1I perserkongen Kyros’ tredje regeringsår[1] fik Daniel (som også blev kaldt Belteshazzar) et syn, der indvarslede fremtidige krige og hårde tider. Forklaringen fik han også gennem et syn.2Synet kom på et tidspunkt, hvor jeg, Daniel, havde bedt og søgt Herren i tre uger.3Jeg havde kun spist det mest nødvendige, intet kød, ingen vin eller anden lækker mad, og jeg havde heller ikke plejet min krop.4Den 24. dag i den første måned stod jeg sammen med nogle andre ved Tigrisflodens bred.5Pludselig så jeg en mand i en lang, hvid klædning og med et bælte af det fineste guld bundet om livet.6Kroppen udstrålede et lys som fra en kostbar ædelsten, ansigtet glimtede som lyn, øjnene flammede som ild, armene og fødderne skinnede som poleret bronze, og hans stemme rungede som råbet fra en stor menneskemængde.7Jeg var den eneste, der så manden. Mine ledsagere kunne ikke se ham, men blev rædselsslagne på grund af lyset og løb deres vej for at komme i dækning,8så jeg stod alene tilbage. Jeg følte knæene vakle under mig, mit ansigt var ligblegt, og jeg kunne ikke røre mig ud af stedet.9Da jeg hørte hans stemme, svimlede det for mig, og jeg faldt ned med ansigtet mod jorden.10Men en hånd tog fat i mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder.11„Daniel, Gud sætter stor pris på dig!” sagde han. „Rejs dig og lyt omhyggeligt til det, jeg har at sige, for Gud har sendt mig til dig!” Så rejste jeg mig op, stadig rystende af skræk.12„Vær ikke bange, Daniel,” fortsatte han. „Allerede den første dag, du besluttede at bede om indsigt og at ydmyge dig for Gud, blev din bøn hørt, og derfor er jeg kommet.13Den mægtige åndsmagt, der styrer det persiske rige, blokerede imidlertid vejen for mig i 21 dage. Men så kom ærkeenglen Mikael mig til hjælp, og jeg efterlod ham dér i kamp med den persiske åndsfyrste.[2]14Jeg er kommet for at vise dig endnu et syn, så du kan forstå, hvad der skal ske med dit folk engang i fremtiden.”15Mens jeg lyttede til englens ord, stod jeg med bøjet hoved, ude af stand til at sige noget.16Men så rørte han ved mine læber, og jeg åbnede munden og sagde: „Herre, ved synet af dig blev jeg skrækslagen og ganske udmattet.17Hvordan skulle jeg, din ringe tjener, turde sige noget til dig, herre? Jeg kan dårligt få vejret af skræk og udmattelse.”18Englen, der lignede et menneske, rørte igen ved mig, og jeg følte mig styrket.19„Vær ikke bange,” sagde han. „Gud sætter stor pris på dig. Vær frimodig og stærk.” Hans ord styrkede mig, og jeg sagde: „Tal kun, herre, for du har styrket mig.”20„Ved du, hvorfor jeg er kommet?” spurgte han. „Snart skal jeg vende tilbage og fortsætte kampen imod åndsfyrsten over Persien, og efter ham kommer Grækenlands åndsfyrste. Men inden jeg vender tilbage, vil jeg fortælle dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog.21(Den eneste, der hjælper mig i kampen imod disse åndsfyrster, er Mikael, jeres ærkeengel. Jeg har kæmpet sammen med Mikael siden mederen Dareios’ første regeringsår.)
1In the third year of Cyrus king of Persia a word was revealed to Daniel, who was named Belteshazzar. And the word was true, and it was a great conflict.[1] And he understood the word and had understanding of the vision. (Dan 1,7; Dan 1,17; Dan 1,21; Dan 6,28; Dan 8,26)2In those days I, Daniel, was mourning for three weeks. (Dan 10,13)3I ate no delicacies, no meat or wine entered my mouth, nor did I anoint myself at all, for the full three weeks. (Dan 10,2; Amos 6,6; Matt 6,17)4On the twenty-fourth day of the first month, as I was standing on the bank of the great river (that is, the Tigris) (1.Mos 2,14; Dan 12,5)5I lifted up my eyes and looked, and behold, a man clothed in linen, with a belt of fine gold from Uphaz around his waist. (Josva 5,13; Jer 10,9; Ez 9,2; Åb 1,13; Åb 15,6)6His body was like beryl, his face like the appearance of lightning, his eyes like flaming torches, his arms and legs like the gleam of burnished bronze, and the sound of his words like the sound of a multitude. (Ez 1,14; Ez 1,16; Ez 10,9; Matt 28,3; Åb 1,14; Åb 1,15)7And I, Daniel, alone saw the vision, for the men who were with me did not see the vision, but a great trembling fell upon them, and they fled to hide themselves. (Ap G 9,7)8So I was left alone and saw this great vision, and no strength was left in me. My radiant appearance was fearfully changed,[2] and I retained no strength. (Dan 7,28; Dan 10,16)9Then I heard the sound of his words, and as I heard the sound of his words, I fell on my face in deep sleep with my face to the ground. (Dan 8,18)10And behold, a hand touched me and set me trembling on my hands and knees. (Ez 2,9)11And he said to me, “O Daniel, man greatly loved, understand the words that I speak to you, and stand upright, for now I have been sent to you.” And when he had spoken this word to me, I stood up trembling. (Ez 2,1; Dan 1,17; Dan 9,23; Dan 10,19; Heb 1,14)12Then he said to me, “Fear not, Daniel, for from the first day that you set your heart to understand and humbled yourself before your God, your words have been heard, and I have come because of your words. (Dom 6,23; Dan 9,3; Dan 9,23; Dan 10,19; Ap G 10,4; Åb 1,17)13The prince of the kingdom of Persia withstood me twenty-one days, but Michael, one of the chief princes, came to help me, for I was left there with the kings of Persia, (Dan 10,2; Dan 10,20; Dan 10,21; Dan 12,1; Judas 1,9; Åb 12,7)14and came to make you understand what is to happen to your people in the latter days. For the vision is for days yet to come.” (Dan 2,28; Dan 8,26; Dan 10,12; Hab 2,3)15When he had spoken to me according to these words, I turned my face toward the ground and was mute. (Salm 39,2; Salm 39,9; Dan 8,18; Dan 10,9)16And behold, one in the likeness of the children of man touched my lips. Then I opened my mouth and spoke. I said to him who stood before me, “O my lord, by reason of the vision pains have come upon me, and I retain no strength. (Es 6,7; Dan 8,15; Dan 10,8)17How can my lord’s servant talk with my lord? For now no strength remains in me, and no breath is left in me.”18Again one having the appearance of a man touched me and strengthened me. (Dan 10,16)19And he said, “O man greatly loved, fear not, peace be with you; be strong and of good courage.” And as he spoke to me, I was strengthened and said, “Let my lord speak, for you have strengthened me.” (Dan 9,23; Dan 10,11; Dan 10,12)20Then he said, “Do you know why I have come to you? But now I will return to fight against the prince of Persia; and when I go out, behold, the prince of Greece will come. (Dan 8,21; Dan 10,13)21But I will tell you what is inscribed in the book of truth: there is none who contends by my side against these except Michael, your prince. (2.Mos 32,32; Dan 10,13; Dan 12,1; Dan 12,4)