1Til korlederen: En sang af Koras slægt.2Hør her, alle folkeslag, lyt til mig, alle folk på jorden,3høj og lav, rig og fattig.4Jeg taler med visdom, og mine tanker er fulde af indsigt.5Jeg har lyttet til mange ordsprog og giver min indsigt videre med sang og musik.6Jeg har intet at frygte i vanskelige tider, selv om bedragere omringer mig på alle sider.7De stoler på deres rigdom, praler af alt det, de ejer.8Men ingen kan betale sig fra at skulle dø, for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.9Gud har sat prisen så højt, at den slags aldrig kan lade sig gøre.10Ellers kunne den rige jo leve evigt og aldrig opleve død og grav.11Alle ved, at selv vise folk dør. De ender i graven akkurat som tåberne og efterlader deres rigdom til andre.12Selv om de er kendt og ejer både gods og guld, bliver graven deres hjem til slut, og de vender aldrig tilbage derfra.13Selv de rige lever ikke evigt. De dør ligesom dyrene og forsvinder.14Sådan går det med de selvsikre, dem, der tror, de kan klare alt.15Som får bliver de gennet ned i dødsriget. Det er døden, der driver dem af sted. Næste morgen går mennesker hen over deres grav, mens de selv rådner op i deres nye bolig.16Men Gud har magt til at redde mit liv, han kan rive mig ud af dødens kløer.17Derfor skal du ikke blive modløs, hvis nogle bliver styrtende rige,18for i døden tager de intet med sig, deres velstand må de lade tilbage.19Om end de er selvsikre hele livet, og folk berømmer dem for deres succes,20så ender de dog hos deres forfædre og ser aldrig dagens lys igen.21De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand, for det går dem som dyrene, de skal alle dø.
1Ein Lied der Korachiter.2Hört mir zu, ihr Völker, merkt auf, ihr Bewohner der ganzen Erde!3Hohe und Geringe, Reiche und Arme, die einen wie die anderen rufe ich!4Aus meinen Worten spricht Erfahrung und tiefe Einsicht aus meinen Gedanken.5Ich lausche auf Eingebungen von Gott und werde sie beim Harfenspiel erklären:6Warum soll ich mich ängstigen an Unglückstagen, wenn ich umringt bin von den Unheilstiftern, die sich an meine Fersen heften?7Sie verlassen sich auf ihr vieles Geld und brüsten sich mit ihrem großen Reichtum. (Job 31,24; Salm 37,16; Salm 52,9; Jer 9,22)8Doch Gott ein Menschenleben abzukaufen ist unmöglich! Auch sein eigenes Leben kann niemand auslösen: (Mark 8,36)9Der Kaufpreis für ein Menschenleben ist zu hoch; was man auch bietet, es ist niemals genug.10Kein Mensch kann für immer leben, am Sterben führt kein Weg vorbei![1]11Es ist offenkundig: Auch die Klügsten sterben, genauso wie unvernünftige Narren; was sie besitzen, bleibt zurück für andere. (Præd 2,13)12Für immer wird das enge Grab ihre Wohnung,[2] auch wenn sie ganze Länder ihr Eigen nannten.13Durch Größe und Reichtum bleibt keiner am Leben; der Mensch geht ebenso zugrunde wie das Vieh. (Præd 3,18)14Voll Sicherheit sind diese Leute, so vermessen, nur auf sich selber zu vertrauen, so überzeugt von ihren eigenen Reden. Wie aber ist ihr Schicksal? Was ist ihre Zukunft? (Salm 16,10; Vis 2,23)15Wie Schafe trotten sie zur Totenwelt; der Hirt, der sie dort weidet, ist der Tod.[3] Weit weg von ihren prachtvollen Häusern zerfrisst die Verwesung ihre Gestalt.[4]16Mein Leben aber – Gott selbst kauft es frei; aus den Krallen des Todes reißt er mich heraus! (Salm 30,4; Salm 73,23)17Lass dich nicht ängstigen, wenn einer reich wird und der Wohlstand seines Hauses immer größer! (Job 1,21)18Denn wenn er stirbt, nimmt er nichts davon mit, sein Reichtum folgt ihm nicht ins Grab.19Sein Leben lang lobt er sich selber und andere schmeicheln ihm, weil es ihm gut geht.20Und doch muss er dorthin, wo seine Väter sind, die nie mehr das Licht erblicken.21Größe und Reichtum mag ein Mensch gewinnen; aber wenn er keine Einsicht hat, geht er zugrunde wie das Vieh.