1Herren siger: „Blæs alarm! Som en ørn svæver fjenden over mit folk klar til angreb, fordi de brød min pagt og overtrådte mine befalinger.2De kalder mig deres Gud og hævder at kende mig,3men de har vraget det gode. Derfor vil fjenden forfølge dem.4De valgte sig konger og ledere uden at spørge mig til råds. De lavede sig guder af sølv og guld, og det blev deres undergang.5Min vrede gløder imod Samarias folk på grund af deres afskyelige guldkalv. Hvor længe vil I fremture i jeres synder?6Afguden blev formet af en håndværker fra Israel. Der er intet guddommeligt ved den. Den skal snart slås i stumper og stykker.7I sår en vind og høster en storm![1] Jeres korn giver ingen aks og derfor intet mel. Og hvis det gjorde, ville de fremmede kaste sig over det.8Snart kaster fjenderne sig over Israel og fører dem til et fremmed land, hvor de vil blive betragtet som et potteskår uden værdi.9Israel er som et vildæsel, der vandrer rundt på egen hånd. De tog til Assyrien for at købe sig venner.10Men ikke desto mindre vil min straf ramme dem. Snart bliver de undertrykt af en mægtig konge.11Israel byggede et utal af altre, som skulle fjerne deres skyld, men ved at bruge dem blev deres skyld blot større.12Selv om alle mine befalinger til dem er skrevet ned, står de som fremmede over for dem.13De elsker slagtofre, at slagte og at spise offerkød, men jeg kan ikke acceptere deres ofre. Jeg glemmer ikke deres onde handlinger, men straffer dem for deres synd og sender dem i fangenskab, ligesom da de var i Egypten.14Israel byggede paladser, og Juda befæstede sine byer, men de glemte deres Skaber. Derfor sætter jeg ild til deres byer og brænder paladserne ned til grunden.”
1Set the trumpet to your lips! One like a vulture is over the house of the Lord, because they have transgressed my covenant and rebelled against my law. (5.Mos 28,49; Hos 5,8; Hos 6,7)2To me they cry, “My God, we—Israel—know you.” (Matt 7,21)3Israel has spurned the good; the enemy shall pursue him.4They made kings, but not through me. They set up princes, but I knew it not. With their silver and gold they made idols for their own destruction. (1.Kong 12,20; 2.Krøn 13,5; Hos 7,7)5I have[1] spurned your calf, O Samaria. My anger burns against them. How long will they be incapable of innocence? (1.Kong 12,28; Jer 13,27; Hos 10,5)6For it is from Israel; a craftsman made it; it is not God. The calf of Samaria shall be broken to pieces.[2] (Hos 8,5; Mika 1,6)7For they sow the wind, and they shall reap the whirlwind. The standing grain has no heads; it shall yield no flour; if it were to yield, strangers would devour it. (Hos 7,9; Hos 10,12)8Israel is swallowed up; already they are among the nations as a useless vessel. (2.Kong 17,6; Jer 22,28)9For they have gone up to Assyria, a wild donkey wandering alone; Ephraim has hired lovers. (Jer 2,24; Hos 5,13)10Though they hire allies among the nations, I will soon gather them up. And the king and princes shall soon writhe because of the tribute. (Ez 26,7; Hos 4,7; Hos 4,10)11Because Ephraim has multiplied altars for sinning, they have become to him altars for sinning. (Hos 10,1; Hos 12,11)12Were I to write for him my laws by the ten thousands, they would be regarded as a strange thing. (5.Mos 4,6; 5.Mos 4,8)13As for my sacrificial offerings, they sacrifice meat and eat it, but the Lord does not accept them. Now he will remember their iniquity and punish their sins; they shall return to Egypt. (5.Mos 28,68; Jer 7,21; Hos 9,3; Hos 9,9; Hos 11,5; Amos 4,4; Amos 8,7)14For Israel has forgotten his Maker and built palaces, and Judah has multiplied fortified cities; so I will send a fire upon his cities, and it shall devour her strongholds. (Es 17,7; Hos 6,4; Amos 2,5; Amos 5,11)