1Derefter sagde Herren til mig:2„Du menneske, nu er enden nær for Israels folk, og det gælder for hele landet, at afslutningen nærmer sig.3Nu er tiden kommet. Jeg udøser min vrede over jer og straffer jer for alle jeres afskyelige handlinger.4Jeg viser ingen medlidenhed, for I må tage konsekvensen af jeres ondskab, så I kan indse, at jeg er Herren.5Ulykkerne begynder at vælte ind over jer, for nu er tiden kommet.6I har løbet linen ud, og straffen hænger over hovedet på jer.7Solen er gået ned for jer, som bor i mit land. Fjenden er på vej, og I kommer snart til at høre skærende rædselsskrig på højene i stedet for glædesråb.8-9Jeg vil give min vrede frit løb, så I rammes af min knusende dom for jeres afskyelige handlinger. Jeg viser ingen medlidenhed og skåner ingen. I må lide straffen for jeres ondskab og afgudsdyrkelse, så I kan indse, at jeg er Herren, og at det er mig, der straffer jer.10Dommens dag er kommet, for jeres vold og stolthed har nået et klimaks.11De rige og mægtige rammes af min vrede. De vil miste alt, og ingen af dem slipper med livet i behold.12Tiden er inde, dagen er kommet. Den, der har gjort et godt køb, får ikke tid til at glæde sig over nyerhvervelsen, og den, der må sælge sine ejendele, får ikke tid til at mærke tabet, for min vrede rammer alt og alle.13Hvis nogen fortryder et salg, bliver der ikke tid til at lade handelen gå tilbage, for min vrede rammer hele folket og kan ikke standses. Ingen undgår straffen for deres synd.14Der blæses i vædderhornet og kaldes til krig, men ingen gør sig klar til kamp, for min vrede vil ramme dem alle.15Uden for bymuren bliver krigere dræbt i kampen, og indenfor dør man af sult og sygdom.16De, der undslipper, flygter op i bjergene og hænger med hovedet som skræmte duer. De sørger over deres synder.17Man lader hænderne synke i afmagt, og alles knæ ryster af skræk.18De klæder sig i sæk og aske, og rædsel står malet i deres ansigt. Deres glatbarberede hoveder viser deres fortvivlelse og skam.19De vil smide deres sølvmønter væk, og deres guld vil overhovedet ikke gavne dem noget. Deres kostbarheder kan ikke redde dem, for på vredens dag er de intet værd. Sølv og guld kan ikke mætte de tomme maver, og for øvrigt var det deres jagt efter rigdom, som førte dem ud på syndens skråplan.20De var så stolte af deres smykker, men de brugte dem til at lave afguder af. Derfor vil jeg gøre det sådan, at deres sølv og guld hænger dem langt ud af halsen.21Gudløse folkeslag vil komme og overtage det, så de kan bruge det til deres egne afgudsbilleder.22Jeg vil ikke røre en finger, når fjenderne trænger ind i templet og røver alt af værdi.23Gør fangelænkerne parat til mit folk, for Jerusalem er fyldt med vold, og landet er fuld af mordere.24Onde folkeslag vil overtage jeres huse, og nedbryde alt det, I er så stolte over. Jeres afgudshøje vil blive ødelagt.25Skræk og rædsel vil overmande jer. I vil søge efter fred, men ikke finde den.26Katastroferne vil vælte ind over jer, og I vil høre de forfærdeligste rygter. I vil spørge profeterne, om de har fået et syn, og I ville ønske, at præsterne havde svar på jeres spørgsmål, eller lederne havde nogle gode råd. Men det får I intet ud af.27Kongen sørger, og fyrsterne står rådvilde og uden håb. Hele folket er lammet af frygt og forfærdelse. Jeg giver jer, hvad I har fortjent. Nu dømmer jeg jer, som altid havde så travlt med at dømme andre. Så må I da kunne indse, at jeg er Herren.”
1The word of the Lord came to me:2“And you, O son of man, thus says the Lord God to the land of Israel: An end! The end has come upon the four corners of the land.[1] (Es 10,23; Klag 4,18; Ez 2,1)3Now the end is upon you, and I will send my anger upon you; I will judge you according to your ways, and I will punish you for all your abominations. (Ez 7,2; Ez 7,8; Ez 18,30)4And my eye will not spare you, nor will I have pity, but I will punish you for your ways, while your abominations are in your midst. Then you will know that I am the Lord. (Ez 5,11; Ez 6,7; Ez 9,10; Ez 11,21; Ez 16,43; Ez 22,31)5“Thus says the Lord God: Disaster after disaster![2] Behold, it comes. (Ez 5,9)6An end has come; the end has come; it has awakened against you. Behold, it comes. (Ez 7,2)7Your doom[3] has come to you, O inhabitant of the land. The time has come; the day is near, a day of tumult, and not of joyful shouting on the mountains. (Jer 25,30; Ez 7,10; Ez 12,23; Zef 1,14)8Now I will soon pour out my wrath upon you, and spend my anger against you, and judge you according to your ways, and I will punish you for all your abominations. (Ez 5,13; Ez 7,3; Ez 9,8; Ez 14,19; Ez 20,8; Ez 20,13; Ez 20,21; Ez 20,33; Ez 22,22; Ez 36,18)9And my eye will not spare, nor will I have pity. I will punish you according to your ways, while your abominations are in your midst. Then you will know that I am the Lord, who strikes. (Ez 6,7; Ez 7,4)10“Behold, the day! Behold, it comes! Your doom has come; the rod has blossomed; pride has budded. (Es 10,5; Es 14,5; Ez 7,2; Ez 7,7)11Violence has grown up into a rod of wickedness. None of them shall remain, nor their abundance, nor their wealth; neither shall there be preeminence among them.[4] (Ez 7,10; Ez 7,23; Ez 17,13)12The time has come; the day has arrived. Let not the buyer rejoice, nor the seller mourn, for wrath is upon all their multitude.[5] (Es 24,2; Ez 7,7; Ez 7,14; 1.Kor 7,29)13For the seller shall not return to what he has sold, while they live. For the vision concerns all their multitude; it shall not turn back; and because of his iniquity, none can maintain his life.[6] (3.Mos 25,13; Ez 9,8)14“They have blown the trumpet and made everything ready, but none goes to battle, for my wrath is upon all their multitude. (Ez 7,12)15The sword is without; pestilence and famine are within. He who is in the field dies by the sword, and him who is in the city famine and pestilence devour. (Jer 14,18; Klag 1,20; Ez 6,12)16And if any survivors escape, they will be on the mountains, like doves of the valleys, all of them moaning, each one over his iniquity. (Es 38,14; Ez 6,8)17All hands are feeble, and all knees turn to water. (Es 13,7; Jer 6,24; Ez 21,7)18They put on sackcloth, and horror covers them. Shame is on all faces, and baldness on all their heads. (Salm 55,5; Es 3,24; Es 15,2; Klag 2,10)19They cast their silver into the streets, and their gold is like an unclean thing. Their silver and gold are not able to deliver them in the day of the wrath of the Lord. They cannot satisfy their hunger or fill their stomachs with it. For it was the stumbling block of their iniquity. (Ord 11,4; Ez 14,3; Ez 14,7; Ez 44,12; Zef 1,18; 1.Tim 6,10)20His beautiful ornament they used for pride, and they made their abominable images and their detestable things of it. Therefore I make it an unclean thing to them. (Es 64,11; Ez 8,5; Ez 9,7; Ez 16,17; Ez 24,21; Ez 25,3)21And I will give it into the hands of foreigners for prey, and to the wicked of the earth for spoil, and they shall profane it. (Ez 7,20; Ez 7,24; Ez 23,46; Ez 28,7)22I will turn my face from them, and they shall profane my treasured[7] place. Robbers shall enter and profane it. (Ez 7,20)23“Forge a chain![8] For the land is full of bloody crimes and the city is full of violence. (Jer 6,7; Jer 27,2; Ez 7,11; Ez 8,17; Ez 9,9; Ez 11,6; Ez 22,3)24I will bring the worst of the nations to take possession of their houses. I will put an end to the pride of the strong, and their holy places[9] shall be profaned. (Ez 7,11; Ez 7,20; Ez 7,21; Hab 1,6; Hab 1,13)25When anguish comes, they will seek peace, but there shall be none. (Jer 6,14; Jer 8,15; Ez 7,2; 1.Thess 5,3)26Disaster comes upon disaster; rumor follows rumor. They seek a vision from the prophet, while the law[10] perishes from the priest and counsel from the elders. (1.Kong 12,6; Job 1,16; Salm 74,9; Jer 4,20; Ez 20,1; Ez 20,3; Mal 2,7)27The king mourns, the prince is wrapped in despair, and the hands of the people of the land are paralyzed by terror. According to their way I will do to them, and according to their judgments I will judge them, and they shall know that I am the Lord.” (Ez 6,7; Ez 7,4)