Filipperne 2

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg?2 Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind.3 Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv.4 Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres.5 Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:6 Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed.7-8 Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død— døden på et kors.9 Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre.10 Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden.11 Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!12 Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt.13 Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje.14 Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger,15 så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket.16 Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld.17 Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer.18 På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.19 Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det.20 Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus.21 De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus.22 I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus.23 Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her,24 og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.25 Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig.26 Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg.27 Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden.28 Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre.29 Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt,30 for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.

Filipperne 2

Gute Nachricht Bibel 2018

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Bei euch gibt es doch das ermutigende Wort im Auftrag von Christus; es gibt den tröstenden Zuspruch, der aus der Liebe kommt; es gibt Gemeinschaft durch den Heiligen Geist; es gibt herzliches Erbarmen.2 Dann macht mich vollends glücklich und habt alle dieselbe Gesinnung, dieselbe Liebe und Eintracht! Verfolgt alle dasselbe Ziel! (1.Kor 1,10; Ef 5,2)3 Handelt nicht aus Selbstsucht oder Eitelkeit! Seid bescheiden und achtet den Bruder oder die Schwester[1] mehr als euch selbst. (Rom 12,10; Gal 5,26)4 Denkt nicht an euren eigenen Vorteil, sondern[2] an den der anderen, jeder und jede von euch! (1.Kor 10,24)5 Habt im Umgang miteinander stets vor Augen, was für einen Maßstab Jesus Christus gesetzt hat:[3] (Joh 13,15; Rom 15,5; 1.Pet 2,21)6 Er war in allem Gott gleich, und doch hielt er nicht gierig daran fest, so wie Gott zu sein. (Joh 1,1; Joh 17,5; Heb 1,3)7 Er gab alle seine Vorrechte auf und wurde einem Sklaven gleich. Er wurde ein Mensch in dieser Welt und teilte das Leben der Menschen. (Joh 1,14; 2.Kor 8,9)8 Im Gehorsam gegen Gott erniedrigte er sich so tief, dass er sogar den Tod auf sich nahm, ja, den Verbrechertod am Kreuz. (Heb 5,8; Heb 12,2)9 Darum hat Gott ihn auch erhöht und ihm den Rang und Namen verliehen, der ihn hoch über alle stellt.[4] (Ap G 2,33; Ef 1,21; Heb 1,4)10 Vor Jesus müssen alle auf die Knie fallen – alle, die im Himmel sind, auf der Erde und unter der Erde; (Es 45,23; Joh 5,23; Åb 5,13)11 alle müssen feierlich bekennen: »Jesus Christus ist der Herr!« Und so wird Gott, der Vater, geehrt.12 Meine Lieben! Ihr habt doch immer auf mich gehört. Tut es nicht nur, wenn ich unter euch anwesend bin, sondern jetzt erst recht, da ich fern von euch bin. Arbeitet an euch selbst mit Furcht und Zittern, damit ihr gerettet werdet!13 Ihr könnt es, denn Gott selbst bewirkt in euch nicht nur das Wollen, sondern auch das Vollbringen, so wie es ihm gefällt. (Joh 15,5; Rom 7,18; Filip 1,6)14 Tut das alles ohne Murren und langes Hin- und Herreden!15 Ihr sollt ja rein und fehlerlos sein und euch als Gottes vollkommene Kinder erweisen mitten unter verirrten und verdorbenen Menschen; ihr sollt leuchten unter ihnen wie die Sterne am nächtlichen Himmel. (Dan 12,3; Matt 5,14; Ef 5,8)16 Dazu müsst ihr an der Botschaft festhalten, die euch das ewige Leben verspricht. Dann werdet ihr mein Ruhm sein an dem Tag, an dem Christus kommt, weil meine Arbeit und Mühe nicht vergeblich gewesen sind. (1.Kor 1,31; 2.Kor 1,14; 2.Kor 5,12; 1.Thess 2,19; 2.Thess 1,4)17 Aber auch wenn ich bei meinem Dienst – diesem Opferdienst, in dem ich Gott euren Glauben darbringe – mein Blut wie ein dazugehöriges Trankopfer vergießen muss: Ich freue mich und freue mich mit euch allen. (Rom 15,16; 2.Tim 4,6; 1.Joh 3,16)18 Freut ihr euch ebenso und freut euch mit mir! (Filip 3,1; Filip 4,4)19 Ich hoffe im Vertrauen auf Jesus, den Herrn, dass ich Timotheus bald zu euch schicken kann. Ich möchte gern erfahren, wie es um euch steht, damit auch mir das Herz leichter wird. (1.Kor 4,17)20 Ich habe sonst niemand, der so zuverlässig ist und sich so selbstlos wie er um euch kümmern wird.21 Die andern kümmern sich alle nur um ihre eigenen Angelegenheiten und nicht um Jesus Christus und seine Sache.22 Ihr wisst, wie bewährt er ist. Ihr habt selbst erlebt, wie er sich mit mir zusammen für die Gute Nachricht eingesetzt hat – so wie ein Sohn dem Vater zur Hand geht.23 Ihn also hoffe ich euch schicken zu können, sobald ich sehe, wie mein Prozess ausgehen wird.24 Aber im Vertrauen auf den Herrn rechne ich sogar damit, dass ich euch in Kürze selbst besuchen kann.25 Es erschien mir notwendig, Epaphroditus zu euch zurückzuschicken, meinen Bruder, Mitarbeiter und Mitstreiter. Ihr hattet ihn zu mir geschickt als Überbringer eurer Gabe, mit der ihr meinem Mangel abhelfen wolltet. (Filip 4,18)26 Jetzt aber sehnte er sich so sehr nach euch allen und war in Sorge, weil ihr von seiner Krankheit gehört hattet.27 Es stand tatsächlich schlimm um ihn; er war dem Tode nah. Aber Gott hat sich über ihn erbarmt – und nicht nur über ihn, sondern auch über mich. Habe ich doch schon Kummer genug!28 Umso schneller schicke ich jetzt Epaphroditus zu euch zurück, damit ihr euch freut, ihn wohlbehalten wiederzusehen, und ich selbst eine Sorge weniger habe.29 Empfangt ihn als Bruder und nehmt ihn voll Freude auf. Solchen Menschen müsst ihr Achtung entgegenbringen. (1.Kor 16,16; 1.Kor 16,18)30 Denn beim Einsatz für Christus wäre er fast zu Tode gekommen. Er hat sein Leben gewagt, um mir den Dienst zu leisten, den ihr selbst mir nicht leisten konntet.