Esajas 38 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Kong Hizkijas sygdom og helbredelse

1 Senere blev Hizkija alvorligt syg og lå for døden. Da kom profeten Esajas til ham og sagde: „Gør dig klar til at dø, for Herren siger, du ikke bliver rask igen.” 2 Esajas gik derefter sin vej, og Hizkija vendte ansigtet mod væggen. 3 „Åh, Herre,” tryglede han, „husk dog på, hvordan jeg altid har bestræbt mig på at adlyde dig og behage dig i alt, hvad jeg har foretaget mig.” Og han græd højt. 4-5 „Gå tilbage til Hizkija,” sagde Herren til Esajas. „Sig til ham: Herren, din forfar Davids Gud, har hørt din bøn og set dine tårer. Jeg vil give dig endnu 15 år at leve i, 6 og jeg vil frelse både dig og Jerusalem fra assyrerkongen!” 7 „Tegnet på, at Herren vil gøre, som han har sagt, 8 er, at han vil lade skyggen på Ahaz’ solur gå ti streger tilbage!” lød svaret. Og sådan skete det. Skyggen gik ti streger tilbage på soluret.

Et digt af Hizkija

9 Efter at kong Hizkija var blevet helbredt for sin sygdom, skrev han følgende digt: 10 Jeg troede, at mine dage var talte, at jeg skulle dø i min bedste alder. 11 Jeg troede, det var slut med at høre fra Herren, at jeg skulle forlade de levendes land. Aldrig mere skulle jeg i den verden se et menneske, jeg kendte så godt. 12 Som et telt ville mit liv blive taget ned og foldet sammen. Som et vævet stykke stof ville jeg få trådene klippet over, blive taget af væven og rullet sammen. Du var ved at slukke mit livslys og føre mig ind i dødens mørke.^[1] 13 Hele natten råbte jeg om hjælp. Det var, som om en løve knuste mine knogler. Du var ved at slukke mit livslys og føre mig ind i dødens mørke. 14 Jeg klynkede, klagede og kaldte på dig. Mine øjne var udmattede af at spejde efter hjælp: Frels mig, Herre, min nød er stor! 15 Hvad skal jeg sige? Du talte til mig og afsagde min dødsdom. Søvnen veg fra mig, jeg sørgede dybt i min sjæl. 16 Herre, det er dit ord, som giver mennesker liv. Åh, giv mig mit helbred tilbage, lad mig få lov til at leve! 17 Da blev min sorg vendt til glæde og fred. Du reddede mig fra dødsrigets afgrund. Alle mine synder har du lagt væk. 18 Fra dødsriget får du ingen lovsang, de døde takker dig ikke og kan ikke se frem til din redning. 19 Men de levende, de kan takke dig, som jeg gør det i dag, og fortælle deres børn om din hjælp og trofasthed. 20 Det er Herren, der er vores redning. Lad os lovsynge ham med sang og musik i Herrens hus, så længe vi lever. 21 Esajas sagde så til kongens tjenere, at de skulle lægge et figenplaster på det syge sted, for så ville kongen blive rask.^[2] (2.Kong 20,7) 22 Hizkija spurgte Esajas: „Hvilket tegn får jeg på, at Herren virkelig vil helbrede mig, så jeg kan gå op til Herrens hus?”

King James Version

1 In those days was Hezekiah sick unto death. And Isaiah the prophet the son of Amoz came unto him, and said unto him, Thus saith the LORD, Set thine house in order: for thou shalt die, and not live. 2 Then Hezekiah turned his face toward the wall, and prayed unto the LORD, 3 And said, Remember now, O LORD, I beseech thee, how I have walked before thee in truth and with a perfect heart, and have done that which is good in thy sight. And Hezekiah wept sore. 4 Then came the word of the LORD to Isaiah, saying, 5 Go, and say to Hezekiah, Thus saith the LORD, the God of David thy father, I have heard thy prayer, I have seen thy tears: behold, I will add unto thy days fifteen years. 6 And I will deliver thee and this city out of the hand of the king of Assyria: and I will defend this city. 7 And this shall be a sign unto thee from the LORD, that the LORD will do this thing that he hath spoken; 8 Behold, I will bring again the shadow of the degrees, which is gone down in the sun dial of Ahaz, ten degrees backward. So the sun returned ten degrees, by which degrees it was gone down. 9 The writing of Hezekiah king of Judah, when he had been sick, and was recovered of his sickness: 10 I said in the cutting off of my days, I shall go to the gates of the grave: I am deprived of the residue of my years. 11 I said, I shall not see the LORD, even the LORD, in the land of the living: I shall behold man no more with the inhabitants of the world. 12 Mine age is departed, and is removed from me as a shepherd' tent: I have cut off like a weaver my life: he will cut me off with pining sickness: from day even to night wilt thou make an end of me. 13 I reckoned till morning, that , as a lion, so will he break all my bones: from day even to night wilt thou make an end of me. 14 Like a crane or a swallow, so did I chatter: I did mourn as a dove: mine eyes fail with looking upward: O LORD, I am oppressed; undertake for me. 15 What shall I say? he hath both spoken unto me, and himself hath done it : I shall go softly all my years in the bitterness of my soul. 16 O Lord, by these things men live, and in all these things is the life of my spirit: so wilt thou recover me, and make me to live. 17 Behold, for peace I had great bitterness: but thou hast in love to my soul delivered it from the pit of corruption: for thou hast cast all my sins behind thy back. 18 For the grave cannot praise thee, death can not celebrate thee: they that go down into the pit cannot hope for thy truth. 19 The living, the living, he shall praise thee, as I do this day: the father to the children shall make known thy truth. 20 The LORD was ready to save me: therefore we will sing my songs to the stringed instruments all the days of our life in the house of the LORD. 21 For Isaiah had said, Let them take a lump of figs, and lay it for a plaister upon the boil, and he shall recover. 22 Hezekiah also had said, What is the sign that I shall go up to the house of the LORD?