1Herren siger: „Råb højt, skån ikke din stemme! Giv signal som med en trompet! Sig til mit folk: I har syndet og gjort oprør imod mig.2Dag efter dag kommer I til mig og siger, at I ønsker at kende min vilje. Som om I virkelig var et folk, der ønskede at leve ret og adlyde mine bud, spørger I mig til råds om lov og ret og siger, at I ønsker at være Gud nær.3‚Har du ikke set, at vi faster for at ære dig?’ spørger I mig. ‚Kan du ikke se, at vi ydmyger os selv for din skyld?’ Jo, tak! I faster nok, men I tænker kun på, hvad der gavner jer selv, og I tvinger jeres folk til at arbejde for jer.4Hvad hjælper faste, hvis I skændes og går løs på hinanden med knytnæver? Når det er på den måde, I faster, vil jeg slet ikke høre på jeres bønner.5Tror I virkelig, det er den form for faste, jeg er ude efter: at I sulter jer selv, hænger med hovedet, klæder jer i sæk og dækker jer med aske? Er det, hvad I forstår ved faste? Tror I, jeg kan acceptere den slags?6Nej, den slags faste jeg ønsker, er, at I sætter de uretfærdigt anklagede fri, at I fjerner slavernes tunge byrder, at I løser de undertrykte fra deres lænker,7at I deler jeres mad med de sultne, at I giver husly til de hjemløse, at I sørger for tøj til dem, som intet har, og i det hele taget gør, hvad I kan for at afhjælpe de behov, der findes lige omkring jer.8Hvis I gør det, vil det lysne for jer, som når morgenrøden bryder igennem, og jeres redning vil komme i hast. Jeres godhed vil gå foran jer og min herlighed slutte op om jer bagfra.9Så vil jeg høre jer, når I kalder på mig. Så snart I råber om hjælp, griber jeg ind. Hvis I holder op med at undertrykke de svage, standser jeres falske anklager og lader være med at sprede onde rygter,10hvis I giver de sultne mad og hjælper dem, der er i vanskeligheder, så skal jeres lys skinne i mørket, og mørket omkring jer skal vige som ved højlys dag.11Og jeg vil altid lede jer og mætte jer med gode gaver. Jeg vil styrke jeres helbred, så I bliver som en frugtbar have, som en kilde, der aldrig tørrer ud.12Så vil jeres efterkommere genopbygge de byer, som nu ligger i ruiner, og I vil blive kendt som dem, der genrejser nedrevne bymure og gør ruiner til beboelige huse.13Hvis I holder sabbatsdagen hellig og undgår at bruge den til selviske formål, men glæder jer over min hellige dag og gør den til en festdag, hvor I ikke plejer jeres egne interesser,14så vil I opleve den glæde, jeg giver, få del i velsignelsen og nyde det skønne land, jeg lovede jeres forfar Jakob.” Herren har talt!
1“Cry aloud; do not hold back; lift up your voice like a trumpet; declare to my people their transgression, to the house of Jacob their sins. (3.Mos 25,9; Joel 2,1; Mika 3,8)2Yet they seek me daily and delight to know my ways, as if they were a nation that did righteousness and did not forsake the judgment of their God; they ask of me righteous judgments; they delight to draw near to God. (Es 1,11; Es 29,13; Zak 7,5)3‘Why have we fasted, and you see it not? Why have we humbled ourselves, and you take no knowledge of it?’ Behold, in the day of your fast you seek your own pleasure,[1] and oppress all your workers. (Neh 5,1; Es 60,17; Mal 3,14)4Behold, you fast only to quarrel and to fight and to hit with a wicked fist. Fasting like yours this day will not make your voice to be heard on high.5Is such the fast that I choose, a day for a person to humble himself? Is it to bow down his head like a reed, and to spread sackcloth and ashes under him? Will you call this a fast, and a day acceptable to the Lord? (3.Mos 16,29; Zak 7,5)6“Is not this the fast that I choose: to loose the bonds of wickedness, to undo the straps of the yoke, to let the oppressed[2] go free, and to break every yoke? (Neh 5,10; Es 58,9)7Is it not to share your bread with the hungry and bring the homeless poor into your house; when you see the naked, to cover him, and not to hide yourself from your own flesh? (Neh 5,5; Es 58,10; Ez 18,7; Matt 25,35)8Then shall your light break forth like the dawn, and your healing shall spring up speedily; your righteousness shall go before you; the glory of the Lord shall be your rear guard. (Job 11,17; Salm 85,13; Es 52,12; Jer 30,17)9Then you shall call, and the Lord will answer; you shall cry, and he will say, ‘Here I am.’ If you take away the yoke from your midst, the pointing of the finger, and speaking wickedness, (Ord 6,13; Es 58,6)10if you pour yourself out for the hungry and satisfy the desire of the afflicted, then shall your light rise in the darkness and your gloom be as the noonday. (Es 58,7; Es 58,8)11And the Lord will guide you continually and satisfy your desire in scorched places and make your bones strong; and you shall be like a watered garden, like a spring of water, whose waters do not fail. (Jer 31,12)12And your ancient ruins shall be rebuilt; you shall raise up the foundations of many generations; you shall be called the repairer of the breach, the restorer of streets to dwell in. (Ez 6,14; Neh 4,6; Es 61,4; Es 65,21)13“If you turn back your foot from the Sabbath, from doing your pleasure[3] on my holy day, and call the Sabbath a delight and the holy day of the Lord honorable; if you honor it, not going your own ways, or seeking your own pleasure,[4] or talking idly;[5] (Neh 13,15; Es 56,2; Es 58,3)14then you shall take delight in the Lord, and I will make you ride on the heights of the earth;[6] I will feed you with the heritage of Jacob your father, for the mouth of the Lord has spoken.” (5.Mos 32,13; Es 1,20; Jer 50,19)