1Da Samuel blev gammel, satte han sine to sønner til at være dommere i Israel.2Den ældste hed Joel, og den anden hed Abija. De havde deres dommersæde i Be’ersheba,3men de var pengegriske og slet ikke som deres far. De tog imod bestikkelse og dømte uretfærdigt.4Til sidst mødtes Israels ledere i Rama for at diskutere sagen med Samuel.5„Hør her,” sagde de. „Du er blevet gammel, og dine sønner er ikke som dig. Giv os en konge, sådan som de andre folk har.”6Samuel var oprørt over forslaget, og han gik til Herren for at spørge om råd.7„Gør, som de siger,” svarede Herren. „Det er ikke dig, de forkaster, men mig, for de ønsker ikke længere mig som konge.8Lige siden jeg førte dem ud af Egypten, har de forkastet mig og vendt sig til andre guder for at få hjælp, og nu behandler de dig på samme måde.9Giv dem, hvad de beder om, men advar dem om, hvordan en konge vil behandle dem.”10Da fortalte Samuel, hvad Herren havde sagt:11„Siden I vil have en konge, skal I vide, hvordan konger behandler deres undersåtter. Kongen vil indkalde jeres sønner til sin hær. Nogle skal bemande hans stridsvogne, andre bliver ryttersoldater, og nogle må løbe foran hans kongelige vogne.12Nogle af dem bliver anførere i hæren, mens andre bliver udskrevet til tvangsarbejde. Nogle bliver tvunget til at pløje og høste hans marker, andre til at lave våben og udstyr til de kongelige vogne.13Kongen vil også tage jeres døtre og tvinge dem til at lave mad, bage brød og tilberede de salver, han smører sig ind i.14Han vil tage jeres bedste marker og vingårde og olivenplantager og give dem til sine venner.15Han vil tage en tiendedel af jeres høst og fordele den mellem folkene i sin inderkreds.16Han vil gøre krav på jeres slaver og på jeres bedste okser og æsler til eget brug.17Han vil forlange at få udleveret en tiendedel af jeres fåreflokke, og I kan ikke sætte jer op imod ham.18Når I så engang beder om at bliver fri for den konge, I selv har forlangt at få, da er det for sent. Herren vil ikke høre jeres bøn.”19Men folket nægtede at høre på Samuels advarsel. „Det er lige meget,” svarede de. „Vi vil have en konge.20Vi vil ikke stå tilbage for vores nabolande. Vores konge skal regere landet og være vores anfører i krig.”21Så fortalte Samuel Herren, hvad folket havde sagt,22og Herren svarede: „Så gør, som de siger, og giv dem en konge.” Da gik Samuel med til ledernes forslag og sendte dem hjem.
1. Samuel 8
King James Version
1And it came to pass, when Samuel was old, that he made his sons judges over Israel.2Now the name of his firstborn was Joel; and the name of his second, Abiah: they were judges in Beersheba.3And his sons walked not in his ways, but turned aside after lucre, and took bribes, and perverted judgment.4Then all the elders of Israel gathered themselves together, and came to Samuel unto Ramah,5And said unto him, Behold, thou art old, and thy sons walk not in thy ways: now make us a king to judge us like all the nations.6But the thing displeased Samuel, when they said, Give us a king to judge us. And Samuel prayed unto the LORD.7And the LORD said unto Samuel, Hearken unto the voice of the people in all that they say unto thee: for they have not rejected thee, but they have rejected me, that I should not reign over them.8According to all the works which they have done since the day that I brought them up out of Egypt even unto this day, wherewith they have forsaken me, and served other gods, so do they also unto thee.9Now therefore hearken unto their voice: howbeit yet protest solemnly unto them, and shew them the manner of the king that shall reign over them.10And Samuel told all the words of the LORD unto the people that asked of him a king.11And he said, This will be the manner of the king that shall reign over you: He will take your sons, and appoint them for himself, for his chariots, and to be his horsemen; and some shall run before his chariots.12And he will appoint him captains over thousands, and captains over fifties; and will set them to ear his ground, and to reap his harvest, and to make his instruments of war, and instruments of his chariots.13And he will take your daughters to be confectionaries, and to be cooks, and to be bakers.14And he will take your fields, and your vineyards, and your oliveyards, even the best of them , and give them to his servants.15And he will take the tenth of your seed, and of your vineyards, and give to his officers, and to his servants.16And he will take your menservants, and your maidservants, and your goodliest young men, and your asses, and put them to his work.17He will take the tenth of your sheep: and ye shall be his servants.18And ye shall cry out in that day because of your king which ye shall have chosen you; and the LORD will not hear you in that day.19Nevertheless the people refused to obey the voice of Samuel; and they said, Nay; but we will have a king over us;20That we also may be like all the nations; and that our king may judge us, and go out before us, and fight our battles.21And Samuel heard all the words of the people, and he rehearsed them in the ears of the LORD.22And the LORD said to Samuel, Hearken unto their voice, and make them a king. And Samuel said unto the men of Israel, Go ye every man unto his city.