1Saul var 30 år, da han blev konge, og han regerede i 42 år.[1] (Ap G 13,21)2Han udvalgte 3000 af de bedste israelitiske krigere og tog de 2000 med sig til Mikmas i bjergområdet ved Betel, mens han lod de 1000 blive hos sin søn Jonatan, der tog til Geba.[2] Resten af hæren sendte han hjem.3-4Jonatan angreb og udslettede filistrenes garnison i Geba. Rygtet om denne israelitiske oprørshandling nåede hurtigt til filistrenes hjemland, og Saul skyndte sig at sende bud rundt i hele Israel om, at han havde udryddet filistrenes garnison, og at man kunne forvente, at filistrene nu ville gå til modangreb. Derfor indkaldte han hele Israels hær til at samles ved Gilgal.5I mellemtiden samlede filistrene en mægtig hær på 3000 stridsvogne, 6000 ryttere og lige så mange fodfolk, som der er sandkorn ved stranden. Denne hær rykkede frem og slog lejr ved Mikmas øst for Bet-Aven.6Da israelitterne fik øje på fjendens enorme hær, mistede de totalt modet og nogle gemte sig i klippehuler, grotter, kløfter, gravhuler eller tomme vandreservoirer.7Andre krydsede Jordanfloden og undslap til Gads og Gileads land. Saul blev i Gilgal med sine mest loyale krigere, som dog rystede af skræk.8Han ventede på Samuel i syv dage, som han havde fået besked på. Men Samuel kom ikke til Gilgal som ventet, og Sauls mænd begyndte at forlade ham.9Da besluttede Saul at ofre brændofferet og takofferet uden Samuel.10Netop som han var færdig med det, kom Samuel. Saul gik ham i møde for at byde ham velkommen.11Men Samuel udbrød: „Hvad har du dog gjort?” „Hvad skulle jeg ellers stille op?” indvendte Saul. „Mændene begyndte at desertere, du kom ikke til den tid, vi havde aftalt, og filistrene gjorde klar til kamp ved Mikmas.12Så tænkte jeg: ‚Filistrene kan angribe, hvad øjeblik det skal være, og jeg har endnu ikke bedt Herren om hjælp.’ Derfor tog jeg mod til mig og ofrede selv brændofferet i stedet for at vente på dig.”13„Hvor var det tåbeligt af dig at overtræde Herren, din Guds, bud!” udbrød Samuel. „Havde du bare adlydt ham, ville han have ladet dig og dine efterkommere bevare kongemagten i Israel for altid.14Men nu har din ulydighed kostet dig kongedømmet. Herren ønsker nemlig en mand, han kan stole på. Han har allerede udvalgt den mand, som skal være konge for hans folk i stedet for dig, for du har overtrådt hans bud.”15Derefter forlod Samuel Gilgal og tog til Gibea.[3] Men Saul og de 600 mand, der var tilbage af hans hær, tog af sted for at møde fjendehæren.16Saul og Jonatan og deres 600 mand slog lejr i Geba tæt ved Mikmas, hvor filistrenes hær lå.17I mellemtiden rykkede tre afdelinger ud fra filistrenes lejr. Den ene satte kursen mod Ofra i Shual-området,18den anden søgte i retning af Bet-Horon, og den tredje mod området over Zeboimdalen i ørkenen.19På den tid fandtes der ikke en eneste smed i hele Israel, for filistrene ville forhindre hebræerne i at ruste sig med sværd og spyd.20Derfor var israelitterne tvunget til at opsøge en filistersmed, hver gang de skulle have slebet deres plovskær, hakker, økser eller segl.21Prisen for en slibning var 2/3 shekel for plovskær og hakker, 1/3 shekel for økser, segl og pigstave.22Denne situation var årsag til, at der ikke fandtes et eneste sværd eller spyd i hele Israels hær, bortset fra Sauls og Jonatans.23I mellemtiden var en afdeling af filisterhæren rykket frem og havde besat bjergpasset ved Mikmas.
1Saul war. Jahre alt,[1] als er König wurde, und er regierte zwei Jahre über Israel.2Saul wählte von den versammelten Israeliten dreitausend aus. Davon standen zweitausend unter dem Befehl Sauls in Michmas und auf den Höhen bei Bet-El und tausend unter dem Befehl seines Sohnes Jonatan in Gibea, im Gebiet des Stammes Benjamin. Die übrigen Leute hatte Saul nach Hause entlassen.3Jonatan erschlug die Männer, die als Posten der Philister in Geba stationiert waren.[2] Als es bei den Philistern bekannt wurde, ließ Saul im ganzen Land das Widderhorn blasen, denn er dachte: »Die Hebräer sollen es erfahren.«4Überall in Israel wurde ausgerufen: »Saul hat die Wachtposten der Philister erschlagen! Dadurch hat Israel die Wut der Philister herausgefordert.« Daraufhin wurden die waffenfähigen Männer nach Gilgal einberufen, um mit Saul in den Kampf zu ziehen.5Auch die Philister sammelten sich inzwischen zum Kampf gegen Israel. Sie hatten 3000[3] Streitwagen mit 6000 Mann Besatzung und ihr Heer war so unzählbar wie die Sandkörner am Meeresstrand. Sie bezogen ihr Lager bei Michmas, östlich von Bet-Awen. (Josva 17,16)6Als die Israeliten die Übermacht sahen, versteckten sie sich in Höhlen, hinter Dorngestrüpp und in Felsspalten, in Grabkammern und Zisternen.
Saul handelt voreilig
7Ein Teil flüchtete über den Jordan ins Gebiet von Gad und Gilead. Saul war immer noch in Gilgal und alle seine Kriegsleute hatten große Angst.8Samuel hatte verlangt, dass er sieben Tage auf ihn warte; aber als Samuel auch dann noch nicht kam, fingen die Leute an wegzulaufen. (1.Sam 10,8)9Deshalb ordnete Saul an: »Bringt mir die Tiere für das Brandopfer und das Mahlopfer!« Und er begann, selbst die Opferhandlung zu verrichten.10Als er gerade mit dem Brandopfer fertig war, da kam Samuel. Saul ging ihm entgegen und begrüßte ihn.11»Was hast du nur getan!«, sagte Samuel und Saul erwiderte: »Die Leute begannen auseinanderzulaufen, als du zur vereinbarten Zeit nicht hier warst, und die Philister standen schon in Michmas.12Da dachte ich: Nun werden sie nach Gilgal herunterkommen und mich angreifen, und ich habe den HERRN noch nicht um Hilfe angefleht. Deshalb habe ich es gewagt, selbst das Brandopfer darzubringen.«13Samuel aber sagte: »Das war unbesonnen von dir! Warum hast du dich nicht an den Befehl gehalten, den der HERR, dein Gott, dir gegeben hat? Dann hätte er dir und deiner Familie das Königtum über Israel für alle Zeiten zugesprochen.14Nun wird dein Königtum keinen Bestand haben, weil du dem HERRN nicht gehorcht hast. Er hat sich schon einen anderen ausgesucht, einen Mann, an dem er Gefallen hat. Den hat er zum Anführer seines Volkes bestimmt.« (1.Sam 16,1)
Die Unterlegenheit der Israeliten
15Samuel verließ Gilgal und ging seiner Wege. Der Rest der Männer Israels folgte Saul in den Kampf. Sie zogen[4] von Gilgal nach Gibea im Gebiet des Stammes Benjamin. Als Saul seine Leute musterte, waren es nur noch sechshundert.16Saul und Jonatan lagen mit ihren Leuten bei Geba im Gebiet von Benjamin, während die Philister ihr Lager bei Michmas aufgeschlagen hatten.17Die Philister schickten drei Truppenabteilungen aus, die das Land plündern sollten: eine nach Norden in Richtung Ofra in das Gebiet von Schual,18eine andere nach Westen in Richtung Bet-Horon und eine dritte nach Osten zu dem Höhenzug, von dem aus das Hyänental und die dahinter liegende Wüste zu sehen sind.19Es gab zu jener Zeit in ganz Israel keinen Schmied; denn die Philister wollten verhindern, dass die Leute von Israel Schwerter und Speerspitzen herstellen konnten. (Dom 5,8)20Deshalb musste jeder in Israel zu den Philistern gehen, wenn er eine Pflugschar, einen Spaten, eine Axt oder eine Sichel[5] schärfen lassen wollte.21Bei Spaten und Pflugschar kostete das Schärfen zwei Drittel eines Silberstücks und bei einer Axt ein Drittel.[6]22Wenn sie in den Krieg zogen, hatte keiner von den Männern Israels, die Saul und Jonatan folgten, ein Schwert oder einen Speer; nur Saul und sein Sohn waren damit ausgerüstet.
Jonatans Überraschungserfolg
23Die Philister hatten eine Abteilung ausgeschickt, die den Talübergang bei Michmas sichern sollte.