1-2På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads.3Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod.4Pludselig kaldte Herren: „Samuel! Samuel!” „Ja,” svarede Samuel5og løb ind til Eli: „Du kaldte? Her er jeg!” Men Eli svarede: „Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.” Det gjorde Samuel så.6Men Herren kaldte igen: „Samuel! Samuel!” Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: „Du kaldte! Hvad er der?” „Nej,” svarede Eli, „jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.”7Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham.8Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: „Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen;9og han sagde til Samuel: „Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‚Ja, Herre, din tjener lytter.’ ” Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.10Da kom Herren og kaldte på ham som før: „Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: „Ja, Herre, din tjener lytter.”11„Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren.12„Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse.13Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem.14Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”15Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt.16Imidlertid kaldte Eli på ham: „Samuel, min dreng!” „Ja,” svarede Samuel.17„Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. „Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!”18Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. „Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. „Han må gøre, hvad han finder bedst.”19Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham,20så hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet.21Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.
1. Samuel 3
King James Version
1And the child Samuel ministered unto the LORD before Eli. And the word of the LORD was precious in those days; there was no open vision.2And it came to pass at that time, when Eli was laid down in his place, and his eyes began to wax dim, that he could not see;3And ere the lamp of God went out in the temple of the LORD, where the ark of God was , and Samuel was laid down to sleep ;4That the LORD called Samuel: and he answered, Here am I.5And he ran unto Eli, and said, Here am I; for thou calledst me. And he said, I called not; lie down again. And he went and lay down.6And the LORD called yet again, Samuel. And Samuel arose and went to Eli, and said, Here am I; for thou didst call me. And he answered, I called not, my son; lie down again.7Now Samuel did not yet know the LORD, neither was the word of the LORD yet revealed unto him.8And the LORD called Samuel again the third time. And he arose and went to Eli, and said, Here am I; for thou didst call me. And Eli perceived that the LORD had called the child.9Therefore Eli said unto Samuel, Go, lie down: and it shall be, if he call thee, that thou shalt say, Speak, LORD; for thy servant heareth. So Samuel went and lay down in his place.10And the LORD came, and stood, and called as at other times, Samuel, Samuel. Then Samuel answered, Speak; for thy servant heareth.11And the LORD said to Samuel, Behold, I will do a thing in Israel, at which both the ears of every one that heareth it shall tingle.12In that day I will perform against Eli all things which I have spoken concerning his house: when I begin, I will also make an end.13For I have told him that I will judge his house for ever for the iniquity which he knoweth; because his sons made themselves vile, and he restrained them not.14And therefore I have sworn unto the house of Eli, that the iniquity of Eli' house shall not be purged with sacrifice nor offering for ever.15And Samuel lay until the morning, and opened the doors of the house of the LORD. And Samuel feared to shew Eli the vision.16Then Eli called Samuel, and said, Samuel, my son. And he answered, Here am I.17And he said, What is the thing that the LORD hath said unto thee? I pray thee hide it not from me: God do so to thee, and more also, if thou hide any thing from me of all the things that he said unto thee.18And Samuel told him every whit, and hid nothing from him. And he said, It is the LORD: let him do what seemeth him good.19And Samuel grew, and the LORD was with him, and did let none of his words fall to the ground.20And all Israel from Dan even to Beersheba knew that Samuel was established to be a prophet of the LORD.21And the LORD appeared again in Shiloh: for the LORD revealed himself to Samuel in Shiloh by the word of the LORD.