1Et budskab om ørkenlandet ved havet: Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland.2Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam[1] og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte.3Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt.4Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.5Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”6I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser.7Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par[2] eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”8Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat.9Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”10Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.
Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde
11Guds budskab om Edom:[3] Der er nogen der råber til mig fra Seir[4]: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.”12Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”13Guds budskab om de arabiske stammer: I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens[5] buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.[6]14Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase.15Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror.16Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret,17og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.
1The oracle concerning the wilderness of the sea. As whirlwinds in the Negeb sweep on, it comes from the wilderness, from a terrible land. (Es 13,1; Jer 51,1; Jer 51,36; Jer 51,42)2A stern vision is told to me; the traitor betrays, and the destroyer destroys. Go up, O Elam; lay siege, O Media; all the sighing she has caused I bring to an end. (Es 11,11; Es 13,17; Es 24,16; Es 33,1; Ez 9,4)3Therefore my loins are filled with anguish; pangs have seized me, like the pangs of a woman in labor; I am bowed down so that I cannot hear; I am dismayed so that I cannot see. (Es 13,8)4My heart staggers; horror has appalled me; the twilight I longed for has been turned for me into trembling. (5.Mos 28,67)5They prepare the table, they spread the rugs,[1] they eat, they drink. Arise, O princes; oil the shield! (2.Sam 1,21; Jer 51,39; Jer 51,57)6For thus the Lord said to me: “Go, set a watchman; let him announce what he sees.7When he sees riders, horsemen in pairs, riders on donkeys, riders on camels, let him listen diligently, very diligently.”8Then he who saw cried out:[2] “Upon a watchtower I stand, O Lord, continually by day, and at my post I am stationed whole nights. (Hab 2,1)9And behold, here come riders, horsemen in pairs!” And he answered, “Fallen, fallen is Babylon; and all the carved images of her gods he has shattered to the ground.” (Es 46,1; Jer 51,8; Hab 2,2; Åb 14,8; Åb 18,2)10O my threshed and winnowed one, what I have heard from the Lord of hosts, the God of Israel, I announce to you. (Jer 51,33; Amos 1,3; Mika 4,13)11The oracle concerning Dumah. One is calling to me from Seir, “Watchman, what time of the night? Watchman, what time of the night?” (1.Mos 25,14; 5.Mos 2,8; 1.Krøn 1,30; Es 13,1; Ez 35,2)12The watchman says: “Morning comes, and also the night. If you will inquire, inquire; come back again.” (Job 36,20; Salm 37,36; Amos 5,8)13The oracle concerning Arabia. In the thickets in Arabia you will lodge, O caravans of Dedanites. (1.Mos 25,3; 1.Mos 37,25; Es 13,1; Jer 25,23)14To the thirsty bring water; meet the fugitive with bread, O inhabitants of the land of Tema. (Job 6,19)15For they have fled from the swords, from the drawn sword, from the bent bow, and from the press of battle.16For thus the Lord said to me, “Within a year, according to the years of a hired worker, all the glory of Kedar will come to an end. (1.Mos 25,13; Salm 120,5; Høj 1,5; Es 16,14; Es 60,7; Jer 2,10; Jer 49,28; Ez 27,21)17And the remainder of the archers of the mighty men of the sons of Kedar will be few, for the Lord, the God of Israel, has spoken.” (Es 1,20; Es 21,16)