Josva 15

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Ved lodtrækning fik klanerne af Judas stamme tildelt jord i det område, der mod sydøst grænser op til Edom og strækker sig helt ned i Zins ørken.2-4 Sydgrænsen gik fra Det Døde Havs sydvestlige kant, syd om Akrabbimpasset, videre gennem Zins ørken, syd om Kadesh-Barnea til Hetzron. Så gik den op til Addar, drejede imod Karka og videre til Atzmon, indtil den nåede Egyptens Bæk, som den fulgte helt ud til Middelhavet.5 Østgrænsen gik langs Det Døde Hav op til Jordanflodens udløb. Nordgrænsen begyndte ved bugten, hvor Jordanfloden løber ud i Det Døde Hav,6 gik nordpå til Bet-Hogla og videre vestpå nord om Bet-ha-Araba til Bohans sten, opkaldt efter Rubens søn.7 Derfra løb den gennem Akors dal til Debir, hvor den drejede mod nordvest til Gelilot,[1] som ligger over for Adummimpasset på dalens sydside. Derfra løb grænsen videre til kilderne ved En-Shemesh og videre til En-Rogel,8 hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen.9 Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Ba’ala, som Kirjat-Jearim også kaldes.10-11 Fra Ba’ala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Ba’alabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabne’el og ud til Middelhavet.12 Vestgrænsen var Middelhavet.13 Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron.14 Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.[2] (Dom 1,10)15 Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.16 Kaleb havde forinden sagt: „Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.”17 Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.18 Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: „Hvad kan jeg gøre for dig?”19 „Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.20 Judas stamme fik altså følgende område:21 Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtze’el, Eder, Jagur,22 Kina, Dimona, Adada,23 Kedesh, Hatzor, Jitnan,24 Zif, Telem, Ba’alot,25 Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor,26 Amam, Shema, Molada,27 Hatzar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet,28 Hatzar-Shual, Be’ersheba, Bishotja29 Ba’ala, Ijjim, Esem,30 Eltolad, Kesil, Horma,31 Ziklag, Madmanna, Sansanna,32 Lebaot, Shilhim, Ajin og Rimmon—i alt 29 større byer med tilhørende landsbyer.33 Judas stamme fik også følgende byer på bakkeskråningerne mod vest: Eshtaol, Zora, Ashna,34 Zanoa, En-Gannim, Tappuach, Enam,35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,36 Sha’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim—i alt 14 større byer med tilhørende landsbyer.37 Desuden fik Judas stamme Senan, Hadasha, Migdal-Gad,38 Dilan, Mitzpe, Jokte’el,39 Lakish, Botzkat, Eglon,40 Kabbon, Lahmas, Kitlish,41 Gederot, Bet-Dagon, Na’ama og Makkeda—i alt 16 større byer med tilhørende landsbyer.42 Desuden var der Libna, Eter, Ashan,43 Jifta, Ashna, Nesib,44 Keila, Akzib og Maresha—i alt ni større byer med tilhørende landsbyer.45 Desuden fik de Ekron med småbyer og landsbyer,46 og på vejen fra Ekron til Middelhavet fik de alle byerne på Ashdodsiden med tilhørende landsbyer,47 samt selve Ashdod med småbyer og landsbyer, Gaza med de småbyer og landsbyer, der lå langs Middelhavet hele vejen ned til Egyptens Bæk.48 Judas stamme fik tillige følgende byer i bjerglandet med tilhørende landsbyer: Shamir, Jattir, Soko,49 Danna, Kirjat-Sanna, som også kaldes Debir,50 Anab, Eshtemoa, Anim,51 Goshen, Holon og Gilo—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.52 De fik også Arab, Duma, Eshan,53 Janim, Bet-Tappuach, Afek,54 Humta, Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, og Sior—i alt ni byer med tilhørende landsbyer.55 Desuden fik de Maon, Karmel, Zif, Jutta,56 Jizre’el, Jakdam, Zanoa,57 Kain, Gibea og Timna—i alt 10 byer med tilhørende landsbyer.58 De fik Halhul, Bet-Zur, Gedor,59 Ma’arat, Bet-Anot og El-Tekon—i alt seks byer med tilhørende landsbyer. Desuden Tekoa, Efrat, som også kaldes Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.[3]60 Dernæst Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, og Rabba, to byer med tilhørende landsbyer.61 Endelig fik de følgende seks byer med tilhørende landsbyer i ødemarken: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka,62 Nibshan, saltbyen Ir-ha-Melach og En-Gedi.63 Men Judas stamme kunne ikke fordrive jebusitterne fra Jerusalem, og derfor bor jebusitterne endnu i dag iblandt dem.

Josva 15

Gute Nachricht Bibel 2018

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Die Sippen des Stammes Juda erhielten folgenden Anteil am Land: Im Süden grenzt ihr Gebiet an die Wüste Zin, die zu Edom gehört.[1]2 Im Einzelnen verläuft die Südgrenze vom südlichen Ende des Toten Meeres3 zunächst in südwestlicher Richtung, und zwar am Fuß der Skorpionensteige vorbei über Zin bis südlich von Kadesch-Barnea, und weiter über Hezron, Addar und Karka4 nach Azmon. Von dort läuft sie nordwestlich zu dem Tal, das die ägyptische Grenze bildet, und folgt diesem bis zum Mittelmeer. Dies soll eure Südgrenze sein.5-6 Die Ostgrenze von Juda bildet das Tote Meer bis zur Einmündung des Jordans. Von dort verläuft die Nordgrenze nach Bet-Hogla und nördlich an Bet-Araba vorbei bis zum Bohanfels – Bohan war ein Sohn Rubens –,7 dann durchs Achor-Tal nach Debir und weiter zu den Gelilot;[2] die liegen der Adummim-Steige gegenüber, die am Südhang des Tales entlangläuft. Sodann geht die Grenze an der Sonnenquelle und der Rogel-Quelle vorbei8 und weiter durch das Hinnom-Tal den Südhang des Berges entlang, auf dem die Jebusiterstadt Jerusalem liegt, und dann auf den Gipfel des Berges, der das Hinnom-Tal im Westen und die Ebene Rafaïm im Norden begrenzt. (Josva 15,63)9 Vom Gipfel biegt sie ab zur Quelle Neftoach und weiter zur Spitze[3] des Berges Efron und nach Baala, dem heutigen Kirjat-Jearim,10 dann südwestlich über den Bergrücken Seïr, an der Nordseite des bewaldeten Höhenzugs von Kesalon entlang, nach Bet-Schemesch hinunter und weiter nach Timna.11 Von dort verläuft sie nordwestlich zum Höhenzug bei Ekron und dann über Schikkaron, den Berg Baala und die Stadt Jabneel zum Mittelmeer.12 Die Westgrenze wird von der Küste des Meeres gebildet. Dies ist das Gebiet, das dem Stamm Juda mit seinen Sippen zusteht.13 Kaleb, der Sohn von Jefunne, hatte mitten in Juda seinen Erbbesitz erhalten, wie der HERR es Josua befohlen hatte. Er bekam die Stadt Hebron, die Arba, der Stammvater der Anakiter, gegründet hatte. (4.Mos 14,13; 4.Mos 14,24; Dom 1,10; Dom 1,20)14 Kaleb vertrieb die drei Anakiter Scheschai, Ahiman und Talmai samt ihren Sippen aus der Stadt.15 Von dort zog er vor die Stadt Debir, die früher Kirjat-Sefer hieß. (Josva 10,38; Josva 11,21; Dom 1,12)16 Er erklärte: »Wer Kirjat-Sefer für sich erobert, dem gebe ich meine Tochter Achsa zur Frau.«17 Da eroberte Kalebs Bruder Otniël, ein Sohn von Kenas, die Stadt und erhielt die Tochter Kalebs zur Frau.18 Am Hochzeitstag veranlasste Otniël seine Frau,[4] ihren Vater um Ackerland zu bitten. Sie stieg von ihrem Esel und Kaleb fragte sie: »Was möchtest du?«19 Sie antwortete: »Gib mir als Zeichen, dass dein Segen mich begleitet, ein Geschenk. Du hast mich in das regenarme Südland verheiratet; gib mir wenigstens ein paar Quellen!« Da gab ihr Kaleb die oberen und unteren Teichanlagen bei Hebron.20-21 Der Erbbesitz des Stammes Juda mit seinen Sippen umfasste folgende Städte im Gebiet zwischen der Nordgrenze und der Grenze zu Edom: (I) Im Südland: Kabzeel, Arad, Jagur,22 Kina, Dimona, Arara,23 Kadesch, Hazor-Jitnan,24 Sif, Telem, Bealot,25 Hazor-Hadatta, Kerijot-Hezron – das ist Hazor –,26 Amam, Schema, Molada,27 Hazar-Gadda, Heschmon, Bet-Pelet,28 Hazar-Schual, Beerscheba und die dazugehörigen Dörfer,29 Baala, Ijim, Ezem,30 Eltolad, Kesil, Horma,31 Ziklag, Madmanna, Sansanna,32 Bet-Lebaot, Scharuhen, En-Rimmon – das sind neunundzwanzig Städte mit den umliegenden Dörfern.[5] (II)33 Im Hügelland: Eschtaol, Zora, Aschna,34 Sanoach, En-Gannim, Tappuach, Enam,35 Jarmut, Adullam, Socho, Aseka,36 Schaarajim, Aditajim, Gedera und Gederotajim – das sind vierzehn[6] Städte mit den umliegenden Dörfern. (III)37 Außerdem: Zenan, Hadascha, Migdal-Gad,38 Dilan, Mizpe, Jokteel,39 Lachisch, Bozkat, Eglon,40 Kabbon, Lachmas, Kitlisch,41 Gederot, Bet-Dagon, Naama und Makkeda – das sind sechzehn Städte mit den umliegenden Dörfern. (IV)42 Ferner: Libna, Eter, Aschan,43 Jiftach, Aschna, Nezib,44 Keïla, Achsib und Marescha – das sind neun Städte mit den umliegenden Dörfern. (V)45 Ferner: Ekron mit den umliegenden Siedlungen46 sowie die Ortschaften zwischen Ekron und dem Mittelmeer,47 ebenso Aschdod und Gaza mit den zugehörigen Ortschaften, das ganze Gebiet bis zum Mittelmeer und im Süden bis zu dem Tal, das die ägyptische Grenze bildet. (VI)48 Im Bergland: Schamir, Jattir, Socho,49 Danna, Kirjat-Sefer, das ist Debir,[7]50 Anab, Eschtemoa, Anim,51 Goschen, Holon, Gilo – das sind elf Städte mit den umliegenden Dörfern. (VII)52 Außerdem: Arab, Duma, Eschan,53 Janum, Bet-Tappuach, Afeka,54 Humta, Kirjat-Arba, das ist Hebron, und Zior – das sind neun Städte mit den umliegenden Dörfern. (VIII)55 Ferner: Maon, Karmel, Sif, Jutta,56 Jesreel, Jorkoam,[8] Sanoach,57 Kajin, Gibea und Timna – zehn Städte mit den umliegenden Dörfern. (IX)58 Ferner: Halhul, Bet-Zur, Gedor,59 Maarat, Bet-Anot und Eltekon – das sind sechs Städte mit den umliegenden Dörfern. (X) Ferner: Tekoa, Efrata, das ist Betlehem, Pegor, Etam, Kulon, Tatam, Schoresch, Kerem, Gallim, Bet-Ter und Manocho – das sind elf Städte mit den umliegenden Dörfern.[9] (XI)60 Ferner: Kirjat-Baal, das ist Kirjat-Jearim, und Rabba – das sind zwei Städte mit den umliegenden Dörfern. (XII)61 In der Steppe nordwestlich des Toten Meeres: Bet-Araba, Middin, Sechacha,62 Nibschan, Ir-Melach (die Salzstadt) und En-Gedi – das sind sechs Städte mit den umliegenden Dörfern.63 Die Männer von Juda konnten die Jebusiter nicht aus Jerusalem vertreiben; deshalb leben diese noch heute dort mit den Judäern zusammen. (Josva 15,8; Josva 18,28; Dom 1,8; Dom 1,21; Dom 19,10; 2.Sam 5,6)