Ordsprogene 14

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 En klog kvinde opbygger sit hjem, en tåbelig kone river det ned.2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren, den, der er i oprør, viser sin foragt.3 Tåbelige ord får ubehagelige følger,[1] de vise tænker, før de taler.4 Har man ingen okser, sparer man foderet, men stærke trækdyr kan give en stor høst.5 Et trofast vidne lyver aldrig, et falsk vidne udspyr løgne.6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke, men med ydmyg fornuft vinder man viden.7 Hold dig borte fra tåben, for dér får du ingen gode råd.8 De kloge overvejer de skridt, de tager, tåben går rundt i blinde.9 Tåber er ligeglade med, om de synder, de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.10 Ingen kan helt forstå en andens sorg eller fuldt ud føle en andens glæde.11 Den gudløses hjem går til grunde, den gudfrygtiges familie blomstrer.12 Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag.13 Et smil kan dække over hjertesorg, når smilet er væk, er smerten der stadig.14 Den troløse må lide for sin utroskab, den trofaste får sin belønning.15 Den naive tror på hvad som helst, den kloge tænker sig godt om.16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde, tåben er overmodig og uden hæmninger.17 Den hidsige handler uoverlagt, den fornuftige udholder meget.[2]18 Den uforstandige øger sin dumhed, den kloge vokser i visdom.19 De onde skal bukke i respekt for de gode og stå med hatten i hånden ved deres dør.20 Den fattige har ingen venner, men alle flokkes om den rige.21 At se ned på den fattige[3] er syndigt, men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.22 De, der har onde planer, ender i ulykke, de, der har godt i sinde, oplever[4] trofast kærlighed.23 Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom.24 Den vises liv ender med succes, tåbens liv ender i tåbeligheder.25 Et sandfærdigt vidne redder liv, et falsk vidne er en forræder.26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed, og deres børn beskyttes af Gud.27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde.28 En leder for et stort folk bliver æret, men en konge uden et folk er intet værd.29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab, den opfarende skilter med sin dumhed.30 Fred i sindet giver helse til kroppen, bitterhed[5] æder én op indefra.31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber, at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab, de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[6]33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske, men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[7]34 Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk.35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen, en skamløs tjener får hans vrede at føle.

Ordsprogene 14

English Standard Version

fra Crossway
1 The wisest of women builds her house, but folly with her own hands tears it down. (5.Mos 25,9; Ruth 4,11; Ord 9,1; Ord 11,11; Ord 24,3)2 Whoever walks in uprightness fears the Lord, but he who is devious in his ways despises him. (Ord 2,15; Ord 19,1; Ord 28,6)3 By the mouth of a fool comes a rod for his back,[1] but the lips of the wise will preserve them. (Ord 12,6; Jer 18,18)4 Where there are no oxen, the manger is clean, but abundant crops come by the strength of the ox.5 A faithful witness does not lie, but a false witness breathes out lies. (2.Mos 23,1; Ord 6,19)6 A scoffer seeks wisdom in vain, but knowledge is easy for a man of understanding. (Salm 25,9; Ord 8,9; Ord 15,14; Ord 17,24; Ord 24,7; 1.Pet 5,5)7 Leave the presence of a fool, for there you do not meet words of knowledge.8 The wisdom of the prudent is to discern his way, but the folly of fools is deceiving.9 Fools mock at the guilt offering, but the upright enjoy acceptance.[2] (Ord 10,23)10 The heart knows its own bitterness, and no stranger shares its joy. (1.Sam 1,10; Job 3,20)11 The house of the wicked will be destroyed, but the tent of the upright will flourish. (Job 8,15; Job 21,28; Ord 3,33; Ord 15,25)12 There is a way that seems right to a man, but its end is the way to death.[3] (Ord 5,5; Ord 7,27; Ord 12,15; Ord 16,25; Rom 6,21)13 Even in laughter the heart may ache, and the end of joy may be grief. (Ord 10,1; Præd 2,2; Luk 6,25)14 The backslider in heart will be filled with the fruit of his ways, and a good man will be filled with the fruit of his ways. (Ord 1,31; Ord 12,14; Es 3,10; Matt 6,2; Matt 6,5)15 The simple believes everything, but the prudent gives thought to his steps. (Ord 1,4)16 One who is wise is cautious[4] and turns away from evil, but a fool is reckless and careless. (Job 28,28; Salm 34,14; Ord 3,7; Ord 22,3; Ord 27,12)17 A man of quick temper acts foolishly, and a man of evil devices is hated. (Ord 14,29)18 The simple inherit folly, but the prudent are crowned with knowledge.19 The evil bow down before the good, the wicked at the gates of the righteous. (1.Mos 42,6; 1.Sam 2,36)20 The poor is disliked even by his neighbor, but the rich has many friends. (Ord 19,4; Ord 19,7)21 Whoever despises his neighbor is a sinner, but blessed is he who is generous to the poor. (Salm 41,1; Ord 11,12)22 Do they not go astray who devise evil? Those who devise good meet[5] steadfast love and faithfulness. (Ord 3,3; Ord 3,29)23 In all toil there is profit, but mere talk tends only to poverty. (Ord 11,24; Ord 21,5; Ord 22,16)24 The crown of the wise is their wealth, but the folly of fools brings folly.25 A truthful witness saves lives, but one who breathes out lies is deceitful. (Ord 14,5)26 In the fear of the Lord one has strong confidence, and his children will have a refuge. (Salm 14,6; Salm 73,15; Ord 1,33)27 The fear of the Lord is a fountain of life, that one may turn away from the snares of death. (Ord 10,11; Ord 13,14)28 In a multitude of people is the glory of a king, but without people a prince is ruined. (1.Kong 4,20)29 Whoever is slow to anger has great understanding, but he who has a hasty temper exalts folly. (Ord 14,17; Ord 16,32; Ord 19,11; Præd 7,9; Jak 1,19)30 A tranquil[6] heart gives life to the flesh, but envy[7] makes the bones rot. (Salm 112,10; Ord 4,22; Ord 12,4)31 Whoever oppresses a poor man insults his Maker, but he who is generous to the needy honors him. (Job 35,10; Ord 17,5; Ord 22,2; Ord 28,8; Matt 25,40; Matt 25,45)32 The wicked is overthrown through his evildoing, but the righteous finds refuge in his death. (1.Mos 49,18; 4.Mos 23,10; Job 19,25; Salm 16,11; Salm 17,15; Salm 23,4; Ord 24,16; 2.Kor 1,9; 2.Kor 5,8; 2.Tim 4,18)33 Wisdom rests in the heart of a man of understanding, but it makes itself known even in the midst of fools.[8] (Ord 12,16; Ord 29,11; Præd 7,9)34 Righteousness exalts a nation, but sin is a reproach to any people.35 A servant who deals wisely has the king’s favor, but his wrath falls on one who acts shamefully. (Ord 16,13; Ord 22,11; Matt 24,45)