time, Thou shalt not forswear thyself, but shalt perform unto the Lord thine oaths:34But I say unto you, Swear not at all; neither by heaven; for it is God's throne:35Nor by the earth; for it is his footstool: neither by Jerusalem; for it is the city of the great King.36Neither shalt thou swear by thy head, because thou canst not make one hair white or black.37But let your communication be, Yea, yea; Nay, nay: for whatsoever is more than these cometh of evil.38Ye have heard that it hath been said, An eye for an eye, and a tooth for a tooth:39But I say unto you, That ye resist not evil: but whosoever shall smite thee on thy right cheek, turn to him the other also.40And if any man will sue thee at the law, and take away thy coat, let him have thy cloke also.41And whosoever shall compel thee to go a mile, go with him twain.42Give to him that asketh thee, and from him that would borrow of thee turn not thou away.43Ye have heard that it hath been said, Thou shalt love thy neighbour, and hate thine enemy.44But I say unto you, Love your enemies, bless them that curse you, do good to them that hate you, and pray for them which despitefully use you, and persecute you;45That ye may be the children of your Father which is in heaven: for he maketh his sun to rise on the evil and on the good, and sendeth rain on the just and on the unjust.46For if ye love them which love you, what reward have ye? do not even the publicans the same?47And if ye salute your brethren only, what do ye more than others? do not even the publicans so?48Be ye therefore perfect, even as your Father which is in heaven is perfect.