fra Biblica1Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig!2Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af. Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte!3For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem,4så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred.5‚Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‚Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‚Jeg er Herrens’. Og navnet ‚Israel’ bliver et hædersnavn.
Det tåbelige i at tilbede afguder
6Jeg er Herren, den Almægtige, Israels konge og Befrier. Jeg er den Første og den Sidste, den eneste Gud.7Hvilke andre guder er som jeg? Lad dem træde frem og vise, hvad de kan. Hvem andre har fra tidernes morgen forudsagt, hvad der vil ske i fremtiden?8Vær ikke bange, tab ikke modet! Har jeg ikke for længst sagt, at jeg vil befri jer? I er mine vidner: Findes der nogen anden Gud? Findes der nogen anden, man kan bygge sit liv på, måske en, jeg ikke kender?”9Hvor er det tåbeligt at lave afgudsbilleder! De kære guder gavner jo intet. De, som dyrker dem, må med skam erkende, at deres guder intet kan se og intet ved.10Det er meningsløst at forme et gudebillede, som intet kan udrette.11De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.12Smeden står ved sin esse og former en gud med sit værktøj.[1] Han hamrer på metallet med kraftige slag. Men uden mad og drikke bliver et menneske træt og udmattet.13Træskæreren tager mål af en træblok og ridser et billede ind i den. Så skærer han figuren ud med sit værktøj. Den skal ligne et menneske. Nu har han en fin gud, der kan stå i hans hus.14Måske fælder han et cedertræ, måske en elm eller eg. Han planter et træ, og regnen får det til at gro.15-17Noget af træet bruger han til brændsel. Han varmer sig ved ilden og siger: „Ah, sikken dejlig varme.” Måske han bager brød eller steger kød over gløderne. Han spiser stegen og bliver mæt. Resten af træet bruger han til at lave sig en gud, som han kan tilbede. Han falder på knæ foran en figur af træ og beder: „Åh, frels mig, for du er min gud!”18De fatter intet. Deres øjne er lukket til, så de ikke kan se. De er så tykhovedede, at intet trænger ind!19De tænker sig ikke om. De undres ikke og siger til sig selv: „Hvad er det, jeg gør? Halvdelen af træet brugte jeg til et bål. Jeg stegte kød, bagte brød og spiste. Af resten lavede jeg en afgud. Hvordan kan en træklods pludselig blive til en gud, som jeg kaster mig til jorden for?”20Den, der ofrer til noget, som engang bliver til aske, bedrager sig selv. Det kan ikke redde ham. Alligevel siger han ikke: „Det afgudsbillede, jeg holder i min højre hånd, er et bedrag.”
Herren vil befri Israels folk
21Herren siger: „Husk det nu, Israel! Jeg skabte dig til at være min tjener, og jeg vil aldrig glemme dig.22Jeg har slettet dine synder ud, de er forduftet som morgentågen for solens stråler. Vend om til mig, for jeg sætter dig fri!”23Syng, I himle, for Herren har gjort vidunderlige ting! Råb af glæde, jordens dyb! Bryd ud i jubelsang, I skovklædte bjerge! For Herren har vist sin herlighed ved at købe Israel fri.24Jeres Herre og Befrier, han, der skabte jer, siger til jer: „Jeg er Skaberen af alle ting! Det var mig, som udspændte himlen og skabte jorden! Hvem ellers kunne gøre det?25Jeg gør de falske profeter til skamme, afslører spåmændenes løgn og gør menneskers visdom til meningsløst sludder.26Men mine profeters udsagn bliver opfyldt. Jeg udfører, hvad mine sendebud har talt. Når jeg siger: ‚Jerusalem skal bebos,’ og ‚Judas byer skal genopbygges’, så vil det ske.27Når jeg siger til floden: ‚Tør ud!’—så tørrer den ud.28Når jeg siger til Kyros: ‚Vær mit redskab!’—så må han bøje sig under min vilje. Og når jeg siger, at Jerusalem skal genopbygges og mit tempel genopføres, så vil det ske, som jeg har sagt.”
1“But now hear, O Jacob my servant, Israel whom I have chosen! (Es 41,8)2Thus says the Lord who made you, who formed you from the womb and will help you: Fear not, O Jacob my servant, Jeshurun whom I have chosen. (5.Mos 32,15; Salm 71,6; Es 43,5; Es 44,24; Es 49,15; Jer 1,5; Gal 1,15)3For I will pour water on the thirsty land, and streams on the dry ground; I will pour my Spirit upon your offspring, and my blessing on your descendants. (Es 35,6; Joel 2,28; Joh 7,38; Ap G 2,18)4They shall spring up among the grass like willows by flowing streams. (Salm 1,3)5This one will say, ‘I am the Lord’s,’ another will call on the name of Jacob, and another will write on his hand, ‘The Lord’s,’ and name himself by the name of Israel.” (Es 14,1)
Besides Me There Is No God
6Thus says the Lord, the King of Israel and his Redeemer, the Lord of hosts: “I am the first and I am the last; besides me there is no god. (Es 41,4; Es 43,14; Es 48,12; Åb 1,8)7Who is like me? Let him proclaim it.[1] Let him declare and set it before me, since I appointed an ancient people. Let them declare what is to come, and what will happen. (Es 41,26)8Fear not, nor be afraid; have I not told you from of old and declared it? And you are my witnesses! Is there a God besides me? There is no Rock; I know not any.” (5.Mos 4,35; 5.Mos 4,39; 5.Mos 32,39; 1.Sam 2,2; Es 30,29; Es 43,10; Es 45,5; Joel 2,27)
The Folly of Idolatry
9All who fashion idols are nothing, and the things they delight in do not profit. Their witnesses neither see nor know, that they may be put to shame. (Es 41,24; Es 41,29)10Who fashions a god or casts an idol that is profitable for nothing? (Es 40,19; Es 41,6; Es 46,6; Jer 10,3; Hab 2,18)11Behold, all his companions shall be put to shame, and the craftsmen are only human. Let them all assemble, let them stand forth. They shall be terrified; they shall be put to shame together. (Salm 115,8; Es 42,17; Es 45,16)12The ironsmith takes a cutting tool and works it over the coals. He fashions it with hammers and works it with his strong arm. He becomes hungry, and his strength fails; he drinks no water and is faint. (Es 44,10)13The carpenter stretches a line; he marks it out with a pencil.[2] He shapes it with planes and marks it with a compass. He shapes it into the figure of a man, with the beauty of a man, to dwell in a house. (Salm 115,5)14He cuts down cedars, or he chooses a cypress tree or an oak and lets it grow strong among the trees of the forest. He plants a cedar and the rain nourishes it. (Es 40,20)15Then it becomes fuel for a man. He takes a part of it and warms himself; he kindles a fire and bakes bread. Also he makes a god and worships it; he makes it an idol and falls down before it.16Half of it he burns in the fire. Over the half he eats meat; he roasts it and is satisfied. Also he warms himself and says, “Aha, I am warm, I have seen the fire!”17And the rest of it he makes into a god, his idol, and falls down to it and worships it. He prays to it and says, “Deliver me, for you are my god!” (Es 45,20)18They know not, nor do they discern, for he has shut their eyes, so that they cannot see, and their hearts, so that they cannot understand.19No one considers, nor is there knowledge or discernment to say, “Half of it I burned in the fire; I also baked bread on its coals; I roasted meat and have eaten. And shall I make the rest of it an abomination? Shall I fall down before a block of wood?” (5.Mos 27,15)20He feeds on ashes; a deluded heart has led him astray, and he cannot deliver himself or say, “Is there not a lie in my right hand?” (Job 13,12; Salm 144,8; Hos 12,1; Rom 1,25)
The Lord Redeems Israel
21Remember these things, O Jacob, and Israel, for you are my servant; I formed you; you are my servant; O Israel, you will not be forgotten by me. (Es 42,1; Es 42,19; Es 49,15)22I have blotted out your transgressions like a cloud and your sins like mist; return to me, for I have redeemed you. (Es 43,25)23Sing, O heavens, for the Lord has done it; shout, O depths of the earth; break forth into singing, O mountains, O forest, and every tree in it! For the Lord has redeemed Jacob, and will be glorified[3] in Israel. (Salm 63,9; Salm 69,34; Es 49,3; Es 49,13; Es 55,5; Es 55,12; Es 60,9; Jer 51,48; Hos 2,21)24Thus says the Lord, your Redeemer, who formed you from the womb: “I am the Lord, who made all things, who alone stretched out the heavens, who spread out the earth by myself, (Es 42,5; Es 43,14; Es 44,2; Es 45,12)25who frustrates the signs of liars and makes fools of diviners, who turns wise men back and makes their knowledge foolish, (Es 19,3; Es 19,14)26who confirms the word of his servant and fulfills the counsel of his messengers, who says of Jerusalem, ‘She shall be inhabited,’ and of the cities of Judah, ‘They shall be built, and I will raise up their ruins’; (2.Krøn 36,22; Jer 32,15; Jer 32,44)27who says to the deep, ‘Be dry; I will dry up your rivers’; (Es 11,15; Es 51,10)28who says of Cyrus, ‘He is my shepherd, and he shall fulfill all my purpose’; saying of Jerusalem, ‘She shall be built,’ and of the temple, ‘Your foundation shall be laid.’” (2.Sam 5,2; 2.Krøn 36,22; Ez 1,1; Salm 78,72; Es 45,1; Es 45,13)