1Mens Peter stod sammen med Johannes og talte til folkemængden, kom de ledende præster derhen sammen med kommandanten for tempelvagten og nogle af saddukæerne.2De var oprørte over, at Peter og Johannes stod og underviste folket og oven i købet påstod, at Jesus var genopstået fra de døde.[1]3De to mænd blev pågrebet og sat i arresten til næste dag, for det var for sent til, at Det jødiske Råd kunne samles den dag.4Men mange af dem, der havde hørt Peters tale, kom til tro, og der var nu omtrent 5000 mænd i menigheden.5Næste dag blev Rådet kaldt sammen. Det bestod af de jødiske ledere og de skriftlærde i Jerusalem.6Ypperstepræsten Annas var til stede sammen med Kajfas, Johannes, Alexander og andre fra ypperstepræstens familie.7De to disciple blev ført frem, og forhøret begyndte. „Hvem har givet jer ret til at gøre det, I gjorde her i går?” lød det første spørgsmål.8Fyldt med Helligåndens kraft svarede Peter: „Ærede ledere og rådsmedlemmer!9Hvis årsagen til forhøret her er den gode gerning, som fandt sted i går, hvor en lam mand blev helbredt,10så lad mig sige ligeud til både jer og hele Israels folk, at når denne mand kan stå sund og rask foran jer, så skyldes det den kraft og autoritet, vi har fået fra nazaræeren Jesus. Det er ham, der er Messias, og det var jer, der korsfæstede ham, men Gud oprejste ham fra de døde.11Han er den sten, som I bygmestre kasserede, men som nu er blevet selve hjørnestenen.[2] (Salm 118,22; Matt 21,42)12Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.”13Rådsmedlemmerne undrede sig over, at Peter og Johannes talte med så stor frimodighed, for de var godt klar over, at de var jævne folk uden nogen særlig uddannelse. Men så forstod de, at det var, fordi de havde været sammen med Jesus.14Og den mirakuløse helbredelse kunne de ikke komme udenom, for manden, der var blevet rask, stod selv ved siden af dem.15Derfor sendte de alle ud af retssalen, så de kunne drøfte sagen uforstyrret.16„Hvad skal vi stille op med dem?” spurgte de hinanden. „Det går ikke at benægte, at der er sket et mirakel. Hele byen taler jo om det.17Men det må være muligt at lukke munden på dem. Det her må ikke have lov til at brede sig. Vi må forbyde dem at tale til folk om Jesus.”18Så blev de to mænd kaldt ind for Rådet igen og fik besked på, at de fra nu af aldrig mere måtte tale om Jesus eller viderebringe hans lære.19„I mener altså, at vi skal adlyde jer i stedet for Gud?” sagde Peter og Johannes.20„Nej, vi kan ikke holde op med at tale om det, vi har set og hørt.”21Så lod Rådet disciplene gå, efter at de havde givet dem endnu en advarsel. De turde ikke straffe dem af frygt for, hvordan folkeskaren ville reagere. Alle lovpriste jo Gud for det mirakel, der var sket:22En lam mand på over 40 år var blevet fuldstændig helbredt.
Menigheden beder om frimodighed og fyldes med Helligånden igen
23Så snart Peter og Johannes var blevet løsladt, vendte de tilbage til de andre apostle og disciple og fortalte, hvad ypperstepræsterne og folkets ledere havde sagt til dem.24Da forsamlingen hørte det, forenede de sig i bøn: „Mægtige Herre! Det er dig, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem.25-26Det er også dig, som for længe siden ved Helligånden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde: Hvorfor er de fremmede folk så rasende? Deres konger gør sig klar til kamp. Hvorfor lægger folk nytteløse planer? Deres ledere samles til rådslagning. De kæmper imod Herren selv, de angriber hans udvalgte tjener.[3] (Salm 2,1)27Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, både kong Herodes og den romerske guvernør, Pontius Pilatus, både jøderne og de fremmede, for at bekæmpe din hellige Tjener, Jesus,28og for at udføre det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske.29Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord.30Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.”31Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligåndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.
Menighedens fællesskab og Barnabas
32Alle de, som var kommet til tro, var ét i hjerte og sind, og ingen anså det, de ejede, for at være deres personlige ejendom. Alt var fælleseje.33Med overbevisende kraft fortalte apostlene om, hvordan Jesus var genopstået fra de døde, og Guds nåde og velsignelse var over dem alle.34-35Ingen manglede noget, for mange af dem, der ejede hus eller ejendom, solgte det og afleverede pengene til apostlene, som så delte pengene ud til dem, der havde behov for at modtage hjælp.36Der var en troende levit, som hed Josef og var fra Cypern. Apostlene gav ham tilnavnet Barnabas (det betyder „Trøsteren”).37Han solgte en mark, han havde, og afleverede pengene til apostlene.
Apostlenes Gerninger 4
King James Version
1And as they spake unto the people, the priests, and the captain of the temple, and the Sadducees, came upon them,2Being grieved that they taught the people, and preached through Jesus the resurrection from the dead.3And they laid hands on them, and put them in hold unto the next day: for it was now eventide.4Howbeit many of them which heard the word believed; and the number of the men was about five thousand.5And it came to pass on the morrow, that their rulers, and elders, and scribes,6And Annas the high priest, and Caiaphas, and John, and Alexander, and as many as were of the kindred of the high priest, were gathered together at Jerusalem.7And when they had set them in the midst, they asked, By what power, or by what name, have ye done this?8Then Peter, filled with the Holy Ghost, said unto them, Ye rulers of the people, and elders of Israel,9If we this day be examined of the good deed done to the impotent man, by what means he is made whole;10Be it known unto you all, and to all the people of Israel, that by the name of Jesus Christ of Nazareth, whom ye crucified, whom God raised from the dead, even by him doth this man stand here before you whole.11This is the stone which was set at nought of you builders, which is become the head of the corner.12Neither is there salvation in any other: for there is none other name under heaven given among men, whereby we must be saved.13Now when they saw the boldness of Peter and John, and perceived that they were unlearned and ignorant men, they marvelled; and they took knowledge of them, that they had been with Jesus.14And beholding the man which was healed standing with them, they could say nothing against it.15But when they had commanded them to go aside out of the council, they conferred among themselves,16Saying, What shall we do to these men? for that indeed a notable miracle hath been done by them is manifest to all them that dwell in Jerusalem; and we cannot deny it.17But that it spread no further among the people, let us straitly threaten them, that they speak henceforth to no man in this name.18And they called them, and commanded them not to speak at all nor teach in the name of Jesus.19But Peter and John answered and said unto them, Whether it be right in the sight of God to hearken unto you more than unto God, judge ye.20For we cannot but speak the things which we have seen and heard.21So when they had further threatened them, they let them go, finding nothing how they might punish them, because of the people: for all men glorified God for that which was done.22For the man was above forty years old, on whom this miracle of healing was shewed.23And being let go, they went to their own company, and reported all that the chief priests and elders had said unto them.24And when they heard that, they lifted up their voice to God with one accord, and said, Lord, thou art God, which hast made heaven, and earth, and the sea, and all that in them is:25Who by the mouth of thy servant David hast said, Why did the heathen rage, and the people imagine vain things?26The kings of the earth stood up, and the rulers were gathered together against the Lord, and against his Christ.27For of a truth against thy holy child Jesus, whom thou hast anointed, both Herod, and Pontius Pilate, with the Gentiles, and the people of Israel, were gathered together,28For to do whatsoever thy hand and thy counsel determined before to be done.29And now, Lord, behold their threatenings: and grant unto thy servants, that with all boldness they may speak thy word,30By stretching forth thine hand to heal; and that signs and wonders may be done by the name of thy holy child Jesus.31And when they had prayed, the place was shaken where they were assembled together; and they were all filled with the Holy Ghost, and they spake the word of God with boldness.32And the multitude of them that believed were of one heart and of one soul: neither said any of them that ought of the things which he possessed was his own; but they had all things common.33And with great power gave the apostles witness of the resurrection of the Lord Jesus: and great grace was upon them all.34Neither was there any among them that lacked: for as many as were possessors of lands or houses sold them, and brought the prices of the things that were sold,35And laid them down at the apostles' feet: and distribution was made unto every man according as he had need.36And Joses, who by the apostles was surnamed Barnabas, (which is, being interpreted, The son of consolation,) a Levite, and of the country of Cyprus,37Having land, sold it, and brought the money, and laid it at the apostles' feet.