Jeremias 30 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Guds løfte om at genoprette sit folk

1 Herren, Israels Gud, sagde til mig: 2 „Alt, hvad jeg har sagt til dig, skal du skrive ned i en bog. 3 For der kommer en dag, hvor jeg vil befri mit folk Israel og Juda fra fangenskabet og føre dem hjem til det land, jeg gav deres forfædre i eje.” 4 Det følgende budskab angår Israel og Juda: 5 „Hør, hvad Herren siger: Der er nogen, der råber og skriger af skræk. 6 Sig mig, kan mænd føde børn? Hvorfor står de så askegrå i ansigtet og presser hænderne mod lænden som kvinder i fødselsveer? 7 Det bliver en forfærdelig tid. Aldrig har Israels folk oplevet en lignende trængselstid. Men jeg vil bevare mit folk og redde dem til sidst. 8 Til den tid, siger Herren, den Almægtige, vil jeg rive åget af deres skuldre og brække det i stykker. Jeg vil sprænge deres lænker. De skal ikke længere være slaver i et fremmed land. 9 Derefter skal de tjene Herren, deres Gud, og jeg vil give dem en konge som David. 10 Israel, min tjener, tab ikke modet over det, I skal igennem. Vær ikke nedslået, for engang vil jeg føre jer hjem fra fjerne lande og befri jeres efterkommere fra eksilet. Mit folk vil vende hjem til deres eget land og leve i fred og gode kår, uden at nogen truer dem mere. 11 Jeg er hos jer, og jeg vil redde jer, siger Herren. Jeg vil fuldstændigt ødelægge det folk, jeg spredte jer iblandt, men jeg vil altid bevare en rest af mit eget folk. Jeg er nødt til at straffe jer, men det er en retfærdig straf. 12 I har fået et gabende sår, mit folk. 13 Ingen er i stand til at forbinde det eller behandle det med medicin. 14 Jeres forbundsfæller har ladt jer i stikken. Jeg har slået hårdt ned på jer, som om jeg var en grusom fjende. Årsagen er jeres mange synder, jeres store skyld. 15 I kan godt holde op med at græde over såret, når ingen kan behandle det. Jeg er nødt til at straffe jer på grund af jeres mange synder og store skyld. 16 Men når jeg vender jeres skæbne, vil de, som nu mishandler jer, selv blive mishandlet. Alle jeres fjender vil ende som slaver. De, som angreb jer, vil selv blive angrebet, og de, som plyndrede jer, vil selv blive plyndret. 17 Da vil jeg helbrede jeres sår, så I bliver raske igen, siger Herren. Men indtil da vil Jerusalem blive betragtet som en forbandet by, et gudsforladt sted. 18 Engang vil jeg føre jer ud af fangenskabet og genoprette jeres land. Da skal Jerusalem genopbygges på sine gamle ruiner, og fæstningsværkerne skal restaureres. 19 Der vil lyde glædesråb og jubelsang. Jeg vil igen gøre folket talrigt, og det skal blive en stor og agtet nation. 20 Jeres efterkommere vil opleve en blomstringstid som i gamle dage. Jeg vil genoprette dem som mit folk og straffe alle, som vil undertrykke dem. 21 Jeg vil give jer en leder fra jeres egne rækker. Han skal træde frem for mig, for jeg indbyder ham til at komme ind i min nærhed. Hvem tør træde frem for mig, medmindre jeg har kaldt ham til mig? 22 Da skal I leve som mit folk, og jeg vil være jeres Gud, siger Herren. 23 Min voldsomme vrede skal bryde løs som en hærgende orkan, der gør det af med de gudløse. 24 Min vrede lægger sig ikke, før den har udført mine planer. Engang i fremtiden vil I kunne forstå det.

King James Version

1 The word that came to Jeremiah from the LORD, saying, 2 Thus speaketh the LORD God of Israel, saying, Write thee all the words that I have spoken unto thee in a book. 3 For, lo, the days come, saith the LORD, that I will bring again the captivity of my people Israel and Judah, saith the LORD: and I will cause them to return to the land that I gave to their fathers, and they shall possess it. 4 And these are the words that the LORD spake concerning Israel and concerning Judah. 5 For thus saith the LORD; We have heard a voice of trembling, of fear, and not of peace. 6 Ask ye now, and see whether a man doth travail with child? wherefore do I see every man with his hands on his loins, as a woman in travail, and all faces are turned into paleness? 7 Alas! for that day is great, so that none is like it: it is even the time of Jacob' trouble; but he shall be saved out of it. 8 For it shall come to pass in that day, saith the LORD of hosts, that I will break his yoke from off thy neck, and will burst thy bonds, and strangers shall no more serve themselves of him: 9 But they shall serve the LORD their God, and David their king, whom I will raise up unto them. 10 Therefore fear thou not, O my servant Jacob, saith the LORD; neither be dismayed, O Israel: for, lo, I will save thee from afar, and thy seed from the land of their captivity; and Jacob shall return, and shall be in rest, and be quiet, and none shall make him afraid. 11 For I am with thee, saith the LORD, to save thee: though I make a full end of all nations whither I have scattered thee, yet will I not make a full end of thee: but I will correct thee in measure, and will not leave thee altogether unpunished. 12 For thus saith the LORD, Thy bruise is incurable, and thy wound is grievous. 13 There is none to plead thy cause, that thou mayest be bound up: thou hast no healing medicines. 14 All thy lovers have forgotten thee; they seek thee not; for I have wounded thee with the wound of an enemy, with the chastisement of a cruel one, for the multitude of thine iniquity; because thy sins were increased. 15 Why criest thou for thine affliction? thy sorrow is incurable for the multitude of thine iniquity: because thy sins were increased, I have done these things unto thee. 16 Therefore all they that devour thee shall be devoured; and all thine adversaries, every one of them, shall go into captivity; and they that spoil thee shall be a spoil, and all that prey upon thee will I give for a prey. 17 For I will restore health unto thee, and I will heal thee of thy wounds, saith the LORD; because they called thee an Outcast, saying , This is Zion, whom no man seeketh after. 18 Thus saith the LORD; Behold, I will bring again the captivity of Jacob' tents, and have mercy on his dwellingplaces; and the city shall be builded upon her own heap, and the palace shall remain after the manner thereof. 19 And out of them shall proceed thanksgiving and the voice of them that make merry: and I will multiply them, and they shall not be few; I will also glorify them, and they shall not be small. 20 Their children also shall be as aforetime, and their congregation shall be established before me, and I will punish all that oppress them. 21 And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD. 22 And ye shall be my people, and I will be your God. 23 Behold, the whirlwind of the LORD goeth forth with fury, a continuing whirlwind: it shall fall with pain upon the head of the wicked. 24 The fierce anger of the LORD shall not return, until he have done it , and until he have performed the intents of his heart: in the latter days ye shall consider it.