Jeremias 7

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1-3 Derpå sagde Herren til mig, at jeg skulle gå hen og stille mig ved indgangen til templet og forkynde følgende budskab: „Hør, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har at sige til Judas folk, som er kommet her for at tilbede ham: Tag afstand fra jeres onde handlinger og begynd at leve efter min vilje. Så skal I få lov til at blive boende i landet.4 Tro ikke på den løgn, at jeg vil skåne Jerusalem, så længe mit tempel er her.5 Jeg vil kun skåne byen på følgende betingelser: hvis I vender om fra jeres onde handlinger, hvis I behandler hinanden retfærdigt,6 hvis I holder op med at udnytte de forældreløse, enkerne og de fremmede iblandt jer, hvis I holder op med at myrde uskyldige mennesker, og hvis I tager afstand fra afguderne, som I dyrker til skade for jer selv.7 Hvis I opfylder de betingelser, vil jeg lade jer bo i det land, som jeg lovede jeres forfædre, at I skulle få lov til altid at bo i.8 Hold op med at bedrage jer selv.9 Tro ikke, at I kan fortsætte med at stjæle, myrde, begå ægteskabsbrud, lyve og dyrke Ba’al og alle de andre afguder,10 og så komme frem for mig i mit tempel og tro, at alt er vel, og derefter gå tilbage og fortsætte med jeres ækle, syndige liv.11 Regner I da mit tempel for et tilholdssted for røvere? Tror I ikke, jeg kan se, hvad der foregår? siger Herren.12 Prøv engang at tage op til Shilo, hvor min første helligdom stod, og tænk på, hvad der skete med den by, fordi mit folk syndede imod mig.13-14 Det samme vil nu ske med Jerusalem på grund af jeres synd imod mig. Gang på gang har jeg påpeget jeres synd. Jeg advarede jer i tide og i utide, men I reagerede ikke. I nægtede at lytte til mig. Derfor vil jeg ødelægge templet og Jerusalem, ligesom jeg ødelagde helligdommen i Shilo, selvom jeg gav jer og jeres forfædre det tempel, og det bærer mit navn, og I råber på mig, når I har brug for hjælp.15 Jeg vil også sende jer i eksil, sådan som jeg sendte jeres broderfolk fra Nordriget i eksil.”16 Derefter sagde Herren til mig: „Jeremias, du skal ikke gå i forbøn for Judas folk. Lad være med at trygle mig om at benåde dem, for jeg vil ikke høre på dine bønner.17 Ser du ikke, hvad der foregår i Judas byer og i Jerusalems gader?18 Børnene samler brænde, fædrene tænder offerild, og mødrene ælter dej og bager kager, som de ofrer til den afgud, de kalder ‚Himlens Dronning’. Og de bringer drikofre til alle deres afguder, som om de er ude på at krænke mig.19 Men er det mig, de krænker? Nej, det er dem selv, for det er dem, der må tage følgerne og bære skammen.20 Derfor siger jeg til dig: Jeg vil ikke skåne dette sted. De skal alle få min glødende vrede at mærke, både mennesker og dyr, træer og planter, for den brænder som en ild, der ikke kan slukkes.”21 Derpå gav Herren mig følgende budskab til Judas folk: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: I kan lige så godt selv spise alle de dyr, I ofrer til mig, for jeg vil ikke have dem.22 Dengang jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, bad jeg dem ikke om ofre.23 Jeg bad dem kun om lydighed. Jeg sagde: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. Når I gør, hvad jeg siger, vil det gå jer godt.24 Men de ville ikke høre efter. De blev stædigt ved med at følge deres egne onde lyster. Derfor gik det tilbage for dem og ikke fremad.25 Lige fra den dag, jeres forfædre forlod Egypten, og frem til i dag, er jeg blevet ved at sende mine profeter til mit folk igen og igen,26 men de vil ikke høre på mig. De er et stædigt og oprørsk folk, endnu værre end deres tidligste forfædre.”27 Derefter sagde Herren til mig: „Du skal ikke regne med, at de lytter til dig. Selvom du råber til dem, reagerer de ikke.28 Sig til dem: I er et folk, der nægter at adlyde Herren, jeres Gud. I vil ikke tage imod fornuft, og I har glemt, hvad sandhed og ærlighed betyder.29 Gå op på højene og syng jeres klagesange. Klip håret af i sorg og kast det bort, Jerusalems indbyggere. Jeg er tvunget til at forkaste mit folk, som har vakt min harme.”30 Herren fortsatte: „Judas folk har syndet for øjnene af mig. De har forurenet mit tempel ved at opstille deres ækle afguder i det hus, hvor mit navn skulle æres.31 De har bygget altre i Tofet i Hinnoms søns dal, hvor de brænder deres børn som offer til deres guder. Det er en afskyelig handling, som det aldrig kunne falde mig ind at befale dem at gøre.32 Der kommer en dag, hvor man ikke længere skal kalde det sted for Tofet og Hinnoms søns dal, men ‚Massakrens dal’. Så mange mennesker vil blive nedslagtet, at der ikke er plads i Tofet til at begrave dem alle.33 Mange af ligene vil blive efterladt på jorden, så rovdyr og fugle kan æde af dem, og der er ingen overlevende til at jage dem væk.34 Da er det forbi med latter og lystig sang i Jerusalems gader og i Judas byer. Bryllupsfester hører fortiden til, og landet ligger øde og forladt.

Jeremias 7

English Standard Version

fra Crossway
1 The word that came to Jeremiah from the Lord:2 “Stand in the gate of the Lord’s house, and proclaim there this word, and say, Hear the word of the Lord, all you men of Judah who enter these gates to worship the Lord. (Jer 26,2)3 Thus says the Lord of hosts, the God of Israel: Amend your ways and your deeds, and I will let you dwell in this place. (Jer 18,11; Jer 26,13)4 Do not trust in these deceptive words: ‘This is the temple of the Lord, the temple of the Lord, the temple of the Lord.’ (Jer 7,8)5 “For if you truly amend your ways and your deeds, if you truly execute justice one with another, (5.Mos 24,14; Jer 22,3)6 if you do not oppress the sojourner, the fatherless, or the widow, or shed innocent blood in this place, and if you do not go after other gods to your own harm, (5.Mos 6,14; Jer 7,5; Jer 13,10; Jer 25,6)7 then I will let you dwell in this place, in the land that I gave of old to your fathers forever. (5.Mos 4,40; Jer 3,18)8 “Behold, you trust in deceptive words to no avail.9 Will you steal, murder, commit adultery, swear falsely, make offerings to Baal, and go after other gods that you have not known, (Jer 1,16; Jer 5,2; Jer 7,6; Hos 4,1)10 and then come and stand before me in this house, which is called by my name, and say, ‘We are delivered!’—only to go on doing all these abominations? (Jer 32,34; Jer 34,15)11 Has this house, which is called by my name, become a den of robbers in your eyes? Behold, I myself have seen it, declares the Lord. (Es 56,7; Jer 7,10; Ez 7,22; Matt 21,13; Mark 11,17; Luk 19,46)12 Go now to my place that was in Shiloh, where I made my name dwell at first, and see what I did to it because of the evil of my people Israel. (5.Mos 12,11; Dom 18,31; 1.Sam 1,3; 1.Sam 4,3; Salm 78,60; Jer 26,6)13 And now, because you have done all these things, declares the Lord, and when I spoke to you persistently you did not listen, and when I called you, you did not answer, (2.Krøn 36,15; Ord 1,24; Es 50,2; Es 65,12; Jer 7,25; Jer 7,27)14 therefore I will do to the house that is called by my name, and in which you trust, and to the place that I gave to you and to your fathers, as I did to Shiloh. (5.Mos 12,5; 1.Kong 9,7; Jer 7,10; Jer 7,12)15 And I will cast you out of my sight, as I cast out all your kinsmen, all the offspring of Ephraim. (2.Kong 17,6; 2.Kong 17,23; Salm 78,67; Jer 7,14; Hos 4,17; Hos 5,3; Hos 5,9; Hos 6,4; Hos 12,1)16 “As for you, do not pray for this people, or lift up a cry or prayer for them, and do not intercede with me, for I will not hear you. (2.Mos 32,10; 5.Mos 9,14; Jer 11,14; Jer 14,11; 1.Joh 5,16)17 Do you not see what they are doing in the cities of Judah and in the streets of Jerusalem?18 The children gather wood, the fathers kindle fire, and the women knead dough, to make cakes for the queen of heaven. And they pour out drink offerings to other gods, to provoke me to anger. (5.Mos 32,16; 5.Mos 32,21; 1.Kong 14,9; 1.Kong 16,2; 2.Kong 23,13; 2.Krøn 34,25; Jer 11,17; Jer 19,13; Jer 44,17; Jer 44,19; Hos 7,4)19 Is it I whom they provoke? declares the Lord. Is it not themselves, to their own shame? (Job 35,6; Jer 51,51)20 Therefore thus says the Lord God: Behold, my anger and my wrath will be poured out on this place, upon man and beast, upon the trees of the field and the fruit of the ground; it will burn and not be quenched.” (2.Krøn 34,25; Jer 17,27; Jer 42,18; Jer 44,6; Klag 4,11)21 Thus says the Lord of hosts, the God of Israel: “Add your burnt offerings to your sacrifices, and eat the flesh. (Jer 6,20)22 For in the day that I brought them out of the land of Egypt, I did not speak to your fathers or command them concerning burnt offerings and sacrifices. (Hos 6,6)23 But this command I gave them: ‘Obey my voice, and I will be your God, and you shall be my people. And walk in all the way that I command you, that it may be well with you.’ (2.Mos 15,26; 3.Mos 26,12; 5.Mos 4,40; 5.Mos 5,33; 5.Mos 6,3; Jer 11,4; Jer 11,7; Jer 42,6)24 But they did not obey or incline their ear, but walked in their own counsels and the stubbornness of their evil hearts, and went backward and not forward. (Salm 81,11; Salm 81,12; Jer 2,19; Jer 2,27; Jer 3,17; Jer 8,5; Jer 15,6; Jer 32,33; Hos 4,16)25 From the day that your fathers came out of the land of Egypt to this day, I have persistently sent all my servants the prophets to them, day after day. (2.Krøn 36,15)26 Yet they did not listen to me or incline their ear, but stiffened their neck. They did worse than their fathers. (2.Krøn 30,8; Jer 7,24; Jer 16,12)27 “So you shall speak all these words to them, but they will not listen to you. You shall call to them, but they will not answer you. (Jer 1,17; Jer 7,13)28 And you shall say to them, ‘This is the nation that did not obey the voice of the Lord their God, and did not accept discipline; truth has perished; it is cut off from their lips. (Jer 9,3)29 “Cut off your hair and cast it away; raise a lamentation on the bare heights, for the Lord has rejected and forsaken the generation of his wrath.’ (Job 1,20; Jer 3,2)30 “For the sons of Judah have done evil in my sight, declares the Lord. They have set their detestable things in the house that is called by my name, to defile it. (2.Kong 21,4; 2.Kong 21,7; Jer 7,10; Jer 19,5; Jer 32,34; Ez 5,11; Ez 7,20)31 And they have built the high places of Topheth, which is in the Valley of the Son of Hinnom, to burn their sons and their daughters in the fire, which I did not command, nor did it come into my mind. (5.Mos 17,3; Josva 18,16; 2.Kong 23,10; Salm 106,38; Jer 7,21; Jer 31,40)32 Therefore, behold, the days are coming, declares the Lord, when it will no more be called Topheth, or the Valley of the Son of Hinnom, but the Valley of Slaughter; for they will bury in Topheth, because there is no room elsewhere. (Jer 7,31; Jer 19,6; Jer 19,11; Ez 6,5)33 And the dead bodies of this people will be food for the birds of the air, and for the beasts of the earth, and none will frighten them away. (5.Mos 28,26; Salm 79,2; Es 17,2; Jer 12,9; Jer 16,4; Jer 19,7; Jer 34,20)34 And I will silence in the cities of Judah and in the streets of Jerusalem the voice of mirth and the voice of gladness, the voice of the bridegroom and the voice of the bride, for the land shall become a waste. (3.Mos 26,31; 3.Mos 26,33; Salm 78,63; Es 24,7; Jer 16,9; Jer 25,10; Jer 27,17; Jer 44,2; Jer 44,6; Ez 26,13; Hos 2,11; Åb 18,22)