Salme 60

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1-2 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.”3 Hvorfor har du forkastet os, Gud? Du har straffet os, fordi du var vred på os. Men se i nåde til os og hjælp os.4 Det var, som blev vi ramt af et jordskælv, det føltes, som vores verden brød sammen.5 Du har været hård mod dit folk, vi ravede omkring, som var vi fulde.6 Men du kalder på de gudfrygtige, så de kan komme til dig og blive reddet.7 Hør min bøn og gør brug af din magt, så dit elskede folk kan blive reddet.8 Gud talte jo fra sin helligdom: „Med glæde vil jeg udstykke Sikem, jeg vil udmåle Sukkots dal.9 Gilead tilhører mig, Manasse er min ejendom. Kongerne kommer fra Juda, og dygtige krigere fra Efraim.10 Moabitterne skal tjene mig, og edomitterne være mine slaver. Jeg vinder sejr over filistrene.”11 Hvem tager med os til den befæstede by? Hvem vil gå med os mod Edom?12 Herre, har du forkastet os? Hvorfor drager du ikke med os i krig?13 Hjælp os dog mod vore fjender, for menneskers hjælp er intet værd.14 Med Guds hjælp vinder vi sejr, for du kan trampe vore fjender ned.

Salme 60

English Standard Version

fra Crossway
1 To the choirmaster: according to Shushan Eduth. A Miktam[1] of David; for instruction; when he strove with Aram-naharaim and with Aram-zobah, and when Joab on his return struck down twelve thousand of Edom in the Valley of Salt. O God, you have rejected us, broken our defenses; you have been angry; oh, restore us. (5.Mos 31,19; 2.Sam 5,20; 2.Sam 8,3; 2.Sam 8,13; 2.Sam 10,16; 1.Krøn 18,3; 1.Krøn 18,12; Salm 16,1; Salm 44,9; Salm 60,10; Salm 80,1; Salm 80,3)2 You have made the land to quake; you have torn it open; repair its breaches, for it totters. (2.Krøn 7,14)3 You have made your people see hard things; you have given us wine to drink that made us stagger. (Job 21,20; Salm 71,20; Es 51,17; Es 51,22)4 You have set up a banner for those who fear you, that they may flee to it from the bow.[2] (Salm 20,5; Ord 22,21; Es 5,26; Es 11,12; Es 13,2)5 That your beloved ones may be delivered, give salvation by your right hand and answer us! (5.Mos 33,12; Salm 108,6; Jer 11,15)6 God has spoken in his holiness:[3] “With exultation I will divide up Shechem and portion out the Vale of Succoth. (1.Mos 12,6; 1.Mos 33,17; 1.Mos 33,18; Josva 1,6; Josva 13,27; Josva 17,7; Salm 89,35; Amos 4,2)7 Gilead is mine; Manasseh is mine; Ephraim is my helmet; Judah is my scepter. (1.Mos 49,10; 5.Mos 33,17; Josva 13,31; Salm 140,7)8 Moab is my washbasin; upon Edom I cast my shoe; over Philistia I shout in triumph.”[4] (2.Sam 8,1; 2.Sam 8,2; Matt 3,11)9 Who will bring me to the fortified city? Who will lead me to Edom? (2.Sam 8,14)10 Have you not rejected us, O God? You do not go forth, O God, with our armies. (Salm 44,9; Salm 60,1)11 Oh, grant us help against the foe, for vain is the salvation of man! (Salm 146,3)12 With God we shall do valiantly; it is he who will tread down our foes. (4.Mos 24,18; Salm 44,5; Salm 108,13; Salm 118,15; Es 63,3)