fra Biblica1Det er bedre at være ærlig og fattig end at være en uhæderlig tåbe.2Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding, den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.3En tåbe er selv årsag til sine problemer, selvom han giver Gud skylden.4Rigdom tiltrækker mange venner, det gør fattigdom ikke.5Et falsk vidne får sin straf, en løgner undslipper ikke.6Man bukker dybt for en gavmild rigmand, den, der giver gaver, har mange venner.7Den fattiges slægtninge undgår ham, og hans bekendte holder afstand fra ham. Han beder hele tiden om hjælp, men han får dem ikke overtalt.8Man gavner sig selv ved at søge efter visdom, den, der sætter pris på viden, får fremgang.9Et falsk vidne får sin straf, en løgner går til grunde.10Det er upassende for en tåbe at leve i luksus og for en slave at bestemme over en adelsmand.11Der skal meget til, før de vise bliver vrede, at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.12En konges vrede er frygtelig som løvens brøl, hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.13En tåbelig søn er sin fars ulykke, en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.14Man kan arve sig til hus og rigdom, men en forstående kone er en gave fra Herren.15Den sløve og slappe sover tiden væk, den dovne kan ikke holde sulten fra døren.16Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv, at lade hånt om sin handlemåde ender med død.17At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån, han betaler det rigeligt tilbage.18Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden, men pas på ikke at gøre dem fortræd.19En ilter person må tage følgen af sine handlinger, skåner man ham, bliver han bare værre.20Tag imod råd og vejledning, gør du det, opnår du visdom til sidst.21Mennesker lægger et utal af planer, men det er Herrens planer, der lykkes.22Det er en fordel at være ærlig og trofast, hellere være en fattig mand end en bedrager.23Ærefrygt for Herren fører til et godt liv, man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.24Den dovne stikker fingrene i frugtfadet, men gider ikke føre hånden til munden.25En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank, men for den kloge er en irettesættelse nok.26Den, der jager sin far og mor på porten, er en skændsel og vanære for sin slægt.27Min søn, holder du op med at lytte til vejledning, glemmer du snart, hvad du allerede har lært.28Et falsk vidne blæser på retfærdighed, onde mennesker trives med ondskab.29Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet, tåber lærer kun, når de får bank.
Ordsprogene 19
English Standard Version
fra Crossway1Better is a poor person who walks in his integrity than one who is crooked in speech and is a fool. (Salm 26,1; Salm 26,11; Ord 14,2; Ord 20,7; Ord 28,6)2Desire[1] without knowledge is not good, and whoever makes haste with his feet misses his way. (Ord 21,5; Ord 28,20; Ord 29,20)3When a man’s folly brings his way to ruin, his heart rages against the Lord. (Salm 37,7; Ord 11,3; Es 8,21; Åb 16,11)4Wealth brings many new friends, but a poor man is deserted by his friend. (Ord 14,20)5A false witness will not go unpunished, and he who breathes out lies will not escape. (5.Mos 19,16; Ord 6,19; Ord 12,19; Ord 21,28)6Many seek the favor of a generous man,[2] and everyone is a friend to a man who gives gifts. (Ord 17,8)7All a poor man’s brothers hate him; how much more do his friends go far from him! He pursues them with words, but does not have them.[3] (Salm 38,11; Ord 19,4)8Whoever gets sense loves his own soul; he who keeps understanding will discover good. (Ord 15,32; Ord 16,20)9A false witness will not go unpunished, and he who breathes out lies will perish. (Ord 19,5)10It is not fitting for a fool to live in luxury, much less for a slave to rule over princes. (Ord 17,7; Ord 26,1; Ord 30,22; Præd 10,6)11Good sense makes one slow to anger, and it is his glory to overlook an offense. (Ord 14,29)12A king’s wrath is like the growling of a lion, but his favor is like dew on the grass. (Salm 133,3; Ord 14,35; Ord 16,14; Ord 20,2; Ord 28,15; Hos 14,5; Mika 5,7)13A foolish son is ruin to his father, and a wife’s quarreling is a continual dripping of rain. (Ord 10,1; Ord 17,21; Ord 21,9; Ord 27,15)14House and wealth are inherited from fathers, but a prudent wife is from the Lord. (Ord 18,22; 2.Kor 12,14)15Slothfulness casts into a deep sleep, and an idle person will suffer hunger. (Job 4,13; Ord 6,9; Ord 10,4; Ord 20,4; Ord 20,13; Ord 23,21)16Whoever keeps the commandment keeps his life; he who despises his ways will die. (Ord 13,13; Luk 10,28)17Whoever is generous to the poor lends to the Lord, and he will repay him for his deed. (5.Mos 15,7; Ord 12,14; Ord 22,9; Ord 28,27; Præd 11,1; Matt 10,42; Matt 25,40; Luk 6,38; 2.Kor 9,6; Heb 6,10)18Discipline your son, for there is hope; do not set your heart on putting him to death. (5.Mos 21,18; Ord 13,24; Ord 23,13)19A man of great wrath will pay the penalty, for if you deliver him, you will only have to do it again.20Listen to advice and accept instruction, that you may gain wisdom in the future. (Salm 37,37)21Many are the plans in the mind of a man, but it is the purpose of the Lord that will stand. (Job 23,13; Salm 33,10; Es 14,26; Es 46,10)22What is desired in a man is steadfast love, and a poor man is better than a liar.23The fear of the Lord leads to life, and whoever has it rests satisfied; he will not be visited by harm. (3.Mos 26,6; Salm 25,13; Ord 10,16; Ord 11,19; Es 38,5; Mark 10,30)24The sluggard buries his hand in the dish and will not even bring it back to his mouth. (Ord 15,19; Ord 20,4; Ord 26,15; Matt 26,23; Mark 14,20)25Strike a scoffer, and the simple will learn prudence; reprove a man of understanding, and he will gain knowledge. (5.Mos 13,6; Salm 1,1; Ord 9,8; Ord 21,11)26He who does violence to his father and chases away his mother is a son who brings shame and reproach. (Ord 10,5; Ord 17,2)27Cease to hear instruction, my son, and you will stray from the words of knowledge. (2.Pet 2,21)28A worthless witness mocks at justice, and the mouth of the wicked devours iniquity. (Job 15,16; Job 34,7; Ord 18,8)29Condemnation is ready for scoffers, and beating for the backs of fools. (Ord 10,13; Ord 18,6; Ord 19,25; Ord 26,3)