1Jesus gik videre fra Jordanfloden, efter at han var blevet fyldt med Helligåndens kraft, og han blev ført rundt i Judæas ødemark under Åndens ledelse, (Matt 4,1; Mark 1,12)2mens han i 40 dage blev fristet af Djævelen. I den tid spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten.3Da sagde Djævelen til ham: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til den sten dér, at den skal blive til brød?”4Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene!’[1]” (5.Mos 8,3)5Derefter tog Djævelen ham med et andet sted hen, og i et glimt viste han Jesus alle verdens lande.6Så sagde han: „Jeg vil give dig magt over al den herlighed, du ser, for den magt er blevet overdraget til mig, og jeg giver den til hvem, jeg vil.7Hvis bare du vil falde på knæ og tilbede mig, vil jeg overgive det alt sammen til dig.”8Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Det er Herren, din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.’[2]” (5.Mos 6,13)9Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra!10Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig.11De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[3]” (Salm 91,11)12Jesus svarede: „Der er sagt: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’[4]” (5.Mos 6,16)13Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige rundt om i Galilæa
14Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser. (Matt 4,12; Mark 1,14)15Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.
Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn
16Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig,17og man rakte ham profeten Esajas’ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:18„Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,[5] forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned. (4.Mos 12,3; Es 61,1; Matt 5,3)19Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham.”[6] (Es 61,1)20Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst.[7] Alle i synagogen stirrede spændt på ham.21„I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.22Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias,[8] det kunne de ikke acceptere. „Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige. (Es 61,1)23Jesus svarede: „I vil sikkert bruge ordsproget: ‚Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‚Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’24Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby.25-26Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem.27Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Na’aman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”28Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende.29De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned,30men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
31Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen, (Mark 1,21)32og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.33Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals:34„Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”35„Ti stille, og kom ud af ham!” befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd.36De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.”37Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
38Fra synagogen gik Jesus hen til Simons hus, hvor Simons svigermor lå med høj feber. Man bad Jesus om at helbrede hende, (Matt 8,14; Mark 1,29)39og han gik hen til hende og befalede feberen at forlade hende. Feberen forsvandt, og hun stod op med det samme og sørgede for mad til dem.40Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, kom folk med alle dem, der led af forskellige slags sygdomme. Jesus lagde hænderne på hver enkelt og helbredte dem.41Mange blev befriet fra onde ånder, og når ånderne på hans befaling kom ud, råbte de: „Du er Guds Søn!” Men Jesus ønskede ikke, de skulle røbe, at han var Messias. Derfor befalede han dem at tie stille.
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
42Tidligt næste morgen gik Jesus ud til et øde sted. Folk ledte efter ham alle vegne, og da de fandt ham, bad de ham om ikke at forlade dem. Men han sagde: (Matt 4,23; Mark 1,35)43„Jeg må også bringe budskabet om Guds rige til de andre byer. Det er det, jeg er blevet sendt for at gøre.”44Og han vandrede omkring og forkyndte i landets synagoger.[9]
1-2Vom Heiligen Geist erfüllt, ging Jesus vom Jordan weg. Vierzig Tage lang wurde er vom Geist in der Wüste umhergetrieben und vom Teufel auf die Probe gestellt. Während dieser ganzen Zeit aß er nichts, sodass er schließlich sehr hungrig war. (Matt 4,1; Mark 1,12; Luk 4,18; Heb 4,15)3Da sagte der Teufel zu ihm: »Wenn du Gottes Sohn bist, dann befiehl doch diesem Stein hier, dass er zu Brot wird!«4Jesus antwortete: »In den Heiligen Schriften steht: ›Der Mensch lebt nicht nur von Brot.‹« (5.Mos 8,3)5Darauf führte ihn der Teufel hinauf und zeigte ihm auf einen Blick alle Reiche der Welt6und sagte: »Ich will dir die Macht über alle diese Reiche in ihrer ganzen Größe und Pracht geben. Sie ist mir übertragen worden und ich kann sie weitergeben, an wen ich will. (Matt 28,18)7Alles soll dir gehören, wenn du dich vor mir niederwirfst und mich anbetest.«8Aber Jesus sagte: »In den Heiligen Schriften heißt es: ›Vor dem Herrn, deinem Gott, wirf dich nieder, ihn sollst du anbeten und niemand sonst!‹« (5.Mos 5,9; 5.Mos 6,13)9Dann führte ihn der Teufel nach Jerusalem, stellte ihn auf den höchsten Punkt des Tempels und sagte: »Wenn du Gottes Sohn bist, dann spring doch hinunter;10denn in den Heiligen Schriften steht: ›Deinetwegen wird Gott seine Engel schicken, dass sie dich beschützen.‹ (Salm 91,11)11Und: ›Sie werden dich auf Händen tragen, damit du dich an keinem Stein stößt.‹«12Jesus antwortete ihm: »Es heißt in den Heiligen Schriften auch: ›Du sollst den Herrn, deinen Gott, nicht herausfordern.‹« (5.Mos 6,16)13Als der Teufel mit alldem Jesus nicht zu Fall bringen konnte, ließ er ihn vorläufig in Ruhe.
Jesus beginnt sein Wirken in Galiläa
14Erfüllt mit der Kraft des Heiligen Geistes kehrte Jesus nach Galiläa zurück. Die Kunde von ihm verbreitete sich in der ganzen Gegend. (Matt 4,12; Mark 1,14; Luk 4,18)15Er lehrte in den Synagogen und alle sprachen mit höchster Achtung von ihm.
Jesus wird in Nazaret abgelehnt
16So kam Jesus auch nach Nazaret, wo er aufgewachsen war. Am Sabbat ging er wie immer in die Synagoge. Er stand auf, um aus den Heiligen Schriften vorzulesen, (Matt 13,53; Mark 6,1)17und der Synagogendiener reichte ihm die Buchrolle mit den Worten des Propheten Jesaja. Jesus rollte sie auf und wählte die Stelle aus, an der es heißt:18»Der Geist des Herrn hat von mir Besitz ergriffen, weil der Herr mich gesalbt und bevollmächtigt hat. Er hat mich gesandt, den Armen gute Nachricht zu bringen, den Gefangenen zu verkünden, dass sie frei sein sollen, und den Blinden, dass sie sehen werden. Den Misshandelten soll ich die Freiheit bringen, (Es 58,6; Es 61,1; Luk 1,35; Luk 3,16; Luk 3,22; Luk 4,1; Luk 4,14; Luk 7,22; Luk 10,21; Luk 24,49; Ap G 1,2; Ap G 1,5; Ap G 1,8; Ap G 2,4; Ap G 2,17; Ap G 2,18; Ap G 2,33; Ap G 2,38)19und das Jahr ausrufen, in dem der Herr sich seinem Volk gnädig zuwendet.« (3.Mos 25,10)20Jesus rollte das Buch wieder zusammen, gab es dem Synagogendiener zurück und setzte sich. Alle in der Synagoge blickten gespannt auf ihn.21Er begann und sagte: »Heute, da ihr dieses Prophetenwort aus meinem Mund hört, ist es unter euch in Erfüllung gegangen.«22Alle spendeten seiner Rede Beifall und staunten über die Botschaft von Gottes rettender Gnade. Aber sie wunderten sich, so etwas aus seinem Mund zu hören, und sagten zueinander: »Ist das nicht der Sohn Josefs?« (Joh 6,42)23Da sagte Jesus zu ihnen: »Sicher werdet ihr mir jetzt mit dem Sprichwort kommen: ›Arzt, hilf dir selbst! Wenn du in Kafarnaum so große Dinge getan hast, wie wir gehört haben, dann tu sie auch hier in deiner Vaterstadt!‹24Aber ich versichere euch: Kein Prophet gilt etwas in seiner Heimat. (Joh 4,44)25Ja, ich muss euch noch mehr sagen: Zur Zeit des Propheten Elija lebten viele Witwen in Israel, damals, als es dreieinhalb Jahre lang nicht regnete und im ganzen Land große Hungersnot herrschte. (1.Kong 17,1; 1.Kong 17,8)26Trotzdem wurde Elija zu keiner von ihnen geschickt, sondern zu einer Witwe in Sarepta im Gebiet von Sidon.27Und zur Zeit des Propheten Elischa gab es viele Aussätzige in Israel; aber keiner von ihnen wurde geheilt, nur der Syrer Naaman.« (2.Kong 5,1)28Als die Menschen in der Synagoge das hörten, wurden sie wütend.29Sie sprangen auf und trieben Jesus aus der Stadt hinaus, bis an den Rand des Berges, auf dem Nazaret liegt. Dort wollten sie ihn hinunterstürzen.30Aber Jesus ging mitten durch die Menge hindurch und zog weiter. (Luk 13,32; Joh 7,30)
Jesus zeigt seine Macht
31Jesus ging hinunter nach Kafarnaum, einer Stadt in Galiläa. Dort sprach er jeweils am Sabbat in der Synagoge, (Matt 4,13; Mark 1,21)32und die Menschen waren sehr beeindruckt; denn er redete wie einer, den Gott dazu ermächtigt hat. (Matt 7,28)33In der Synagoge war ein Mann, der von einem bösen Geist besessen war. Der schrie laut:34»Lass uns in Ruhe, Jesus von Nazaret! Was hast du bei uns zu suchen? Du bist doch nur gekommen, um uns zu vernichten! Ich weiß genau, wer du bist: Du bist der, der an Gottes Heiligkeit teilhat!«[1] (Mark 3,11)35Drohend sagte Jesus zu dem bösen Geist: »Schweig und fahr aus von diesem Menschen!« Da schleuderte der Geist den Mann in die Mitte der Synagoge und fuhr aus, ohne ihm einen Schaden zuzufügen.36Die Leute erschraken alle und sagten zueinander: »Was für eine Wortgewalt! Mit Vollmacht und Kraft gibt er den bösen Geistern einen Befehl und sie fahren aus!«37So kam es, dass man bald in der ganzen Gegend von Jesus sprach.
Jesus heilt die Schwiegermutter von Petrus und viele andere Menschen
38Jesus verließ die Synagoge und ging in das Haus Simons. Dessen Schwiegermutter lag mit hohem Fieber im Bett, und die Leute im Haus baten Jesus, ihr zu helfen. (Matt 8,14; Mark 1,29)39Jesus trat zu ihr hin, bedrohte das Fieber, und es verschwand. Sofort stand sie auf und bereitete für alle das Essen.[2]40Als die Sonne unterging, brachten alle Leute ihre Kranken zu Jesus, Männer und Frauen mit den verschiedensten Leiden. Jedem Einzelnen legte Jesus die Hände auf und heilte sie. (Mark 5,41)41Von vielen Besessenen fuhren böse Geister aus, die schrien: »Du bist der Sohn Gottes!« Aber Jesus drohte ihnen und ließ sie nicht weiterreden; denn sie wussten, dass er der versprochene Retter[3] war. (Mark 3,11)
Aufbruch zur Verkündigung der Botschaft im ganzen Land
42Am nächsten Morgen verließ Jesus die Stadt und zog sich an eine abgelegene Stelle zurück. Aber die Leute suchten nach ihm, bis sie ihn fanden; sie wollten ihn festhalten und nicht weggehen lassen. (Mark 1,35)43Doch er sagte zu ihnen: »Ich muss auch den anderen Städten die Gute Nachricht verkünden, dass Gott seine Herrschaft aufrichtet; denn dazu hat Gott mich gesandt.« (Matt 4,17; Luk 11,2)44Von da an verkündete Jesus die Gute Nachricht überall in den Synagogen des jüdischen Landes.