1Guds budskab om Moab:[1] På én nat bliver Ar i Moab angrebet og udslettet. På én nat bliver Kir[2] jævnet med jorden. (4.Mos 32,1; Josva 13,1)2Dibons indbyggere går op på offerhøjen og græder. I Nebo og Medeba jamrer man: Alle har barberet hår og skæg af i fortvivlelse.3I gaderne går folk klædt i sæk og aske, og fra byernes torvepladser og husenes tage høres klage og gråd.4Skrigene fra Heshbon og Elale kan høres helt til Jahatz. Selv de stærkeste krigere har mistet modet og ryster af skræk.5Mit hjerte græder over Moab, befolkningen flygter til Zoar og Eglat-Shelishija. Grædende begiver de sig op ad vejen til Luhitpasset, deres jamren høres langs vejen til Horonajim.6Selv Nimris bæk er udtørret, de græsklædte strækninger er afsvedet, alle planter er væk.7De fortvivlede flygtninge slæber deres få ejendele over Poppelbækken.8Klageråb lyder over hele landet, fra Eglajim til Be’er-Elim.9Bækken ved Dimon er allerede rød af blod, men der kommer mere. Forude venter løverne på de overlevende.
1An oracle concerning Moab. Because Ar of Moab is laid waste in a night, Moab is undone; because Kir of Moab is laid waste in a night, Moab is undone. (4.Mos 21,15; 4.Mos 21,28; Es 14,28; Es 16,7; Es 16,11; Ez 25,8; Amos 2,1; Zef 2,8)2He has gone up to the temple,[1] and to Dibon, to the high places[2] to weep; over Nebo and over Medeba Moab wails. On every head is baldness; every beard is shorn; (4.Mos 21,30; 5.Mos 34,1; Es 3,24; Es 13,6)3in the streets they wear sackcloth; on the housetops and in the squares everyone wails and melts in tears.4Heshbon and Elealeh cry out; their voice is heard as far as Jahaz; therefore the armed men of Moab cry aloud; his soul trembles. (4.Mos 32,37; Jer 48,34)5My heart cries out for Moab; her fugitives flee to Zoar, to Eglath-shelishiyah. For at the ascent of Luhith they go up weeping; on the road to Horonaim they raise a cry of destruction; (Es 15,4; Jer 48,5)6the waters of Nimrim are a desolation; the grass is withered, the vegetation fails, the greenery is no more. (4.Mos 32,36)7Therefore the abundance they have gained and what they have laid up they carry away over the Brook of the Willows. (Jer 48,36)8For a cry has gone around the land of Moab; her wailing reaches to Eglaim; her wailing reaches to Beer-elim.9For the waters of Dibon[3] are full of blood; for I will bring upon Dibon even more, a lion for those of Moab who escape, for the remnant of the land. (2.Kong 17,25; Es 15,2; Jer 50,17)