1Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.[1]2Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen, jeg kalder på dig om natten.3Lad min bøn nå frem til dig, lyt til mit råb om hjælp.4Min sjæl er tynget af problemer, jeg befinder mig på gravens rand.5Man betragter mig allerede som død, et menneske, der har mistet sin kraft.6Man ser på mig som et lig, der ligger i sin grav, som et menneske, der snart bliver glemt og ikke længere nyder godt af din hjælp.7Du har kastet mig i det dybe hul, i den mørkeste afgrund.8Din straf tynger mig til jorden, skyller over mig som brændingen.9Du har fået mine venner til at forlade mig, du har gjort det, så de væmmes ved mig, jeg er fanget og ser ingen udvej.10Mine øjne er matte af fortvivlelse. Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig, rækker hænderne op imod dig i bøn.11Mon du gør underværker for de døde? Står de op af graven for at lovprise dig?12Vil de døde fortælle om din nåde? Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?13Vil afgrunden opleve dine undere? Huskes din godhed i glemslens land?14Herre, jeg råber til dig om hjælp, hver morgen stiger mine bønner op til dig.15Hvorfor har du forkastet mig, Herre? Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?16Jeg er hjælpeløs og døden nær, fra min ungdom plaget af rædsel.17Din straf overvælder mig, så jeg er ved at gå til af angst.18Som en malstrøm hvirvler den omkring mig, slår sammen over mit hoved.19Mine venner og min familie har forladt mig, mine bekendte har efterladt mig i mørket.
1A Song. A Psalm of the Sons of Korah. To the choirmaster: according to Mahalath Leannoth. A Maskil[1] of Heman the Ezrahite. O Lord, God of my salvation, I cry out day and night before you. (1.Kong 4,31; 1.Krøn 2,6; Salm 22,2; Salm 24,5; Salm 42,1; Salm 53,1; Luk 18,7)2Let my prayer come before you; incline your ear to my cry! (Salm 31,2)3For my soul is full of troubles, and my life draws near to Sheol. (Salm 16,10; Salm 107,18)4I am counted among those who go down to the pit; I am a man who has no strength, (Salm 28,1)5like one set loose among the dead, like the slain that lie in the grave, like those whom you remember no more, for they are cut off from your hand. (Salm 31,12; Es 53,8)6You have put me in the depths of the pit, in the regions dark and deep. (Salm 63,9; Salm 69,15; Salm 88,12; Salm 88,18; Salm 143,3; Klag 3,6)7Your wrath lies heavy upon me, and you overwhelm me with all your waves. (Salm 32,4; Salm 42,7)8You have caused my companions to shun me; you have made me a horror[2] to them. I am shut in so that I cannot escape; (Job 19,13; Job 30,10; Salm 88,18; Salm 142,4; Jer 32,2)9my eye grows dim through sorrow. Every day I call upon you, O Lord; I spread out my hands to you. (Job 11,13; Salm 6,7)10Do you work wonders for the dead? Do the departed rise up to praise you? (Salm 6,5)11Is your steadfast love declared in the grave, or your faithfulness in Abaddon?12Are your wonders known in the darkness, or your righteousness in the land of forgetfulness? (Job 10,21; Salm 88,6; Salm 89,5; Præd 9,5)13But I, O Lord, cry to you; in the morning my prayer comes before you. (Salm 5,3; Salm 30,2)14O Lord, why do you cast my soul away? Why do you hide your face from me? (Job 13,24; Salm 44,9)15Afflicted and close to death from my youth up, I suffer your terrors; I am helpless.[3]16Your wrath has swept over me; your dreadful assaults destroy me. (Job 6,4; Job 9,34)17They surround me like a flood all day long; they close in on me together. (Salm 18,4; Salm 22,16; Salm 86,3; Salm 118,10)18You have caused my beloved and my friend to shun me; my companions have become darkness.[4] (Job 19,13)