Job 21

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Job gav ham følgende svar:2 „Den eneste trøst, I kan give mig, er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.3 Gid I ville finde jer i at høre på mig. Bagefter kan I altid håne mig igen!4 Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til. Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?5 Prøv engang at se på mig! Er det ikke et chokerende syn?6 Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel, så jeg ryster over hele kroppen.7 Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet? Hvorfor lever de længe og bliver rige?8 De ser deres børn vokse op og etablere sig, de kan glæde sig over samværet med familien.9 De lever trygt i deres sikre hjem, og Guds straf når dem ikke.10 Deres tyre avler uden problemer, deres køer aborterer ikke.11 Deres småbørn løber frit omkring, boltrer sig på marken som uskyldige lam.12 De gudløse danser og synger og morer sig til trommer, harper og fløjter.13 De lever lykkeligt til deres dages ende og får en nem og smertefri død,14 selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud, vi vil ikke have noget med dig at gøre.’15 ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’ ‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.16 ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til. Men sådan vil jeg ikke tænke.17 De onde bliver sjældent ramt af ulykke, de har ingen større problemer, og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.18 De er ikke som avner og strå, der blæses bort af vinden.19 ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I. Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?20 Lad dem selv opleve deres ulykke og smage den Almægtiges vrede.21 Når de først er døde, er det ikke deres sag, hvad der sker med de efterladte.22 Men hvem kan belære Gud? Hvem kan dømme den højeste dommer?23 Nogle mennesker dør på lykkens tinde, helt trygge og ganske uden sorger.24 Mad og drikke har de i overflod, og de har altid været sunde og raske.25 Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder, og de er helt opslugt af bitterhed.26 Begge slags mennesker lægges i graven, hvor de bliver ædt af de samme orme.27 Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare, hvilke indvendinger I vil komme med.28 I har hørt om nogle rige, gudløse folk, som også blev ramt af ulykker.29 Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste, hør, hvad de siger om deres erfaringer:30 De gudløse skånes, når ulykken kommer, de finder altid en udvej.31 Ingen retsforfølger dem, ingen tør kræve dem til regnskab.32 Når de dør og føres til graven, står der æresvagt ved gravstedet.33 De har et stort begravelsesfølge og bliver lagt til hvile i fred.34 Jeres trøst er intet værd. Jeres snak er ikke andet end bedrag.”

Job 21

English Standard Version

fra Crossway
1 Then Job answered and said:2 “Keep listening to my words, and let this be your comfort. (Job 13,17)3 Bear with me, and I will speak, and after I have spoken, mock on. (Job 16,10; Job 16,20; Job 17,2)4 As for me, is my complaint against man? Why should I not be impatient? (Job 10,1; Job 23,2)5 Look at me and be appalled, and lay your hand over your mouth. (Dom 18,19; Job 29,9; Job 40,4)6 When I remember, I am dismayed, and shuddering seizes my flesh.7 Why do the wicked live, reach old age, and grow mighty in power? (Job 12,6; Salm 17,14; Salm 37,1; Salm 37,35; Salm 73,3; Salm 73,5; Salm 92,7; Præd 8,14; Jer 12,1; Hab 1,13; Hab 1,16; Mal 3,14)8 Their offspring are established in their presence, and their descendants before their eyes. (Job 5,25)9 Their houses are safe from fear, and no rod of God is upon them. (Job 5,24; Job 9,34)10 Their bull breeds without fail; their cow calves and does not miscarry. (2.Mos 23,26)11 They send out their little boys like a flock, and their children dance. (Salm 17,14)12 They sing to the tambourine and the lyre and rejoice to the sound of the pipe. (1.Mos 4,21; 2.Mos 15,20; Job 30,31)13 They spend their days in prosperity, and in peace they go down to Sheol. (Job 7,9; Job 14,13; Job 17,13; Job 24,19; Job 34,20; Job 36,11; Salm 16,10)14 They say to God, ‘Depart from us! We do not desire the knowledge of your ways. (Job 22,17)15 What is the Almighty, that we should serve him? And what profit do we get if we pray to him?’ (2.Mos 5,2; Job 34,9)16 Behold, is not their prosperity in their hand? The counsel of the wicked is far from me. (Job 22,18; Salm 1,1)17 “How often is it that the lamp of the wicked is put out? That their calamity comes upon them? That God[1] distributes pains in his anger? (Job 18,5)18 That they are like straw before the wind, and like chaff that the storm carries away? (Job 13,25; Salm 1,4; Salm 35,5; Salm 83,13; Es 17,13; Es 29,5)19 You say, ‘God stores up their iniquity for their children.’ Let him pay it out to them, that they may know it. (2.Mos 20,5; Job 15,20; Es 9,9; Ez 25,14; Hos 9,7)20 Let their own eyes see their destruction, and let them drink of the wrath of the Almighty. (Salm 60,3; Salm 75,8; Es 51,17; Es 51,22; Jer 25,15; Ob 1,16; Åb 14,10)21 For what do they care for their houses after them, when the number of their months is cut off? (Job 14,5)22 Will any teach God knowledge, seeing that he judges those who are on high? (Job 4,18; Job 15,15; Es 40,14; Rom 11,34; 1.Kor 2,16)23 One dies in his full vigor, being wholly at ease and secure,24 his pails[2] full of milk and the marrow of his bones moist. (Ord 3,8; Es 58,11; Es 66,14)25 Another dies in bitterness of soul, never having tasted of prosperity. (Job 7,11)26 They lie down alike in the dust, and the worms cover them. (Job 20,11; Præd 9,2; Es 14,11)27 “Behold, I know your thoughts and your schemes to wrong me.28 For you say, ‘Where is the house of the prince? Where is the tent in which the wicked lived?’ (Job 8,22; Job 15,34; Job 20,6)29 Have you not asked those who travel the roads, and do you not accept their testimony30 that the evil man is spared in the day of calamity, that he is rescued in the day of wrath? (Ord 16,4; 2.Pet 2,9)31 Who declares his way to his face, and who repays him for what he has done? (5.Mos 7,10; Hos 5,5; Gal 2,11)32 When he is carried to the grave, watch is kept over his tomb. (Job 10,19)33 The clods of the valley are sweet to him; all mankind follows after him, and those who go before him are innumerable. (Job 30,23; Job 38,38; Heb 9,27)34 How then will you comfort me with empty nothings? There is nothing left of your answers but falsehood.”