1Betyder det, at Gud har skubbet det jødiske folk fra sig? Nej, bestemt ikke. Jeg tilhører jo selv det samme folk. Jeg nedstammer fra Abraham og hører til Benjamins stamme.2Gud har ikke slået hånden af det folk, han selv har udvalgt. Kender I ikke det sted i Skriften, hvor Gud taler til Elias, dengang Elias beklagede sig over Israels folk?3„Herre! Dine profeter har de slået ihjel, og dine altre har de revet ned. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel!”[1] (1.Kong 19,10)4Men Gud svarede: „Jeg har stadig 7000 mænd, som ikke har bøjet knæ for afguderne.”[2] (1.Kong 19,18)5Det samme gælder i dag. Der er et lille mindretal, som Gud i sin nåde har udvalgt.6Men de er ikke blevet udvalgt på grund af deres gode gerninger, for så ville der ikke være tale om nåde.7-8Altså er det kun en lille, udvalgt skare blandt jøderne, som har opnået det, de alle søgte efter. De øvrige er blevet forhærdede, som Skriften siger: „Gud har gjort dem åndeligt sløve. De har øjne, men kan ikke se. De har ører, men kan ikke høre.”[3] (5.Mos 29,3; Es 29,10)9Og David siger: „Må deres fester føre dem i fælden, så de bliver fanget og får løn som forskyldt.10Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se. Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.”[4] (Salm 69,23)
Guds plan for jøderne
11Betyder jødernes fald, at alt er forbi for dem? Nej, bestemt ikke. Men da de afviste budskabet, nåede det ud til de andre folkeslag. På den måde ville Gud gøre jøderne misundelige.12Da jødernes afvisning af budskabet betød en rigdom af velsignelse for resten af verden, og da deres tab betød gevinst for de øvrige folkeslag, hvilken velsignelse vil der så ikke komme ud af det, når jøderne engang fuldt ud tager imod deres Messias?13Lad mig fortælle jer kristne, som ikke har jødisk baggrund, at selvom jeg er jøde, har Gud først og fremmest sendt mig for at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag. Og det er jeg glad for,14især hvis det kan gøre nogle af mine landsmænd misundelige, så de også kan blive frelst.15For hvis den kendsgerning, at de fleste jøder afviste budskabet, var årsag til, at mennesker ud over hele verden nu bliver forsonet med Gud, hvad vil der så ikke ske, når hele det jødiske folk engang kommer til tro på deres Messias? Det bliver, ligesom når de døde får nyt liv.16Hvis roden af et træ er god i Guds øjne, er hele træet også godt,[5] og hvis den første del af dejen er god nok i Guds øjne, er hele dejen det også.17Det er roden af oliventræet, der giver næring til hele træet. Gud har brækket nogle grene af træet på grund af deres vantro, men I, som er blevet „Abrahams børn” ved troen, er blevet indpodet mellem de oprindelige grene, selvom I kommer fra et vildtvoksende oliventræ. I har fået del i den rige næring, der kommer fra roden.[6]18Men pas på, at I ikke ser ned på de grene, som blev brækket af. Husk på, at det ikke er jer, der giver næring til roden, men roden, der giver næring til jer.19Du spørger måske: „Blev jeg ikke podet ind, fordi de blev brækket af?”20Jo, men husk lige på, at de blev brækket af på grund af deres vantro, og at du har fået en plads på grund af din tro. Bliv endelig ikke for stolt og selvsikker.21Når Gud ikke skånede de grene, som naturligt hørte med på træet, så vil han heller ikke skåne dig, hvis du er vantro.22Gud er både streng og nådig. De, som blev brækket af, oplevede hans strenghed, men du har oplevet hans nåde. Bliv endelig ved med at leve i tro på Guds nåde, ellers bliver du også brækket af.23Selv de grene, som blev brækket af, vil blive podet tilbage på træet, hvis de da ikke fremturer i deres vantro. Gud er nemlig i stand til at pode dem ind igen.24Du stammer jo fra et vildt oliventræ, og er imod skik og brug blevet indpodet på et forædlet oliventræ. Hvor meget snarere burde så ikke de grene, der oprindeligt stammer fra det forædlede oliventræ, blive podet tilbage på det træ, som de kom fra?25Kære venner, for at I ikke skal tro for meget om jer selv, vil jeg gerne fortælle jer noget, som Gud har åbenbaret for mig. En del af det jødiske folk vil være uimodtagelige over for budskabet om Jesus, indtil det er nået ud til alle folkeslag.26Til sidst vil så hele det jødiske folk blive frelst, som der står skrevet: „Befrieren vil komme fra Zion og fjerne genstridigheden fra Israels folk.27Det her er min pagt med dem: Jeg vil udslette deres synder.”[7] (Es 59,20)28Tænker vi på budskabet om Jesus, så er jøderne blevet fjender af Gud, så budskabet derved nåede ud til jer. Men tænker vi på Guds udvælgelse, så er de stadig elskede af Gud på grund af pagten med Abraham.29For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil han altid stå ved sine løfter.30I levede engang i oprør mod Gud, men som følge af jødernes oprør mod Jesus, har I nu oplevet Guds barmhjertighed.31På samme måde lever jøderne nu i oprør mod Jesus, for at de også kan komme til at opleve Guds barmhjertighed.32Gud lader nemlig alle mennesker gennemleve et oprør, så han kan vise sin nåde over for alle mennesker.33Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde.34„Hvem har indsigt i Herrens tanker? Hvem kan være hans rådgiver?”[8] (Es 40,13)35„Hvem giver nye rigdomme til Gud? Står Gud i gæld til noget menneske?”[9] (Job 35,7)36I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Ham tilhører æren til evig tid. Amen.
1I ask, then, has God rejected his people? By no means! For I myself am an Israelite, a descendant of Abraham,[1] a member of the tribe of Benjamin. (1.Sam 12,22; Jer 31,37; Jer 33,24; 2.Kor 11,22; Filip 3,5)2God has not rejected his people whom he foreknew. Do you not know what the Scripture says of Elijah, how he appeals to God against Israel? (Salm 94,14; Rom 8,29)3“Lord, they have killed your prophets, they have demolished your altars, and I alone am left, and they seek my life.” (1.Kong 19,10; 1.Kong 19,14)4But what is God’s reply to him? “I have kept for myself seven thousand men who have not bowed the knee to Baal.” (1.Kong 19,18)5So too at the present time there is a remnant, chosen by grace. (Jer 3,14; Zak 13,8; Rom 9,27)6But if it is by grace, it is no longer on the basis of works; otherwise grace would no longer be grace. (5.Mos 9,4; Rom 4,4)7What then? Israel failed to obtain what it was seeking. The elect obtained it, but the rest were hardened, (Rom 9,31; Rom 11,25)8as it is written, “God gave them a spirit of stupor, eyes that would not see and ears that would not hear, down to this very day.” (5.Mos 29,4; Es 29,10; Es 43,8; Jer 5,21; Ez 12,2; Matt 13,14; Ef 4,18)9And David says, “Let their table become a snare and a trap, a stumbling block and a retribution for them; (Salm 69,22)10let their eyes be darkened so that they cannot see, and bend their backs forever.”
Gentiles Grafted In
11So I ask, did they stumble in order that they might fall? By no means! Rather, through their trespass salvation has come to the Gentiles, so as to make Israel jealous. (Ap G 28,28)12Now if their trespass means riches for the world, and if their failure means riches for the Gentiles, how much more will their full inclusion[2] mean!13Now I am speaking to you Gentiles. Inasmuch then as I am an apostle to the Gentiles, I magnify my ministry (Ap G 9,15; Ap G 26,17; Rom 15,16)14in order somehow to make my fellow Jews jealous, and thus save some of them. (1.Kor 7,16; 1.Kor 9,22; 1.Tim 4,16; Jak 5,20)15For if their rejection means the reconciliation of the world, what will their acceptance mean but life from the dead? (Rom 5,11)16If the dough offered as firstfruits is holy, so is the whole lump, and if the root is holy, so are the branches. (4.Mos 15,18; Neh 10,37; Ez 44,30)17But if some of the branches were broken off, and you, although a wild olive shoot, were grafted in among the others and now share in the nourishing root[3] of the olive tree, (Salm 52,8; Jer 11,16; Joh 15,2; Ef 2,12)18do not be arrogant toward the branches. If you are, remember it is not you who support the root, but the root that supports you.19Then you will say, “Branches were broken off so that I might be grafted in.”20That is true. They were broken off because of their unbelief, but you stand fast through faith. So do not become proud, but fear. (Ord 28,14; Es 66,2; Es 66,5; Jer 44,10; Rom 12,3; Rom 12,16; 1.Kor 10,12; 2.Kor 1,24; Filip 2,12; 1.Tim 6,17)21For if God did not spare the natural branches, neither will he spare you.22Note then the kindness and the severity of God: severity toward those who have fallen, but God’s kindness to you, provided you continue in his kindness. Otherwise you too will be cut off. (Joh 15,2; 1.Kor 15,2; Heb 3,6; Heb 3,14)23And even they, if they do not continue in their unbelief, will be grafted in, for God has the power to graft them in again. (2.Kor 3,16)24For if you were cut from what is by nature a wild olive tree, and grafted, contrary to nature, into a cultivated olive tree, how much more will these, the natural branches, be grafted back into their own olive tree.
The Mystery of Israel’s Salvation
25Lest you be wise in your own sight, I do not want you to be unaware of this mystery, brothers:[4] a partial hardening has come upon Israel, until the fullness of the Gentiles has come in. (Luk 21,24; Rom 11,7; Rom 12,16; 2.Kor 3,14; Åb 7,9)26And in this way all Israel will be saved, as it is written, “The Deliverer will come from Zion, he will banish ungodliness from Jacob”; (Salm 14,7; Salm 53,6; Es 59,20; Joh 4,22; Heb 8,8)27“and this will be my covenant with them when I take away their sins.” (Es 27,9; Rom 9,4; Heb 8,12)28As regards the gospel, they are enemies for your sake. But as regards election, they are beloved for the sake of their forefathers. (5.Mos 7,8; 5.Mos 10,15; Rom 9,5)29For the gifts and the calling of God are irrevocable. (Rom 8,28)30For just as you were at one time disobedient to God but now have received mercy because of their disobedience, (Ef 2,2; Ef 2,11; Ef 2,13; Kol 1,21; Kol 3,7; Titus 3,3)31so they too have now been disobedient in order that by the mercy shown to you they also may now[5] receive mercy.32For God has consigned all to disobedience, that he may have mercy on all. (Rom 3,9)33Oh, the depth of the riches and wisdom and knowledge of God! How unsearchable are his judgments and how inscrutable his ways! (5.Mos 29,29; Salm 139,6; Ef 3,10; Kol 2,3)34“For who has known the mind of the Lord, or who has been his counselor?” (Job 15,8; Job 36,22; Es 40,13; 1.Kor 2,16)35“Or who has given a gift to him that he might be repaid?” (Job 35,7; Job 41,11)36For from him and through him and to him are all things. To him be glory forever. Amen. (Rom 16,27; 1.Kor 8,6; 1.Kor 11,12; Ef 3,21; Filip 4,20; Kol 1,16; 1.Tim 1,17; Heb 2,10; 1.Pet 4,11; 2.Pet 3,18; Judas 1,25; Åb 1,6; Åb 5,13)