Salme 105

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1.Krøn 16,8)2 Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3 Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7 Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8 Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9 Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10 Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11 „Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12 Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13 De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14 Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15 „Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19 indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20 Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21 Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23 Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26 Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27 De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28 Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29 Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30 Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31 Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34 Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35 de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38 Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39 Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40 De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42 Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43 Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44 Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45 Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!

Salme 105

Gute Nachricht Bibel 2018

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 (Verse 1-15: 1 Chr 16,8-22) Dankt dem HERRN! Macht seinen Namen überall bekannt; verkündet allen Völkern, was er getan hat! (Salm 96,3)2 Singt und spielt zu seiner Ehre, ruft euch seine Wunder ins Gedächtnis!3 Seid stolz auf ihn, den heiligen Gott! Seid voller Freude über ihn, ihr, die ihr nach ihm fragt!4 Geht zum HERRN, denn er ist mächtig; sucht seine Nähe zu aller Zeit! (Salm 27,8)5 Erinnert euch an seine machtvollen Taten, an seine Wunder und Gerichtsurteile,6 ihr Nachfahren seines Dieners Abraham, ihr Nachkommen Jakobs, ihr seine Erwählten!7 Er ist unser Gott, er, der HERR, seine Herrschaft umschließt die ganze Welt.8 Niemals vergisst er seinen Bund mit uns, sein Versprechen gilt tausend Generationen. (5.Mos 7,9)9 So hat er es Abraham zugesagt und es Isaak mit einem Schwur bestätigt. (1.Mos 15,18; 1.Mos 26,3)10 So hat er es Jakob fest versprochen, als ewigen Bund mit Israel. (1.Mos 28,13)11 Er hat gesagt: »Ich gebe euch ganz Kanaan, ich teile es euch zu als Erbbesitz.«12 Sie waren damals leicht zu zählen, nur eine Hand voll Leute waren sie, eingewanderte Fremde im Land.13 Sie zogen von einem Volk zum andern, auf Wanderschaft in vieler Herren Länder. (1.Mos 12,10; 1.Mos 20,1)14 Doch Gott ließ sie von niemand unterdrücken, ihretwegen warnte er die Herrscher:15 »Hände weg von meinen berufenen Dienern! Krümmt meinen Propheten kein Haar!« (1.Mos 20,7)16 Als er den Hunger ins Land kommen ließ und kein Brot mehr zu finden war, (1.Mos 37,12; 1.Mos 39,19; 1.Mos 41,1)17 da schickte er ihnen jemand voraus: Josef wurde als Sklave verkauft.18 Man zwängte seine Füße in eiserne Fesseln, ein eiserner Ring umschloss seinen Hals,19 bis dann seine Voraussage sich erfüllte und das Wort des HERRN seine Unschuld erwies. (1.Mos 39,11; 1.Mos 40,9)20 Der König befahl, seine Fesseln zu lösen; der Herrscher vieler Völker gab ihm die Freiheit.21 Er vertraute ihm die Regierung an, die Verwaltung seines ganzen Eigentums,22 damit er den Ministern Weisung erteilte und die königlichen Ratgeber Weisheit lehrte.23 Dann kam Jakob nach Ägypten, Israel wurde Gast im Land der Nachkommen Hams. (1.Mos 47,5)24 Der HERR ließ das Volk sehr zahlreich werden und mächtiger als seine Unterdrücker. (2.Mos 1,6)25 So änderte er den Sinn der Ägypter: Sie begannen, die Israeliten zu hassen und Gottes Diener arglistig zu täuschen.26 Er sandte Mose, seinen Vertrauten, und Aaron, den er ausgewählt hatte. (2.Mos 2,1)27 Sie vollbrachten die Wunder, die er angekündigt hatte, seine Machterweise im Land der Hamiten. (2.Mos 7,1)28 Er schickte die schwärzeste Finsternis – diesmal widersprachen Mose und Aaron ihm nicht.[1]29 Die Gewässer der Ägypter verwandelte er in Blut und ließ ihre Fische darin sterben.30 Es wimmelte überall von Fröschen, sogar in den königlichen Gemächern.31 Auf seinen Befehl kam das Ungeziefer, Schwärme von Mücken bedeckten Ägypten.32 Statt Regen schickte er ihnen Hagel, im ganzen Land flammten Blitze.33 Ihre Weinstöcke und Feigenbäume zerschlug er, er zerbrach alle Bäume in ihrem Gebiet.34 Ein Befehl von ihm, und die Heuschrecken kamen in Riesenscharen ohne Zahl.35 Die ließen keinen Grashalm stehen und fraßen alle Felder kahl.36 Zuletzt erschlug er die Erstgeborenen, den Stolz der ägyptischen Familien. (2.Mos 12,29)37 Dann führte er die Seinen aus dem Land, beladen mit Schätzen von Silber und Gold; niemand aus ihren Stämmen blieb zurück. (2.Mos 12,35)38 Ganz Ägypten war froh über ihren Auszug, so groß war die Angst vor diesem Volk.39 Durch eine Wolke schützte sie der HERR und Feuer erhellte für sie die Nacht. (2.Mos 13,21; 2.Mos 14,19)40 Als sie ihn baten, ließ er Wachteln kommen, mit Brot vom Himmel machte er sie satt. (2.Mos 16,13; 2.Mos 16,31)41 Er öffnete den Felsen und Wasser kam hervor, wie ein Strom ergoss es sich durch die Wüste. (2.Mos 17,3)42 Das tat er wegen seines heiligen Versprechens, das er seinem Diener Abraham gegeben hatte. (Salm 105,9)43 Als er sein erwähltes Volk befreite, da sangen und jubelten sie vor Freude.44 Er gab ihnen die Länder anderer Völker, der Ertrag fremder Arbeit wurde ihr Besitz, (Josva 24,11)45 damit sie nun seinen Anordnungen folgen und seinen Weisungen gehorchen. Preist den HERRN – Halleluja!