1I kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår fik jeg et budskab fra Herren, som var henvendt til Baruk, der efter mit diktat nedskrev alt, hvad Herren sagde til mig:2Hør, hvad Herren, Israels Gud, har at sige til dig, Baruk:3„Du beklager dig over dine problemer og lidelser. Du har ingen ro på dig og bliver træt og nedtrykt over de mange domsbudskaber.4Lad mig fortælle dig noget, siger Herren: Jeg har lov til at rive det ned, jeg selv har bygget op, og rykke det op, jeg selv har plantet. Og det kan jeg gøre overalt på jorden.5Du vil gerne opleve fremgang og lykke lige meget hvad, men det kan du godt opgive, for jeg vil dømme ondskaben, hvor end den findes i verden. Men jeg lover dig, at lige meget hvor du kommer hen, vil jeg redde dig fra døden.”
1The word that Jeremiah the prophet spoke to Baruch the son of Neriah, when he wrote these words in a book at the dictation of Jeremiah, in the fourth year of Jehoiakim the son of Josiah, king of Judah: (Jer 32,12; Jer 36,1; Jer 36,4; Jer 36,18)2“Thus says the Lord, the God of Israel, to you, O Baruch:3You said, ‘Woe is me! For the Lord has added sorrow to my pain. I am weary with my groaning, and I find no rest.’ (Salm 6,6; Jer 36,26; Klag 1,3; Klag 5,5)4Thus shall you say to him, Thus says the Lord: Behold, what I have built I am breaking down, and what I have planted I am plucking up—that is, the whole land. (Es 5,5; Jer 31,28)5And do you seek great things for yourself? Seek them not, for behold, I am bringing disaster upon all flesh, declares the Lord. But I will give you your life as a prize of war in all places to which you may go.” (Salm 131,1; Jer 21,9; Jer 25,26; Jer 25,29; Jer 39,18; Rom 12,16)