1Herren siger: „Se min tjener, som jeg holder i min hånd, min udvalgte, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.2Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne.3Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr.4Han giver ikke op og lader sig ikke kue. Han sørger for, at retfærdigheden vil sejre på jorden. Fremmede folkeslag ser frem til, hvad han vil lære dem.”5Herren skabte himlen og jorden og alt, hvad der er i dem, og han giver liv og ånde til hele skabningen. Han er Gud, og han siger til sin tjener:6„Jeg udvalgte dig til at gøre min retfærdighed og godhed kendt. Jeg holder dig i min hånd, og jeg våger over dig. Du skal oprette en pagt med mit folk og blive et lys for alle folkeslag.7Du skal åbne de blindes øjne og sætte dem i frihed, som er fanget i fortvivlelsens mørke.8Jeg er Herren, det er mit navn! Ingen afguder kan sammenlignes med mig, og det er mig og ikke dem, der skal æres.9Alt, hvad jeg forudsagde, er gået i opfyldelse. Nu vil jeg forudsige nye ting. Jeg fortæller jer, hvad der vil ske, før det sker.”
En lovprisningssang om Herrens storhed og sejr
10Syng en ny sang for Herren! Lad lovsang lyde overalt på jorden! Syng, du hav! Syng, alle I, som bor i fjerne lande!11Syng med, I ørkenbyer, Kedars lejre og Selas beboere! Stem i, alle I, som bor i bjergene!12Lad alle give Herren ære, lad de fjerne lande synge hans pris!13Herren står frem som en vældig kriger og viser sin vrede. Han udstøder et voldsomt krigsråb og udfordrer sine fjender til kamp.
Herren lover at hjælpe sit folk
14„Længe har jeg forholdt mig tavs og lagt bånd på mig selv,” siger Herren. „Men nu giver jeg luft for min vrede, skriger som en fødende kvinde.15Jeg gør bakker og bjerge øde, afsvider alle grønne planter. Jeg stopper flodernes vandstrømme og lader vandhullerne tørre ud.16Jeg fører mit blinde folk ad veje, de aldrig før har gået. Jeg sender mit lys ind i det mørke, de befinder sig i, og jeg jævner vejen foran dem. Jeg lader dem ikke i stikken, men opfylder mine løfter.17De, som tror på afguderne og sætter deres lid til dem, skal skamfulde trække sig tilbage.
Israels folks blindhed og straf
18I døve, hør efter! I blinde, luk øjnene op!19Hvem er mere blind end mit eget folk, som skulle være mit sendebud? Hvem er mere døv end min udvalgte tjener?20I har set mange undere, men er ikke blevet klogere. I har hørt mange ord fra mig, men endnu ikke fattet dem.”21Herren er retfærdig, og han ønskede at vise sin storhed gennem sine love.22Men Israels folk blev udplyndret, fanget og lagt i lænker. De blev fjendernes bytte, og ingen reddede dem.23Er der ingen, som vil tage ved lære af fortiden, så de kan se, hvad der vil ske i fremtiden?24Hvem var det, som udleverede Israel til røvere og voldsmænd? Det var Herren selv, ham, som vi syndede imod, for vi nægtede at følge hans veje og adlyde hans love.25Derfor måtte han vise sin vrede imod sit folk og lade dem bukke under i krig. Men selv da ødelæggelsen var over dem, ville de ikke tage ved lære og erkende deres synd.
1Behold my servant, whom I uphold, my chosen, in whom my soul delights; I have put my Spirit upon him; he will bring forth justice to the nations. (Es 2,4; Es 11,2; Es 41,8; Es 42,19; Es 43,10; Es 52,13; Es 53,11; Es 61,1; Ez 34,24; Zak 3,8; Matt 3,17; Matt 12,18; Ap G 3,26; Ap G 4,27; Filip 2,7)2He will not cry aloud or lift up his voice, or make it heard in the street;3a bruised reed he will not break, and a faintly burning wick he will not quench; he will faithfully bring forth justice. (Salm 9,8; Es 57,15)4He will not grow faint or be discouraged[1] till he has established justice in the earth; and the coastlands wait for his law. (1.Mos 10,5; Es 2,3; Es 60,9; Matt 12,21)5Thus says God, the Lord, who created the heavens and stretched them out, who spread out the earth and what comes from it, who gives breath to the people on it and spirit to those who walk in it: (Es 44,24; Es 45,12; Ap G 17,25)6“I am the Lord; I have called you[2] in righteousness; I will take you by the hand and keep you; I will give you as a covenant for the people, a light for the nations, (Es 41,9; Es 49,6; Es 49,8; Luk 2,32)7to open the eyes that are blind, to bring out the prisoners from the dungeon, from the prison those who sit in darkness. (Es 35,5; Es 49,9; Es 61,1; Luk 1,79; Heb 2,14)8I am the Lord; that is my name; my glory I give to no other, nor my praise to carved idols. (Es 48,11)9Behold, the former things have come to pass, and new things I now declare; before they spring forth I tell you of them.” (Es 43,19)
Sing to the Lord a New Song
10Sing to the Lord a new song, his praise from the end of the earth, you who go down to the sea, and all that fills it, the coastlands and their inhabitants. (Salm 33,3; Salm 107,23; Es 42,4)11Let the desert and its cities lift up their voice, the villages that Kedar inhabits; let the habitants of Sela sing for joy, let them shout from the top of the mountains. (Es 16,1; Es 21,16)12Let them give glory to the Lord, and declare his praise in the coastlands. (Es 42,4)13The Lord goes out like a mighty man, like a man of war he stirs up his zeal; he cries out, he shouts aloud, he shows himself mighty against his foes. (Salm 78,65; Es 9,7; Es 40,10; Es 59,17)14For a long time I have held my peace; I have kept still and restrained myself; now I will cry out like a woman in labor; I will gasp and pant. (Es 13,8)15I will lay waste mountains and hills, and dry up all their vegetation; I will turn the rivers into islands,[3] and dry up the pools. (Es 50,2)16And I will lead the blind in a way that they do not know, in paths that they have not known I will guide them. I will turn the darkness before them into light, the rough places into level ground. These are the things I do, and I do not forsake them. (Es 35,5; Es 35,8; Es 40,4)17They are turned back and utterly put to shame, who trust in carved idols, who say to metal images, “You are our gods.” (Salm 97,7; Es 1,29; Es 44,11; Es 45,16)
Israel’s Failure to Hear and See
18Hear, you deaf, and look, you blind, that you may see!19Who is blind but my servant, or deaf as my messenger whom I send? Who is blind as my dedicated one,[4] or blind as the servant of the Lord?20He sees many things, but does not observe them; his ears are open, but he does not hear. (Jer 6,10; Rom 2,21)21The Lord was pleased, for his righteousness’ sake, to magnify his law and make it glorious.22But this is a people plundered and looted; they are all of them trapped in holes and hidden in prisons; they have become plunder with none to rescue, spoil with none to say, “Restore!” (Es 14,17)23Who among you will give ear to this, will attend and listen for the time to come?24Who gave up Jacob to the looter, and Israel to the plunderers? Was it not the Lord, against whom we have sinned, in whose ways they would not walk, and whose law they would not obey?25So he poured on him the heat of his anger and the might of battle; it set him on fire all around, but he did not understand; it burned him up, but he did not take it to heart. (Es 47,11; Es 57,1; Es 57,11; Hos 7,9)