1Til korlederen: En sang af David.2Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. Kom og red mig, for du er altid trofast.3Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig hurtigt. Vær du min fæstning og mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig.4Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.5Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat, for du er mit håb og min tilflugt.6Mit liv er i dine hænder.[1] Frels mig, Herre, min trofaste Gud.7Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder. Jeg stoler altid selv på dig og din magt.8Jeg jubler over din trofaste nåde, for du kender mine problemer, og du har set mine lidelser.9Du udleverede mig ikke til fjenden, men førte mig til et sikkert sted.10Herre, vær mig nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd, mit indre fortæres af smerte.11Jeg er døden nær af sorg, mine dage går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min krop sygner hen.12Mine fjender håner mig, mine naboer spotter mig. Mine venner frygter mig, de flygter, når de ser mig på gaden.13De har afskrevet mig, som var jeg allerede død, jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.14Jeg hører, hvad der hviskes i krogene, jeg ved, jeg er omringet af fjender. De rotter sig sammen imod mig, de planlægger at slå mig ihjel.15Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: „Du er min Gud!16Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender.17Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud.”18Herre, lad mig ikke i stikken, når jeg råber til dig om hjælp. Gør det af med de onde mennesker, lad dem synke stumme i graven.19Sæt en stopper for deres falske anklager, luk munden på de hovmodige løgnere, som anklager de gudfrygtige uden grund.20Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp.21Du beskytter dem, der adlyder dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din hånd over dem og renser dem fra de falske anklager.22Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.23Jeg sagde i min angst, „Herren har forladt mig.” Men du hørte min bøn, da jeg råbte om hjælp.24Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de lydige, men straffer de oprørske.25Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren.
1To the choirmaster. A Psalm of David. In you, O Lord, do I take refuge; let me never be put to shame; in your righteousness deliver me! (Salm 11,1; Salm 31,17; Salm 71,1; Salm 143,1)2Incline your ear to me; rescue me speedily! Be a rock of refuge for me, a strong fortress to save me! (Salm 18,2; Salm 91,2)3For you are my rock and my fortress; and for your name’s sake you lead me and guide me; (Salm 23,3)4you take me out of the net they have hidden for me, for you are my refuge. (Job 18,8; Salm 25,15; Salm 43,2)5Into your hand I commit my spirit; you have redeemed me, O Lord, faithful God. (5.Mos 32,4; Luk 23,46; Ap G 7,59)6I hate[1] those who pay regard to worthless idols, but I trust in the Lord. (5.Mos 32,21; Salm 26,5; Jer 8,19; Jer 14,22; Jonas 2,8)7I will rejoice and be glad in your steadfast love, because you have seen my affliction; you have known the distress of my soul, (Salm 1,6)8and you have not delivered me into the hand of the enemy; you have set my feet in a broad place. (5.Mos 32,30; Job 36,16)9Be gracious to me, O Lord, for I am in distress; my eye is wasted from grief; my soul and my body also. (Salm 6,7; Salm 66,14)10For my life is spent with sorrow, and my years with sighing; my strength fails because of my iniquity, and my bones waste away. (Salm 6,2; Salm 32,3; Salm 38,3; Salm 102,3)11Because of all my adversaries I have become a reproach, especially to my neighbors, and an object of dread to my acquaintances; those who see me in the street flee from me. (Job 19,13; Salm 41,7; Es 53,3; Matt 26,56; Mark 14,50)12I have been forgotten like one who is dead; I have become like a broken vessel. (Salm 88,5; Præd 9,5; Es 30,14)13For I hear the whispering of many— terror on every side!— as they scheme together against me, as they plot to take my life. (2.Sam 17,1; Jer 20,10; Matt 27,1)14But I trust in you, O Lord; I say, “You are my God.” (Salm 31,1; Salm 31,6)15My times are in your hand; rescue me from the hand of my enemies and from my persecutors! (1.Krøn 29,30; Job 24,1; Salm 7,1)16Make your face shine on your servant; save me in your steadfast love! (Salm 4,6)17O Lord, let me not be put to shame, for I call upon you; let the wicked be put to shame; let them go silently to Sheol. (1.Sam 2,9; Salm 31,1; Salm 94,17; Salm 115,17)18Let the lying lips be mute, which speak insolently against the righteous in pride and contempt. (Salm 17,10; Judas 1,15)19Oh, how abundant is your goodness, which you have stored up for those who fear you and worked for those who take refuge in you, in the sight of the children of mankind! (Salm 23,5)20In the cover of your presence you hide them from the plots of men; you store them in your shelter from the strife of tongues. (Salm 27,5; Salm 32,7)21Blessed be the Lord, for he has wondrously shown his steadfast love to me when I was in a besieged city. (1.Sam 23,7; Salm 17,7)22I had said in my alarm,[2] “I am cut off from your sight.” But you heard the voice of my pleas for mercy when I cried to you for help. (2.Sam 15,14; Salm 116,11; Es 38,11; Klag 3,54; Jonas 2,4)23Love the Lord, all you his saints! The Lord preserves the faithful but abundantly repays the one who acts in pride. (5.Mos 32,41; Salm 30,4)24Be strong, and let your heart take courage, all you who wait for the Lord! (Salm 27,14)