1Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1.Krøn 16,8)2Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11„Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15„Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!
1(Verse 1-15: 1 Chr 16,8-22) Dankt dem HERRN! Macht seinen Namen überall bekannt; verkündet allen Völkern, was er getan hat! (Salm 96,3)2Singt und spielt zu seiner Ehre, ruft euch seine Wunder ins Gedächtnis!3Seid stolz auf ihn, den heiligen Gott! Seid voller Freude über ihn, ihr, die ihr nach ihm fragt!4Geht zum HERRN, denn er ist mächtig; sucht seine Nähe zu aller Zeit! (Salm 27,8)5Erinnert euch an seine machtvollen Taten, an seine Wunder und Gerichtsurteile,6ihr Nachfahren seines Dieners Abraham, ihr Nachkommen Jakobs, ihr seine Erwählten!7Er ist unser Gott, er, der HERR, seine Herrschaft umschließt die ganze Welt.8Niemals vergisst er seinen Bund mit uns, sein Versprechen gilt tausend Generationen. (5.Mos 7,9)9So hat er es Abraham zugesagt und es Isaak mit einem Schwur bestätigt. (1.Mos 15,18; 1.Mos 26,3)10So hat er es Jakob fest versprochen, als ewigen Bund mit Israel. (1.Mos 28,13)11Er hat gesagt: »Ich gebe euch ganz Kanaan, ich teile es euch zu als Erbbesitz.«12Sie waren damals leicht zu zählen, nur eine Hand voll Leute waren sie, eingewanderte Fremde im Land.13Sie zogen von einem Volk zum andern, auf Wanderschaft in vieler Herren Länder. (1.Mos 12,10; 1.Mos 20,1)14Doch Gott ließ sie von niemand unterdrücken, ihretwegen warnte er die Herrscher:15»Hände weg von meinen berufenen Dienern! Krümmt meinen Propheten kein Haar!« (1.Mos 20,7)16Als er den Hunger ins Land kommen ließ und kein Brot mehr zu finden war, (1.Mos 37,12; 1.Mos 39,19; 1.Mos 41,1)17da schickte er ihnen jemand voraus: Josef wurde als Sklave verkauft.18Man zwängte seine Füße in eiserne Fesseln, ein eiserner Ring umschloss seinen Hals,19bis dann seine Voraussage sich erfüllte und das Wort des HERRN seine Unschuld erwies. (1.Mos 39,11; 1.Mos 40,9)20Der König befahl, seine Fesseln zu lösen; der Herrscher vieler Völker gab ihm die Freiheit.21Er vertraute ihm die Regierung an, die Verwaltung seines ganzen Eigentums,22damit er den Ministern Weisung erteilte und die königlichen Ratgeber Weisheit lehrte.23Dann kam Jakob nach Ägypten, Israel wurde Gast im Land der Nachkommen Hams. (1.Mos 47,5)24Der HERR ließ das Volk sehr zahlreich werden und mächtiger als seine Unterdrücker. (2.Mos 1,6)25So änderte er den Sinn der Ägypter: Sie begannen, die Israeliten zu hassen und Gottes Diener arglistig zu täuschen.26Er sandte Mose, seinen Vertrauten, und Aaron, den er ausgewählt hatte. (2.Mos 2,1)27Sie vollbrachten die Wunder, die er angekündigt hatte, seine Machterweise im Land der Hamiten. (2.Mos 7,1)28Er schickte die schwärzeste Finsternis – diesmal widersprachen Mose und Aaron ihm nicht.[1]29Die Gewässer der Ägypter verwandelte er in Blut und ließ ihre Fische darin sterben.30Es wimmelte überall von Fröschen, sogar in den königlichen Gemächern.31Auf seinen Befehl kam das Ungeziefer, Schwärme von Mücken bedeckten Ägypten.32Statt Regen schickte er ihnen Hagel, im ganzen Land flammten Blitze.33Ihre Weinstöcke und Feigenbäume zerschlug er, er zerbrach alle Bäume in ihrem Gebiet.34Ein Befehl von ihm, und die Heuschrecken kamen in Riesenscharen ohne Zahl.35Die ließen keinen Grashalm stehen und fraßen alle Felder kahl.36Zuletzt erschlug er die Erstgeborenen, den Stolz der ägyptischen Familien. (2.Mos 12,29)37Dann führte er die Seinen aus dem Land, beladen mit Schätzen von Silber und Gold; niemand aus ihren Stämmen blieb zurück. (2.Mos 12,35)38Ganz Ägypten war froh über ihren Auszug, so groß war die Angst vor diesem Volk.39Durch eine Wolke schützte sie der HERR und Feuer erhellte für sie die Nacht. (2.Mos 13,21; 2.Mos 14,19)40Als sie ihn baten, ließ er Wachteln kommen, mit Brot vom Himmel machte er sie satt. (2.Mos 16,13; 2.Mos 16,31)41Er öffnete den Felsen und Wasser kam hervor, wie ein Strom ergoss es sich durch die Wüste. (2.Mos 17,3)42Das tat er wegen seines heiligen Versprechens, das er seinem Diener Abraham gegeben hatte. (Salm 105,9)43Als er sein erwähltes Volk befreite, da sangen und jubelten sie vor Freude.44Er gab ihnen die Länder anderer Völker, der Ertrag fremder Arbeit wurde ihr Besitz, (Josva 24,11)45damit sie nun seinen Anordnungen folgen und seinen Weisungen gehorchen. Preist den HERRN – Halleluja!