1Denne bog handler om, hvad Gud lod Jesus Kristus åbenbare for sine tjenere angående, hvad der snart skal ske. Han åbenbarede det for mig, hans tjener Johannes, ved at sende en engel,2og jeg fortæller jer her om, hvad Gud sagde, og hvad Jesus viste mig, akkurat som jeg så det.3Velsignet er den, der læser eller hører de profetiske ord, og tager dem til sig, for tiden er nær.
Hilsen til de syv menigheder
4Jeg, Johannes, sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien: Nåde og fred være med jer fra den evige Gud, han som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder,[1] der står foran hans trone,5og fra Jesus Kristus, hvis ord er absolut troværdige. Han er den første, der er opstået fra de døde, og han regerer over alle jordens konger. Han elsker os, og ved sin død befriede han os fra syndens slaveri6og gjorde os til konger og præster for Gud, sin Far. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.7Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham.[2] Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå. (Zak 12,10; Joh 19,37)8„Jeg er Alfa og Omega,”[3] siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.”
Synet af Jesus som den genopstandne Herre
9Jeg, Johannes, jeres medkristen, har sammen med jer del i Guds rige, i forfølgelserne og i at holde ud gennem trængslerne. Jeg blev forvist til øen Patmos, fordi jeg havde forkyndt Guds ord og fortalt om Jesus.10En søndag, mens jeg var på øen, kom jeg under Helligåndens magt. Bag mig hørte jeg en stemme, der lød som en trompetfanfare, og den sagde til mig:11„Skriv ned, hvad du ser, og send bogen til de syv menigheder i Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.”12Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte til mig, så jeg syv guldlysestager.13Midt imellem dem stod en skikkelse, der lignede et menneske. Han var iført en lang klædning, der nåede til fødderne, og han havde et guldbroderet bånd over brystet.14Hans hoved og hår var hvidt som uld og sne, og hans øjne lyste som ild.15Hans fødder skinnede som blankt metal opvarmet i ilden, og hans stemme lød som drønet fra et vandfald.16I sin højre hånd holdt han syv stjerner. I munden havde han et skarpt, tveægget sværd, og han udstrålede et lys som den skarpeste sol.17Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: „Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste18og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget.19Skriv det ned, du ser, både det, der er nu, og det, der senere vil ske.20Lad mig forklare dig betydningen af de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: De syv stjerner står for de syv menigheders engle,[4] og de syv lysestager er selve de syv menigheder.
1In diesem Buch ist die Offenbarung aufgeschrieben, die Jesus Christus von Gott empfangen hat, damit er denen, die ihm dienen, zeigt, was sich in Kürze ereignen muss. Jesus Christus sandte seinen Engel zu seinem Diener Johannes und machte ihm dies alles bekannt. (Åb 22,6)2Johannes bezeugt hier die Botschaft, die von Gott kommt und für die Jesus Christus als Zeuge einsteht: alles, was er gesehen hat.3Freuen darf sich, wer die prophetischen Worte in diesem Buch anderen vorliest, und freuen dürfen sich alle, die sie hören und beherzigen; denn die Zeit ist nahe, dass alles hier Angekündigte eintrifft. (Åb 14,13)
Grüße an die sieben Gemeinden
4Johannes schreibt an die sieben Gemeinden in der Provinz Asien. Gnade und Frieden sei mit euch von Gott – von ihm, der ist und der war und der kommt – und von den sieben Geistern vor seinem Thron[1] (Åb 1,8; Åb 3,1; Åb 4,5; Åb 4,8; Åb 5,6; Åb 11,17; Åb 16,5)5und von Jesus Christus, dem treuen Zeugen, der als erster von allen Toten zu neuem Leben geboren worden ist und über die Könige der Erde herrscht. Ihm, der uns liebt, ihm, der sein Blut für uns vergossen hat, um uns von unseren Sünden freizukaufen, (Kol 1,18)6der uns zu Königen[2] gemacht hat und zu Priestern, die seinem Gott und Vater dienen dürfen: Ihm gehört die Herrlichkeit und Macht für alle Ewigkeit! Amen. (2.Mos 19,6; Es 61,6; Rom 5,17; 1.Pet 2,5; 1.Pet 2,9; Åb 5,10; Åb 7,15; Åb 20,4; Åb 20,6; Åb 22,3; Åb 22,5)7Gebt acht, er kommt mit den Wolken! Alle werden ihn sehen, auch die, die ihn durchbohrt haben. Alle Völker der Erde werden seinetwegen jammern und klagen; das ist gewiss. Amen! (Mark 13,26; Joh 19,34)8»Ich bin das A und das O[3] – der ist und der war und der kommt, der Herrscher der ganzen Welt«, sagt Gott, der Herr. (Es 44,6; Åb 1,17; Åb 2,8; Åb 21,6; Åb 22,13)
Der Auftrag an Johannes
9Ich, Johannes, euer Bruder, teile mit euch die Bedrängnis und die Hoffnung auf Gottes neue Welt[4] und die Standhaftigkeit, die Jesus uns schenkt. Ich wurde auf die Insel Patmos verbannt, weil ich die Botschaft Gottes verkündet habe, alles, wofür Jesus als Zeuge einsteht.10Am Tag des Herrn[5] nahm der Geist Gottes von mir Besitz. Ich hörte hinter mir eine laute Stimme, die wie eine Posaune klang. (Ez 8,3; Åb 4,2; Åb 17,3; Åb 21,10)11Sie sagte: »Schreib das, was du siehst, in ein Buch, und schicke es an die sieben Gemeinden in Ephesus, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Philadelphia und Laodizea!«12Ich wandte mich um und wollte sehen, wer zu mir sprach. Da erblickte ich sieben goldene Leuchter. (Zak 4,2; Zak 4,10)13In ihrer Mitte stand jemand, der aussah wie der Sohn eines Menschen.[6] Er trug ein langes Gewand und hatte ein breites goldenes Band um die Brust. (Dan 7,13; Åb 14,14)14Sein Kopf und sein Haar strahlten wie weiße Wolle, ja wie Schnee.[7] Seine Augen brannten wie Flammen.15Seine Füße glänzten wie gleißendes Gold, das im Schmelzofen glüht, und seine Stimme klang wie das Tosen des Meeres. (Ez 1,24; Ez 43,2)16Er hielt sieben Sterne in seiner rechten Hand,[8] und aus seinem Mund kam ein scharfes, beidseitig geschliffenes Schwert. Sein Gesicht leuchtete wie die Sonne am Mittag. (Heb 4,12; Åb 2,12; Åb 2,16; Åb 19,15; Åb 19,21)17Als ich ihn sah, fiel ich wie tot vor seinen Füßen zu Boden. Er legte seine rechte Hand auf mich und sagte: »Hab keine Angst! Ich bin der Erste und der Letzte. (Dan 8,17; Åb 1,8)18Ich bin der Lebendige! Ich war tot, doch nun lebe ich in alle Ewigkeit. Ich habe Macht über den Tod und die Totenwelt.[9] (Rom 14,9; 1.Kor 15,25)19Schreib alles auf, was du soeben gesehen hast und was dir noch offenbart wird über die Gegenwart und über das, was in Zukunft geschehen wird. (Åb 4,1)20Du siehst die Sterne in meiner rechten Hand und die sieben goldenen Leuchter. Ich sage dir, was sie bedeuten: Die sieben Sterne sind die Engel der sieben Gemeinden und die sieben Leuchter sind die Gemeinden selbst.«