fra Biblica1Hvis du havde været min bror, som havde diet ved min mors bryst, så kunne jeg have kysset dig i alles påsyn, uden at nogen ville blive forarget.2Så ville jeg have taget dig med til min mors hus, hende som oplærte mig, og have givet dig krydret vin og granatæblemost.” Den unge pige til de andre piger:3„Han lagde sin venstre hånd under mit hoved og omfavnede mig med sin højre.4Jerusalems unge piger, lov mig, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.” Jerusalems unge piger til hinanden:5„Hvem er den pige, der kommer gående fra ødemarken, lænet til sin elskede?” Den unge pige: „Under det æbletræ, hvor du selv blev undfanget, og din mor fødte dig med smerte— dér vækkede jeg din lidenskab.6Lad mig være så tæt på dig, som var jeg stemplet på dit hjerte, eller sad som en ring på din arm. For kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er uimodståelig som dødsriget selv: den brænder med voldsomme flammer, som ikke kan slukkes.
Sjette sang: Pigen, som ventede, til tiden var inde
7Vand i mængde kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Kærlighed kan ikke købes for penge, den, der forsøger det, får kun foragt.” Den unge piges brødre:8„Vi havde en lillesøster, som endnu ikke havde bryster. Hvad skulle vi gøre, hvis der kom en frier til hende?9Stod hun imod fristelsen som en mur, ville vi ære hende med sølvsmykker. Men åbnede hun sig som en dør, ville vi spærre hende af med cedertræsplanker.” Den unge pige:10„Jeg stod imod som en mur, og mine bryster er nu som tårne. Derfor vidste han, at jeg ville bringe ham glæde og fred.11Salomon havde en vingård i Ba’al-Hamon, som han overlod til forpagtere. De måtte hver betale tusind stykker sølv for at kunne få høsten af vindruer.12Min ‚vingård’ tilhører mig, den bestemmer jeg selv over. Men jeg har givet den til dig, Salomon, og du kan godt beholde dine tusind sølvstykker, men de, der har passet på den[1] indtil nu, bør have tohundrede.” Den unge mand:13„Oh, du, der vandrer rundt i den dejlige have, mine venner vil gerne høre din stemme. Men lad mig være den, der får lov til det!” Den unge pige:14„Kom, min elskede, lad os springe af fryd som gazellen på de duftende bakkeskråninger.”
1Oh that you were like a brother to me who nursed at my mother’s breasts! If I found you outside, I would kiss you, and none would despise me.2I would lead you and bring you into the house of my mother— she who used to teach me. I would give you spiced wine to drink, the juice of my pomegranate. (Ord 9,2; Ord 9,5; Høj 3,4)3His left hand is under my head, and his right hand embraces me! (Høj 2,6)4I adjure you, O daughters of Jerusalem, that you not stir up or awaken love until it pleases. (Høj 1,5; Høj 2,7)5Who is that coming up from the wilderness, leaning on her beloved? Under the apple tree I awakened you. There your mother was in labor with you; there she who bore you was in labor. (Høj 3,6)6Set me as a seal upon your heart, as a seal upon your arm, for love is strong as death, jealousy[1] is fierce as the grave.[2] Its flashes are flashes of fire, the very flame of the Lord. (2.Mos 34,14; 5.Mos 4,24; Job 1,16; Es 49,16; Jer 22,24; Hag 2,23; Rom 8,35)7Many waters cannot quench love, neither can floods drown it. If a man offered for love all the wealth of his house, he[3] would be utterly despised. (Ord 6,35)
Final Advice
8Others: We have a little sister, and she has no breasts. What shall we do for our sister on the day when she is spoken for? (Ez 16,7)9If she is a wall, we will build on her a battlement of silver, but if she is a door, we will enclose her with boards of cedar. (1.Kong 6,15)10She: I was a wall, and my breasts were like towers; then I was in his eyes as one who finds[4] peace. (Høj 4,5; Høj 4,12; Høj 7,3)11Solomon had a vineyard at Baal-hamon; he let out the vineyard to keepers; each one was to bring for its fruit a thousand pieces of silver. (Præd 2,4; Høj 1,6; Es 7,23; Matt 21,33)12My vineyard, my very own, is before me; you, O Solomon, may have the thousand, and the keepers of the fruit two hundred. (Ord 27,18)13He: O you who dwell in the gardens, with companions listening for your voice; let me hear it. (Høj 1,7; Høj 2,14; Høj 5,1)14She: Make haste, my beloved, and be like a gazelle or a young stag on the mountains of spices. (Høj 2,9; Høj 4,6; Åb 22,17; Åb 22,20)