1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.2Jeg råber højt til Herren, trygler ham om nåde.3Jeg udøser min nød for ham, betror ham mine problemer.4Når jeg er modløs og opgivende, viser du mig den vej, jeg skal gå, for de har sat fælder op alle vegne.5Jeg ser mig omkring til højre og venstre, men alle virker så ligeglade, ingen vil føre mig i sikkerhed, ingen er villige til at hjælpe.6Herre, derfor råber jeg til dig, du er min tilflugt, mit eneste håb.7Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød. Red mig, for mine forfølgere er stærke.8Hjælp mig ud af det her fængsel, så jeg atter kan takke og tilbede dig. Når du griber ind og redder mig, vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.
1A Maskil[1] of David, when he was in the cave. A Prayer. With my voice I cry out to the Lord; with my voice I plead for mercy to the Lord. (Salm 3,4; Salm 30,8; Salm 57,1)2I pour out my complaint before him; I tell my trouble before him. (Salm 102,1; Es 26,16)3When my spirit faints within me, you know my way! In the path where I walk they have hidden a trap for me. (Salm 77,3; Salm 140,5)4Look to the right and see: there is none who takes notice of me; no refuge remains to me; no one cares for my soul. (Job 11,20; Salm 16,8; Salm 31,11; Salm 69,20; Jer 25,35)5I cry to you, O Lord; I say, “You are my refuge, my portion in the land of the living.” (Salm 14,6; Salm 16,5; Salm 27,13)6Attend to my cry, for I am brought very low! Deliver me from my persecutors, for they are too strong for me! (Salm 17,1; Salm 18,17; Salm 79,8)7Bring me out of prison, that I may give thanks to your name! The righteous will surround me, for you will deal bountifully with me. (Salm 13,6; Salm 143,11; Es 42,7)