Josva 13

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Da Josva var blevet gammel, sagde Herren til ham: „Du er langt oppe i årene, men der er endnu meget land at indtage.2 Det drejer sig om filistrenes og geshuritternes landområder.3 I det sydlige Kana’an drejer det sig om området, der går fra den mudrede[1] wadi på grænsen til Egypten, op til Ekron mod nord med de fem filisterbyer: Gaza, Ashdod, Ashkalon, Gat og Ekron (der hvor avvitterne engang boede).4 I det nordlige Kana’an er det de øde områder, der hører under Sidon, fra Afek til den amoritiske grænse.5 Desuden er der gebalitternes område langs kysten mod nord og området øst for Libanons bjerge fra Ba’al-Gad neden for Hermonbjerget i syd til Lebo-Hamat i nord,6-7 samt alle dem, der bor vest for Libanons bjerge og ud til Misrefot-Majim ved kysten, det er sidonierne. Jeg er parat til selv at drive dem bort foran jer. Derfor skal du medregne hele området, når du fordeler landet mellem de ni stammer og Manasses halve stamme, sådan som jeg har befalet.”8 Den ene halvdel af Manasses stamme samt Rubens og Gads stamme havde allerede af Moses fået tildelt deres arvelod på den østlige side af Jordanfloden.9 Deres område indbefattede Medeba højsletten ned til Dibon og byen Aroer på toppen af skrænten ved Arnonfloden, samt byen nede i floddalen.10 Det indeholdt også de øvrige byer, som tidligere hørte under amoritterkongen Sihon af Heshbon, ud til Ammons grænse.11 Området indbefattede også Gilead, geshuritternes og ma’akatitternes land, hele Hermonbjerget, hele Bashan så langt som til byen Salka12 og alt det land, som tidligere hørte under kong Og af Bashan, der regerede fra Ashtarot og Edrei. Kong Og var en af de sidste refaitter. Det var i Moses’ tid, de blev angrebet og drevet bort.13 Men israelitterne var ikke i stand til at fordrive geshuritterne og ma’akatitterne, og derfor bor de endnu i dag iblandt dem.14 Moses tildelte ikke levitterne nogen jord, for Herren havde lovet at sørge for dem, at de måtte få del i det, der blev ofret til Herren, Israels Gud.15 Moses tildelte klanerne fra Rubens stamme16 Medeba højsletten ned til Aroer og byen nede i Arnondalen.17 Deres område indbefattede Heshbon og de andre byer på højsletten: Dibon, Bamot-Ba’al, Bet-Ba’al-Meon,18 Jahatz, Kedemot, Mefa’at,19 Kirjatajim, Sibma, Seret-ha-Shahar på bjerget over dalen,20 Bet-Peor, Bet-ha-Jeshimot og Pisgabjergets skråninger.21 Rubens arvelod indbefattede hele det landområde, kong Sihon havde regeret over med alle byer og landsbyer. Sihon var den amoritiske konge, som regerede fra Heshbon, og som blev dræbt af Moses sammen med de midjanitiske høvdinge Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der alle var underlagt kong Sihon.22 Israelitterne dræbte ved den lejlighed også spåmanden Bileam, Beors søn.23 Jordanfloden og Det Døde Hav udgjorde den vestlige grænse for det land, der blev tildelt Rubens stamme.24 Moses tildelte følgende områder til klanerne i Gads stamme:25 Højsletterne med Jazer, alle Gileads byer og halvdelen af ammonitternes land indtil Aroer ved Rabba mod øst,26 området fra Heshbon mod syd til Ramat-ha-Mitzpe og Betonim, og op til Mahanajim og Lodebar mod nord.27-28 I Jordandalen var der byerne Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot, Zafon og resten af kong Sihon af Heshbons rige. Jordanfloden dannede grænse mod vest helt op til Galilæasøen.29 Moses tildelte følgende område til klanerne fra Manasses halve stamme:30 Deres territorium strakte sig nordpå fra Mahanajim og indbefattede hele Bashan, hele kong Ogs tidligere rige, og Jairs 60 landsbyer i Bashan,31 desuden det halve Gilead samt kong Ogs residensbyer, Ashtarot og Edrei. Det blev alt sammen givet til efterkommere af Makir, Manasses søn.32 Sådan fordelte Moses moabitternes land øst for Jordanfloden over for Jeriko, hvor folket i sin tid slog lejr.33 Men Levis stamme gav han ingen jord, for Herren, Israels Gud, skulle være deres arvelod. Herren selv havde lovet at sørge for dem.

Josva 13

Gute Nachricht Bibel 2018

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Josua war inzwischen sehr alt geworden. Der HERR sagte zu ihm: »Du hast nicht mehr lange zu leben, aber es muss noch ein großer Teil des Landes erobert werden,2 nämlich das ganze Gebiet der Philister im Süden und im Norden das gesamte Gebiet der Geschuriter.[1]3 Diese Gebiete reichen von der ägyptischen Grenze nordwärts bis Ekron; dieser ganze Landstrich wird den Kanaanitern zugerechnet und umfasst die fünf Stadtfürstentümer der Philister: Gaza, Aschdod und Aschkelon, Gat und Ekron und dazu das Gebiet der Awiter im Süden.[2]4 Weiter gehört dazu das gesamte Gebiet der Kanaaniter von der Stadt Ara,[3] die zu Phönizien gehört, bis zur Stadt Afek und zum Gebiet der Amoriter,5 das Gebiet der Stadt Gebal und im Osten der ganze Libanon von Baal-Gad am Fuß des Hermongebirges bis nach Lebo-Hamat.6 Auch alle Gebirgsbewohner Phöniziens, vom Libanon bis nach Misrefot-Majim, werde ich vor den Israeliten aus dem Land vertreiben. Teile trotzdem schon jetzt das ganze Land durchs Los unter die Israeliten auf, wie ich es dir befohlen habe. (4.Mos 33,54)7 Das Land vom Jordan bis zum Mittelmeer[4] teilst du den neuneinhalb Stämmen als bleibenden Besitz zu.«8 Der halbe Stamm Manasse[5] hatte zusammen mit den Stämmen Ruben und Gad seinen Anteil am Land schon östlich des Jordans erhalten; Mose, der Bevollmächtigte des HERRN, hatte ihnen die folgenden Gebiete zugeteilt: (4.Mos 32,33)9-10 die ganze Hochebene zwischen Medeba und Dibon und alle Städte, über die der Amoriterkönig Sihon von Heschbon aus geherrscht hatte, von Aroër auf den Höhen über dem Arnontal und der Stadt, die direkt am Arnonfluss liegt, nach Norden bis zur Grenze der Ammoniter; (4.Mos 21,21)11 die Landschaft Gilead, das Gebiet von Geschur und Maacha, das ganze Hermongebirge und die ganze Landschaft Baschan bis nach Salcha, (4.Mos 21,33; Josva 12,4)12 also das gesamte Gebiet, über das König Og von Baschan in Aschtarot und Edreï geherrscht hatte, der Letzte aus dem Geschlecht der Rafaïter, die von Mose besiegt und vertrieben worden waren.13 Allerdings hatten die Israeliten die Bewohner von Geschur und Maacha nicht vertrieben; deshalb leben sie bis heute mitten in Israel.14 Nur dem Stamm Levi gab Mose keinen Anteil am Land. Der HERR hatte ihnen die Opfergaben, die ihm gebracht werden, als ihren Anteil zugesprochen. (4.Mos 18,20)15 Zuerst hatte Mose den Sippen des Stammes Ruben ihr Gebiet zugeteilt.16 Es erstreckt sich von Aroër auf den Höhen über dem Arnontal und der Stadt direkt am Arnonfluss nach Norden über die ganze Hochebene bis nach Medeba17 und weiter bis nach Heschbon. In diesem Gebiet liegen die Städte Dibon, Bamot-Baal, Bet-Baal-Meon,18 Jahaz, Kedemot, Mefaat,19 Kirjatajim, Sibma, Zeret-Schahar auf dem Gebirge östlich des Jordans,20 Bet-Pegor, Aschdot-Pisga, Bet-Jeschimot21 und die übrigen Städte der Hochebene. Es umfasst das ganze ehemalige Herrschaftsgebiet des Amoriterkönigs Sihon, der in Heschbon regiert hatte und den Mose genauso besiegt hatte wie die midianitischen Stammesoberhäupter Ewi, Rekem, Zur, Hur und Reba, die im Land König Sihons lebten und in seinen Diensten standen. (4.Mos 21,21; 4.Mos 31,8)22 Mit ihnen zusammen hatten die Israeliten auch den Wahrsager Bileam, den Sohn Beors, mit dem Schwert erschlagen. (4.Mos 22,1; 4.Mos 31,8)23 Die Westgrenze des Stammes Ruben ist der Jordan. Alle diese Städte mit ihren Dörfern bilden den Erbbesitz des Stammes Ruben und seiner Sippen.24 Den Sippen des Stammes Gad hatte Mose das nördlich anschließende Gebiet zugeteilt.25 Es umfasst Jaser und alle Städte der Landschaft Gilead sowie das halbe Land der Ammoniter bis nach Aroër bei Rabba,26-27 also das restliche Herrschaftsgebiet des Amoriterkönigs Sihon; es erstreckt sich von Heschbon bis nach Ramat-Mizpe und Betonim und weiter von Mahanajim bis zum Gebiet von Lo-Dabar.[6] Ferner gehört dazu die östliche Jordanebene bis zum Südende des Sees Gennesaret mit den Städten Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot und Zafon.28 Alle diese Städte mit ihren Dörfern bilden den Erbbesitz des Stammes Gad mit seinen Sippen.29-30 Den Sippen des halben Stammes Manasse hatte Mose das Gebiet zugeteilt, das sich von Mahanajim nordwärts erstreckt. Es umfasst die ganze Landschaft Baschan, das ehemalige Herrschaftsgebiet des Königs Og von Baschan, und dazu die sechzig Ortschaften, die Machirs Sohn Jaïr erobert hatte. (4.Mos 21,33; 5.Mos 3,13)31 Der Hälfte der Sippen, die von Manasses Sohn Machir abstammen, wurde die halbe Landschaft Gilead mit den Städten Aschtarot und Edreï zugeteilt, in denen König Og regiert hatte.32 Alle diese Gebiete hatte Mose im moabitischen Steppengebiet in der Jordanebene östlich von Jericho als Erbbesitz an die zweieinhalb Stämme verteilt.33 Dem Stamm Levi gab er keinen Anteil am Landbesitz. Der HERR, der Gott Israels, ist selbst ihr Erbbesitz; von ihm bekommen sie ihren Lebensunterhalt, wie er ihnen das zugesagt hat. (4.Mos 18,20)