1Til korlederen: Brug lyrerne.[1] En sang af David.2Herre, straf mig ikke i vrede, irettesæt mig ikke i harme.3Vær barmhjertig, Herre, for jeg er svag. Helbred mig, Herre, jeg ryster over det hele.4Jeg er fortvivlet og fuld af frygt. Hvor længe skal jeg lide, Herre?5Hør mit råb og red mig, vær mig nådig og hjælp mig.6I graven kan ingen tilbede dig, de døde lovsynger dig ikke.7Jeg er udmattet af smerte, jeg græder hver eneste nat, min pude er gennemblødt af tårer.8Sorgen slører mit blik på grund af mine mange fjender.9Gå væk fra mig, I onde mennesker, for Herren har hørt min gråd.10Han har hørt mit suk, og han vil svare på min bøn.11Alle mine fjender bliver ydmyget, de gribes af rædsel og flygter.
1Ein Lied Davids, zu begleiten auf achtsaitigem Instrument.2HERR, du bist zornig auf mich. Aber nimm die Strafe von mir, schlag mich nicht so hart!3Hab Erbarmen, HERR, mir ist so elend! Heile mich, HERR, ich habe keine Kraft mehr in den Gliedern! (Jer 17,14)4Ich weiß keinen Ausweg mehr. Wie lange noch, HERR? (Salm 13,2)5Lass ab von deinem Zorn! Rette mich! Hilf mir, du liebst mich doch!6Wenn ich tot bin, kann ich dich nicht mehr preisen. Dort unten bei den Toten dankt dir niemand. (Salm 16,10; Salm 30,10; Salm 88,11; Salm 115,17; Es 38,18; Sir 17,27; Bar 2,17)7Ich bin müde vom Stöhnen. Ich weine die ganze Nacht, mein Bett ist durchnässt von Tränen,8meine Augen sind getrübt vor Kummer – und das alles wegen meiner Feinde.9Macht, dass ihr fortkommt, ihr Verbrecher! Der HERR hat mein Weinen gehört.10Er achtet auf mein Schreien, mein Gebet nimmt er an.11Schimpf und Schande komme über meine Feinde! Ganz plötzlich sollen sie erschrecken und beschämt die Flucht ergreifen!