fra Biblica1„Spis nu den her bogrulle,” sagde han, „og forkynd derefter mit ord for Israels folk.”2Så åbnede jeg munden, og han puttede bogrullen i munden på mig,3idet han tilføjede: „Spis hele bogrullen. Lad den fuldstændigt fylde dit indre.” Så spiste jeg den, og den smagte sødt som honning.4„Jeg sender dig til Israels folk med et budskab fra mig,” fortsatte han.5„Jeg sender dig ikke til et fremmed folk, hvis sprog du ikke forstår.6Hvis jeg gjorde det, ville de i det mindste lytte til dig.7I stedet sender jeg dig til Israels folk, og de vil ikke lytte mere til dig, end de lytter til mig, for de er stivnakkede og egenrådige i bund og grund.8Men se, jeg gør dig hård og ubøjelig som dem, så du kan holde stand imod dem.9Jeg gør dig hårdhudet og stærk som en klippe, så du ikke bliver såret af deres vrede blikke. Husk på, at det er et oprørsk folk.10Hør godt efter alt, hvad jeg siger til dig, og lad budskabet blive en del af dig selv.11Gå derefter rundt til folket, der bor i eksil, og forkynd dem mit ord, uanset om de hører efter eller ej.”12Så løftede Ånden mig op og førte mig bort. Bag mig hørte jeg en buldrende røst, som lovpriste Herrens herlighed,13og jeg hørte lyden af de levende væseners vinger, der rørte ved hinanden, og en voldsom rumlen fra hjulene, der fulgtes med dem.14Efter at Ånden havde løftet mig op og ført mig bort, vandrede jeg om med forpint sjæl og oprørt indre, og Herrens kraft var stadig over mig.15Så kom jeg til judæerne, som boede i Tel-Abib ved Kebarfloden. Der satte jeg mig tavs ned og stirrede lamslået frem for mig i syv dage.
Ezekiel kaldes til at være en vagtpost for folket
16Da de syv dage var gået, sagde Herren til mig:17„Jeg har udvalgt dig til at holde udkig og stå vagt for Israels folk. Når du får et budskab fra mig, skal du straks give advarslen videre.18Hvis jeg siger om nogle, at de skal dø som straf for deres ondskab, så skal du advare dem, så de har en chance for at ændre deres liv og undgå straffen. Hvis du ikke advarer dem, og de derfor ikke ændrer deres liv, så skal de dø for deres ondskab, men du skal også dø, for jeg vil holde dig ansvarlig for deres død.19Hvis du derimod advarer dem, og de bliver ved med at synde uden at omvende sig, så skal de dø for deres ondskab, men du redder livet.20Hvis retskafne mennesker bliver onde, og jeg derfor må straffe dem, så er det deres egen ondskab, der er skyld i deres død. Alle deres tidligere gode gerninger kan ikke redde dem. Og hvis du undlader at advare dem, bliver du også straffet.21Men advarer du dem, så de holder op med deres ondskab, redder du både dig selv og dem.”22Da mærkede jeg Herrens kraft over mig igen, og han sagde til mig: „Rejs dig og gå ud i dalen. Der vil jeg tale til dig.”23Så rejste jeg mig og gik derud, og jeg så Herrens herlighed, som jeg tidligere havde set ved Kebarfloden, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden.24Åndens kraft kom over mig og rejste mig op. „Gå hjem og luk dig inde i dit hus,” sagde han.25„Der vil du blive bundet, så du ikke kan gå uden for din dør.26Og jeg vil lade din tunge klæbe til ganen, så du ikke af dig selv kan anklage mit oprørske folk.27Men når du får et budskab fra mig, vil jeg løse din tunge og lade dig tale, så du kan advare dem. ‚Hør hvad Gud Herren siger til jer!’ skal du sige. Nogle vil lytte til dig, men andre nægter at høre efter, for det er et oprørsk folk.”
Ezekiel 3
English Standard Version
fra Crossway1And he said to me, “Son of man, eat whatever you find here. Eat this scroll, and go, speak to the house of Israel.” (Ez 2,1; Ez 2,8)2So I opened my mouth, and he gave me this scroll to eat.3And he said to me, “Son of man, feed your belly with this scroll that I give you and fill your stomach with it.” Then I ate it, and it was in my mouth as sweet as honey. (Salm 19,10; Salm 119,103; Jer 15,16; Åb 10,9)4And he said to me, “Son of man, go to the house of Israel and speak with my words to them. (Ez 2,1)5For you are not sent to a people of foreign speech and a hard language, but to the house of Israel—6not to many peoples of foreign speech and a hard language, whose words you cannot understand. Surely, if I sent you to such, they would listen to you. (Matt 11,21; Matt 11,23)7But the house of Israel will not be willing to listen to you, for they are not willing to listen to me: because all the house of Israel have a hard forehead and a stubborn heart. (Ez 2,4; Joh 15,20)8Behold, I have made your face as hard as their faces, and your forehead as hard as their foreheads. (Jer 1,18)9Like emery harder than flint have I made your forehead. Fear them not, nor be dismayed at their looks, for they are a rebellious house.” (Es 50,7; Ez 2,6)10Moreover, he said to me, “Son of man, all my words that I shall speak to you receive in your heart, and hear with your ears. (Jer 26,2; Ez 3,3)11And go to the exiles, to your people, and speak to them and say to them, ‘Thus says the Lord God,’ whether they hear or refuse to hear.” (Ez 2,7; Ez 3,27; Ez 33,2; Ez 33,12; Ez 33,17; Ez 33,30)12Then the Spirit[1] lifted me up, and I heard behind me the voice[2] of a great earthquake: “Blessed be the glory of the Lord from its place!” (Ez 1,24; Ez 8,3; Ez 11,1; Ez 11,24; Ez 37,1; Ez 43,5)13It was the sound of the wings of the living creatures as they touched one another, and the sound of the wheels beside them, and the sound of a great earthquake. (Ez 1,5; Ez 1,15; Ez 1,24)14The Spirit lifted me up and took me away, and I went in bitterness in the heat of my spirit, the hand of the Lord being strong upon me. (Ez 1,3; Ez 8,3; Ez 11,1; Ez 11,24; Ez 37,1; Ez 43,5)15And I came to the exiles at Tel-abib, who were dwelling by the Chebar canal, and I sat where they were dwelling.[3] And I sat there overwhelmed among them seven days. (1.Mos 50,10; 1.Sam 31,13; Job 2,13; Salm 137,1; Es 52,14; Jer 14,9; Klag 2,10; Ez 1,1; Ez 4,17)
A Watchman for Israel
16And at the end of seven days, the word of the Lord came to me: (Jer 42,7)17“Son of man, I have made you a watchman for the house of Israel. Whenever you hear a word from my mouth, you shall give them warning from me. (2.Kong 6,10; 2.Krøn 19,10; Es 52,8; Es 56,10; Jer 6,17; Ez 2,1; Ez 3,18; Ez 33,4; Ez 33,7; Heb 13,17)18If I say to the wicked, ‘You shall surely die,’ and you give him no warning, nor speak to warn the wicked from his wicked way, in order to save his life, that wicked person shall die for[4] his iniquity, but his blood I will require at your hand. (1.Mos 2,17; Jer 31,30; Ez 3,17; Ez 3,20; Ez 18,13; Ez 18,18; Ez 33,6; Ez 33,8; Ez 34,10; Joh 8,21; Joh 8,24; Ap G 18,6; Ap G 20,26)19But if you warn the wicked, and he does not turn from his wickedness, or from his wicked way, he shall die for his iniquity, but you will have delivered your soul. (Ez 14,14; Ez 14,20; Ez 33,9; 1.Tim 4,16)20Again, if a righteous person turns from his righteousness and commits injustice, and I lay a stumbling block before him, he shall die. Because you have not warned him, he shall die for his sin, and his righteous deeds that he has done shall not be remembered, but his blood I will require at your hand. (Jer 6,21; Ez 3,17; Ez 3,18; Ez 18,24)21But if you warn the righteous person not to sin, and he does not sin, he shall surely live, because he took warning, and you will have delivered your soul.”22And the hand of the Lord was upon me there. And he said to me, “Arise, go out into the valley,[5] and there I will speak with you.” (1.Mos 11,2; Ez 1,3; Ez 8,4; Ez 37,1; Ap G 9,6; Ap G 22,10)23So I arose and went out into the valley, and behold, the glory of the Lord stood there, like the glory that I had seen by the Chebar canal, and I fell on my face. (Ez 1,1; Ez 1,28)24But the Spirit entered into me and set me on my feet, and he spoke with me and said to me, “Go, shut yourself within your house. (Ez 2,2)25And you, O son of man, behold, cords will be placed upon you, and you shall be bound with them, so that you cannot go out among the people. (Ez 4,8)26And I will make your tongue cling to the roof of your mouth, so that you shall be mute and unable to reprove them, for they are a rebellious house. (Es 8,16; Ez 2,3)27But when I speak with you, I will open your mouth, and you shall say to them, ‘Thus says the Lord God.’ He who will hear, let him hear; and he who will refuse to hear, let him refuse, for they are a rebellious house. (Ez 3,11; Ez 24,27; Ez 29,21; Åb 22,11)