Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje
1Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting.2Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.3Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk.4Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud.5I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse.6Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting.7Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.8Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn,9for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed.10I skal gøre det, der glæder Herren.11Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere.12Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte.13Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur,14for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”[1]15Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt.16Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden.17Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje.18Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft,19så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter,20og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.
Forholdet mellem mand og kone
21I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden. (Kol 3,18)22En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre.23En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.[2] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. (1.Kor 11,3; Ef 1,22)24Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.25Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld!26-27Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.28En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét!29-30Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme,31for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”[3] (1.Mos 2,24)32Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden.33Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.
22Wives, submit to your own husbands, as to the Lord. (1.Mos 3,16; Ef 6,5; Kol 3,18)23For the husband is the head of the wife even as Christ is the head of the church, his body, and is himself its Savior. (1.Kor 6,13; 1.Kor 11,3; Ef 1,22)24Now as the church submits to Christ, so also wives should submit in everything to their husbands. (Kol 3,20; Kol 3,22; Titus 2,9)25Husbands, love your wives, as Christ loved the church and gave himself up for her, (Ef 5,2; Ef 5,28; Ef 5,33; 1.Pet 3,7)26that he might sanctify her, having cleansed her by the washing of water with the word, (Joh 15,3; Ef 6,17; Titus 3,5; Heb 6,5; Åb 7,14)27so that he might present the church to himself in splendor, without spot or wrinkle or any such thing, that she might be holy and without blemish.[1] (Høj 4,7; 2.Kor 11,2; Ef 1,4)28In the same way husbands should love their wives as their own bodies. He who loves his wife loves himself. (Ef 5,25; Ef 5,33)29For no one ever hated his own flesh, but nourishes and cherishes it, just as Christ does the church,30because we are members of his body. (1.Mos 2,23; 1.Kor 6,15)31“Therefore a man shall leave his father and mother and hold fast to his wife, and the two shall become one flesh.” (1.Mos 2,24; Matt 19,5; Mark 10,7; 1.Kor 6,16)32This mystery is profound, and I am saying that it refers to Christ and the church.33However, let each one of you love his wife as himself, and let the wife see that she respects her husband. (Ef 5,25; Ef 5,28; 1.Pet 3,2; 1.Pet 3,6)