Job 32

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 De tre venner besluttede, at de ikke ville sige mere, for Job blev ved med at hævde sin uskyld.2 Men der var en fjerde ven, som havde lyttet til samtalen uden at sige noget. Han hed Elihu og var søn af Barakel af Rams slægt fra byen Buz. Han var opbragt over, at Job ville retfærdiggøre sig selv overfor Gud.3 Han var også vred på de tre venner, fordi de fordømte Job uden at kunne svare på hans spørgsmål.4 Fordi Elihu var yngre end de andre, ventede han, mens de talte med Job.5 Men da de tre venner ikke kunne give ham svar på tiltale, kunne Elihu ikke længere beherske sin vrede. Han sagde:6 „Jeg er meget yngre end jer, så derfor holdt jeg mig tilbage og tøvede med at sige min mening.7 Jeg tænkte: ‚Lad de ældre tale, for livserfaring giver visdom.’8 Men det er Guds Ånd, der giver indsigt, når det drejer sig om åndelige ting.9 Altså er det ikke kun et spørgsmål om alder. De ældre er ikke nødvendigvis de klogeste.10 Derfor siger jeg: ‚Hør også på mig. Lad mig sige, hvad jeg er kommet frem til.’11 Jeg ventede altså, mens I talte, og lyttede til jeres kloge kommentarer, mens I ledte efter ordene.12 Jeg lyttede meget opmærksomt, men ingen af jer kunne overbevise Job eller besvare hans spørgsmål.13 Sig nu ikke: ‚Han er for snedig for os. Det bliver Guds sag at overbevise ham.’14 Hvis Job havde henvendt sig til mig, ville jeg bestemt ikke have svaret ham, som I gjorde.15 Men nu er jeres ord sluppet op, og I aner ikke, hvad I skal svare.16 Skal jeg da pænt sidde og vente på, at I finder på noget at sige?17 Nej, nu vil jeg fortælle jer, hvad jeg mener, sige, hvad selv en ung som jeg er klar over.18 Jeg er fuld af ord, der presser sig på, og ånden i mit indre må have luft.19 Jeg er som en vinsæk, der er ved at sprænges på grund af kraften fra den gærende vin.20 Jeg må give luft for mine indestængte ord, åbne min mund og tale frit fra leveren.21 Jeg vil ikke tage parti for nogen af jer, og jeg vil ikke smigre folk.22 Nej, jeg vil ikke gøre brug af smiger, for så ville Gud straffe mig.

Job 32

English Standard Version

fra Crossway
1 So these three men ceased to answer Job, because he was righteous in his own eyes. (Job 33,9)2 Then Elihu the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram, burned with anger. He burned with anger at Job because he justified himself rather than God. (1.Mos 22,21; Job 4,17; Job 34,5; Job 35,2; Job 40,8; Jer 25,23)3 He burned with anger also at Job’s three friends because they had found no answer, although they had declared Job to be in the wrong. (Job 8,6; Job 22,5)4 Now Elihu had waited to speak to Job because they were older than he.5 And when Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, he burned with anger.6 And Elihu the son of Barachel the Buzite answered and said: “I am young in years, and you are aged; therefore I was timid and afraid to declare my opinion to you. (Job 15,10)7 I said, ‘Let days speak, and many years teach wisdom.’8 But it is the spirit in man, the breath of the Almighty, that makes him understand. (1.Mos 2,7; 1.Kong 3,12; 1.Kong 4,29; Job 33,4; Job 34,14; Job 35,11; Job 38,36; Job 39,17; Ord 2,6; Præd 2,26; Dan 1,17; Dan 2,21; Jak 1,5)9 It is not the old[1] who are wise, nor the aged who understand what is right. (Job 12,20; Matt 11,25; 1.Kor 1,26)10 Therefore I say, ‘Listen to me; let me also declare my opinion.’11 “Behold, I waited for your words, I listened for your wise sayings, while you searched out what to say.12 I gave you my attention, and, behold, there was none among you who refuted Job or who answered his words.13 Beware lest you say, ‘We have found wisdom; God may vanquish him, not a man.’ (Jer 9,23)14 He has not directed his words against me, and I will not answer him with your speeches.15 “They are dismayed; they answer no more; they have not a word to say.16 And shall I wait, because they do not speak, because they stand there, and answer no more?17 I also will answer with my share; I also will declare my opinion.18 For I am full of words; the spirit within me constrains me.19 Behold, my belly is like wine that has no vent; like new wineskins ready to burst. (Josva 9,4; Matt 9,17)20 I must speak, that I may find relief; I must open my lips and answer. (1.Sam 16,23; Salm 39,3)21 I will not show partiality to any man or use flattery toward any person. (3.Mos 19,15)22 For I do not know how to flatter, else my Maker would soon take me away.