fra Biblica1Herren lod altså nogle folk blive i landet for at sætte den nye generation af israelitter på prøve, dem, der ikke selv havde været med i krigen mod kana’anæerne.2Det gjorde han, for at de kunne lære at kæmpe og blive erfarne krigere.3De folk, som var tilbage i landet, var: filistrene i deres fem byer, kana’anæerne, sidonierne og hivvitterne i Libanons bjerge fra Ba’al-Hermon til Lebo-Hamat.4Dem ville Herren bruge til at sætte den nye generation af israelitter på prøve for at se, om de ville adlyde de befalinger, han havde givet deres forfædre gennem Moses.5Israelitterne levede altså side om side med kana’anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,6og de blandede sig med dem ved at lade deres sønner og døtre gifte sig ind i deres familier, og de dyrkede deres guder.
Otniel som befrier
7Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. De vendte sig fra Herren, deres Gud, og dyrkede i stedet afgudsbilleder af Ba’al og Ashera.8Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han tillod kong Kushan-Rishatajim af Aram-Naharajim[1] at besejre dem, så de var underkastet hans herredømme i otte år.9Men da Israels folk råbte til Herren om hjælp, sendte han en befrier, nemlig Otniel, der var søn af Kalebs yngre bror, Kenaz.10Herrens Ånd kom over ham, og han blev befrier i Israel. Han gik til angreb mod kong Kushan-Rishatajim og besejrede ham ved Herrens hjælp.11De næste 40 år var der fred i landet, indtil Otniel døde.
Ehud som befrier
12Igen gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne. Så lod Herren kong Eglon af Moab erobre landet.13Sammen med ammonitterne og amalekitterne besejrede han israelitterne og indtog Palmernes By, Jeriko.14De næste 18 år var israelitterne underkastet kong Eglon.15Men da Israel råbte til Herren om hjælp, sendte han dem en ny befrier: Ehud, Geras søn af Benjamins stamme. Han var venstrehåndet. Engang skulle Ehud lede en delegation, der skulle overbringe den årlige skatteafgift fra israelitterne til kong Eglon af Moab.16Inden han tog hjemmefra, lavede han sig et tveægget sværd, der var en halv meter langt, og spændte det fast ved sin højre side, så det var gemt under hans kappe.17Han afleverede afgiften til kong Eglon, der var en meget tyk mand,18og begav sig derefter på vej hjem sammen med de mænd, som havde hjulpet ham med at transportere pengene.19Men da de nåede til billedstøtterne ved Gilgal, vendte han om og gik tilbage. Ved ankomsten gav han melding om, at han havde et hemmeligt budskab til kongen. „Lad ham komme til mig alene!” befalede kongen, og alle de tilstedeværende gik ud af kongens værelse.20Da Ehud kom ind i det kølige værelse ovenpå, hvor kongen sad alene, sagde han: „Jeg har et budskab til dig fra Gud.” Idet kong Eglon rejste sig fra sin stol,21trak Ehud med venstre hånd sværdet, som sad ved hans højre side, og stak det dybt ind i maven på kongen,22så dybt, at skæftet forsvandt sammen med klingen under fedtlaget. Ehud lod sværdet blive siddende.23Så gik han ud i søjlegangen, lukkede og låste døren til værelset efter sig og gik sin vej.24Da han var gået, kom kongens tjenere og så, at døren var låst. „Han er nok gået på toilettet,” tænkte de.25De ventede længe, men da han ikke åbnede døren til værelset, blev de bekymrede og hentede en nøgle. Da de åbnede døren, fandt de deres herre liggende død på gulvet.26Mens tjenerne stod og ventede, slap Ehud bort forbi stenstøtterne og videre til Seira.27Da han var nået sikkert til Efraims højland, satte han vædderhornet for munden og blæste signalet til krig.28„Følg efter mig!” råbte han. „For Herren vil give jer sejr over vores fjender, moabitterne.” Hæren fulgte ham, og de besatte vadestederne ved Jordanfloden, så moabitterne ikke kunne komme over.29Derefter gik de til angreb og dræbte 10.000 af moabitternes tapre og stærke krigere, ikke en eneste undslap.30Den dag led Moab et sviende nederlag til Israel, hvorefter der var fred i landet de næste 80 år.31Den næste befrier var Shamgar, Anats søn, som engang reddede Israel ved at slå 600 filistre ihjel med en pigstav.
Dommer 3
King James Version
1Now these are the nations which the LORD left, to prove Israel by them, even as many of Israel as had not known all the wars of Canaan;2Only that the generations of the children of Israel might know, to teach them war, at the least such as before knew nothing thereof;3Namely , five lords of the Philistines, and all the Canaanites, and the Sidonians, and the Hivites that dwelt in mount Lebanon, from mount Baalhermon unto the entering in of Hamath.4And they were to prove Israel by them, to know whether they would hearken unto the commandments of the LORD, which he commanded their fathers by the hand of Moses.5And the children of Israel dwelt among the Canaanites, Hittites, and Amorites, and Perizzites, and Hivites, and Jebusites:6And they took their daughters to be their wives, and gave their daughters to their sons, and served their gods.7And the children of Israel did evil in the sight of the LORD, and forgat the LORD their God, and served Baalim and the groves.8Therefore the anger of the LORD was hot against Israel, and he sold them into the hand of Chushanrishathaim king of Mesopotamia: and the children of Israel served Chushanrishathaim eight years.9And when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised up a deliverer to the children of Israel, who delivered them, even Othniel the son of Kenaz, Caleb' younger brother.10And the Spirit of the LORD came upon him, and he judged Israel, and went out to war: and the LORD delivered Chushanrishathaim king of Mesopotamia into his hand; and his hand prevailed against Chushanrishathaim.11And the land had rest forty years. And Othniel the son of Kenaz died.12And the children of Israel did evil again in the sight of the LORD: and the LORD strengthened Eglon the king of Moab against Israel, because they had done evil in the sight of the LORD.13And he gathered unto him the children of Ammon and Amalek, and went and smote Israel, and possessed the city of palm trees.14So the children of Israel served Eglon the king of Moab eighteen years.15But when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised them up a deliverer, Ehud the son of Gera, a Benjamite, a man lefthanded: and by him the children of Israel sent a present unto Eglon the king of Moab.16But Ehud made him a dagger which had two edges, of a cubit length; and he did gird it under his raiment upon his right thigh.17And he brought the present unto Eglon king of Moab: and Eglon was a very fat man.18And when he had made an end to offer the present, he sent away the people that bare the present.19But he himself turned again from the quarries that were by Gilgal, and said, I have a secret errand unto thee, O king: who said, Keep silence. And all that stood by him went out from him.20And Ehud came unto him; and he was sitting in a summer parlour, which he had for himself alone. And Ehud said, I have a message from God unto thee. And he arose out of his seat.21And Ehud put forth his left hand, and took the dagger from his right thigh, and thrust it into his belly:22And the haft also went in after the blade; and the fat closed upon the blade, so that he could not draw the dagger out of his belly; and the dirt came out.23Then Ehud went forth through the porch, and shut the doors of the parlour upon him, and locked them.24When he was gone out, his servants came; and when they saw that, behold, the doors of the parlour were locked, they said, Surely he covereth his feet in his summer chamber.25And they tarried till they were ashamed: and, behold, he opened not the doors of the parlour; therefore they took a key, and opened them : and, behold, their lord was fallen down dead on the earth.26And Ehud escaped while they tarried, and passed beyond the quarries, and escaped unto Seirath.27And it came to pass, when he was come, that he blew a trumpet in the mountain of Ephraim, and the children of Israel went down with him from the mount, and he before them.28And he said unto them, Follow after me: for the LORD hath delivered your enemies the Moabites into your hand. And they went down after him, and took the fords of Jordan toward Moab, and suffered not a man to pass over.29And they slew of Moab at that time about ten thousand men, all lusty, and all men of valour; and there escaped not a man.30So Moab was subdued that day under the hand of Israel. And the land had rest fourscore years.31And after him was Shamgar the son of Anath, which slew of the Philistines six hundred men with an ox goad: and he also delivered Israel.