Filipperne 4

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om.2 Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed!3 Og jeg beder dig, min trofaste kollega,[1] om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.4 Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade!5 Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær.[2]6 Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn.7 Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.8 Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det, man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose.9 Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer.10 Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det.11 Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har.12 Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel.13 Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig.14 Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.15 I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk.16 Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig ikke mindre end to gange, hvad jeg havde brug for.17 For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.18 Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over.19 Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for.20 Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.21 Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener.22 Jeg skal også hilse fra alle de andre kristne her, og især fra dem, der er i kejserens tjeneste.23 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd.

Filipperne 4

English Standard Version

fra Crossway
1 Therefore, my brothers,[1] whom I love and long for, my joy and crown, stand firm thus in the Lord, my beloved. (Ord 16,31; Ord 17,6; 2.Kor 1,14; Filip 1,4; Filip 1,8; Filip 1,27; Filip 2,16)2 I entreat Euodia and I entreat Syntyche to agree in the Lord. (Filip 2,2)3 Yes, I ask you also, true companion,[2] help these women, who have labored[3] side by side with me in the gospel together with Clement and the rest of my fellow workers, whose names are in the book of life. (Luk 10,20)4 Rejoice in the Lord always; again I will say, rejoice. (Filip 3,1)5 Let your reasonableness[4] be known to everyone. The Lord is at hand; (Jak 5,8)6 do not be anxious about anything, but in everything by prayer and supplication with thanksgiving let your requests be made known to God. (Ord 16,3; Matt 6,25; Rom 1,8)7 And the peace of God, which surpasses all understanding, will guard your hearts and your minds in Christ Jesus. (Es 26,3; Joh 14,27; Ef 3,19; Filip 4,9; Kol 3,15)8 Finally, brothers, whatever is true, whatever is honorable, whatever is just, whatever is pure, whatever is lovely, whatever is commendable, if there is any excellence, if there is anything worthy of praise, think about these things.9 What you have learned[5] and received and heard and seen in me—practice these things, and the God of peace will be with you. (Rom 15,33; Filip 3,17; Filip 4,7; 1.Thess 4,1)10 I rejoiced in the Lord greatly that now at length you have revived your concern for me. You were indeed concerned for me, but you had no opportunity. (2.Kor 11,9; Filip 2,30)11 Not that I am speaking of being in need, for I have learned in whatever situation I am to be content. (2.Kor 9,8; 1.Tim 6,6; 1.Tim 6,8; Heb 13,5)12 I know how to be brought low, and I know how to abound. In any and every circumstance, I have learned the secret of facing plenty and hunger, abundance and need. (1.Kor 4,11; 2.Kor 11,9; 2.Kor 11,27)13 I can do all things through him who strengthens me. (2.Kor 12,9; Ef 3,16; 1.Tim 1,12)14 Yet it was kind of you to share[6] my trouble. (Filip 1,7; Åb 1,9)15 And you Philippians yourselves know that in the beginning of the gospel, when I left Macedonia, no church entered into partnership with me in giving and receiving, except you only. (2.Kor 11,8; Filip 1,5)16 Even in Thessalonica you sent me help for my needs once and again.17 Not that I seek the gift, but I seek the fruit that increases to your credit.[7] (Rom 1,13; 2.Kor 9,5; Titus 3,14)18 I have received full payment, and more. I am well supplied, having received from Epaphroditus the gifts you sent, a fragrant offering, a sacrifice acceptable and pleasing to God. (1.Mos 8,21; Filip 2,25; Heb 13,16)19 And my God will supply every need of yours according to his riches in glory in Christ Jesus. (Salm 23,1; Rom 2,4; 2.Kor 9,8)20 To our God and Father be glory forever and ever. Amen. (Rom 11,36; Gal 1,4; Gal 1,5; 1.Thess 1,3; 1.Thess 3,11; 1.Thess 3,13)21 Greet every saint in Christ Jesus. The brothers who are with me greet you. (Gal 1,2)22 All the saints greet you, especially those of Caesar’s household. (2.Kor 13,13)23 The grace of the Lord Jesus Christ be with your spirit. (Rom 16,20)