1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:2„Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder.3I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun.4Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker,5så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”6Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan,7tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem?8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”
Stolthed kontra ydmyghed
9Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre:10„To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver.11Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne.12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’13Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
15På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. (Matt 19,13; Mark 10,13)16Men Jesus kaldte på dem. „Lad børnene komme til mig,” sagde han. „I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.17Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”
Hvordan man får det evige liv
18En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?” (Matt 19,16; Mark 10,17)19„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud.20Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”21„Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.22Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!”23Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.24Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige!25Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”26De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.27Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”
Lønnen for at følge Jesus
28„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.” (Matt 19,27; Mark 10,28)29Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld,30skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
31Jesus samlede de Tolv omkring sig og sagde: „Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. (Matt 20,17; Mark 10,32)32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil håne mig og spytte på mig.33Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
35Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, (Matt 20,29; Mark 10,46)36og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik.37„Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,” fik han at vide.38Så gav han sig til at råbe: „Jesus, du Davids Søn,[1] forbarm dig over mig!”39De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”40Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham.41„Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus. „Herre,” sagde manden, „jeg vil gerne kunne se!”42„Det er sket!” svarede Jesus. „Din tro har reddet[2] dig!”43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.
1And he told them a parable to the effect that they ought always to pray and not lose heart. (Luk 11,5; Luk 21,36; Rom 12,12; 2.Kor 4,1; 2.Kor 4,16; Ef 6,18; Kol 4,2; 1.Thess 5,17; 2.Thess 3,13)2He said, “In a certain city there was a judge who neither feared God nor respected man. (2.Kor 8,21)3And there was a widow in that city who kept coming to him and saying, ‘Give me justice against my adversary.’4For a while he refused, but afterward he said to himself, ‘Though I neither fear God nor respect man, (Luk 11,8)5yet because this widow keeps bothering me, I will give her justice, so that she will not beat me down by her continual coming.’”6And the Lord said, “Hear what the unrighteous judge says.7And will not God give justice to his elect, who cry to him day and night? Will he delay long over them? (Salm 88,1; Es 63,4; Mark 13,20; Rom 8,33; Kol 3,12; Titus 1,1; Jak 5,7; 2.Pet 3,9; Åb 6,10)8I tell you, he will give justice to them speedily. Nevertheless, when the Son of Man comes, will he find faith on earth?” (Matt 24,12; Luk 17,26; Heb 10,37)
The Pharisee and the Tax Collector
9He also told this parable to some who trusted in themselves that they were righteous, and treated others with contempt: (Ord 30,12; Es 65,5; Matt 5,20; Luk 16,15; Joh 7,48; 2.Kor 1,9)10“Two men went up into the temple to pray, one a Pharisee and the other a tax collector. (2.Kong 20,5; 2.Kong 20,8; Luk 18,14; Ap G 3,1)11The Pharisee, standing by himself, prayed[1] thus: ‘God, I thank you that I am not like other men, extortioners, unjust, adulterers, or even like this tax collector. (Matt 6,5; Mark 11,25; Åb 3,17)12I fast twice a week; I give tithes of all that I get.’ (Matt 9,14; Luk 11,42)13But the tax collector, standing far off, would not even lift up his eyes to heaven, but beat his breast, saying, ‘God, be merciful to me, a sinner!’ (Ez 9,6; Salm 79,9; Ez 16,63; Dan 9,19; Luk 18,11; Luk 23,48)14I tell you, this man went down to his house justified, rather than the other. For everyone who exalts himself will be humbled, but the one who humbles himself will be exalted.” (Luk 14,11)
Let the Children Come to Me
15Now they were bringing even infants to him that he might touch them. And when the disciples saw it, they rebuked them. (Matt 19,13; Mark 10,13; Luk 18,39)16But Jesus called them to him, saying, “Let the children come to me, and do not hinder them, for to such belongs the kingdom of God. (Matt 18,3; Mark 9,39)17Truly, I say to you, whoever does not receive the kingdom of God like a child shall not enter it.” (Luk 8,13; Joh 3,3; Joh 3,5; Jak 1,21)
The Rich Ruler
18And a ruler asked him, “Good Teacher, what must I do to inherit eternal life?” (Matt 19,16; Matt 25,34; Mark 10,17; Luk 10,25)19And Jesus said to him, “Why do you call me good? No one is good except God alone.20You know the commandments: ‘Do not commit adultery, Do not murder, Do not steal, Do not bear false witness, Honor your father and mother.’” (2.Mos 20,12; 5.Mos 5,16; Matt 5,21; Matt 5,27; Rom 13,9)21And he said, “All these I have kept from my youth.” (Filip 3,6)22When Jesus heard this, he said to him, “One thing you still lack. Sell all that you have and distribute to the poor, and you will have treasure in heaven; and come, follow me.” (Matt 6,19; Luk 12,33; Luk 16,9; Luk 19,8; Ap G 2,45; Ap G 4,34; 1.Tim 6,18)23But when he heard these things, he became very sad, for he was extremely rich. (Ez 33,31)24Jesus, seeing that he had become sad, said, “How difficult it is for those who have wealth to enter the kingdom of God! (Matt 12,28; Matt 13,22; 1.Kor 1,26)25For it is easier for a camel to go through the eye of a needle than for a rich person to enter the kingdom of God.” (Luk 18,24)26Those who heard it said, “Then who can be saved?”27But he said, “What is impossible with man is possible with God.” (1.Mos 18,14; Job 42,2; Jer 32,17; Jer 32,27; Luk 1,37)28And Peter said, “See, we have left our homes and followed you.” (Matt 4,20; Matt 4,22; Mark 1,18; Mark 1,20)29And he said to them, “Truly, I say to you, there is no one who has left house or wife or brothers[2] or parents or children, for the sake of the kingdom of God, (Luk 14,26)30who will not receive many times more in this time, and in the age to come eternal life.” (Job 42,10; Matt 6,33; Matt 12,32; Luk 20,35; Ef 1,21)
35As he drew near to Jericho, a blind man was sitting by the roadside begging. (Matt 20,29; Mark 10,46; Joh 9,1; Joh 9,8)36And hearing a crowd going by, he inquired what this meant.37They told him, “Jesus of Nazareth is passing by.” (Matt 2,23)38And he cried out, “Jesus, Son of David, have mercy on me!” (Matt 1,1; Matt 9,27)39And those who were in front rebuked him, telling him to be silent. But he cried out all the more, “Son of David, have mercy on me!” (Luk 18,15)40And Jesus stopped and commanded him to be brought to him. And when he came near, he asked him,41“What do you want me to do for you?” He said, “Lord, let me recover my sight.” (Mark 10,36)42And Jesus said to him, “Recover your sight; your faith has made you well.” (Matt 9,22; Mark 5,34; Luk 7,3; Luk 7,50; Luk 8,36; Luk 8,48; Luk 8,50; Luk 17,19)43And immediately he recovered his sight and followed him, glorifying God. And all the people, when they saw it, gave praise to God. (Luk 7,16; Luk 13,13; Luk 19,37)