1De følgende forskrifter gav Herren til Moses i årets første måned,[1] året efter, at israelitterne havde forladt Egypten. På det tidspunkt opholdt de sig endnu i Sinaiørkenen. Herren sagde:2-3„For fremtiden skal Israels folk hvert år fejre påske. På den 14. dag i årets første måned, når solen er gået ned, skal I holde højtid—og I må sørge for nøje at overholde alle mine befalinger for denne fest.”4Så bekendtgjorde Moses for folket, at Herren havde befalet, at de nu skulle fejre påskefesten.5Og festen blev fejret om aftenen på den 14. dag i den første måned efter alle de forskrifter, Herren havde givet.6Men den dag festen skulle begynde, var der nogle mænd, som var blevet urene efter at have rørt ved et lig. Derfor kunne de ikke komme med deres påskelam, som jo skulle slagtes ved alteret udenfor helligdommen før solnedgang. Disse mænd kom så til Moses og Aron7og sagde: „Vi er blevet urene ved et lig, så vi ikke kan træde frem for Herren. Hvorfor skal det hindre os i at bringe vores offergave til Herren på det fastsatte tidspunkt sammen med de andre israelitter?”8Moses svarede: „Vent til jeg hører, hvad Herren har at sige om det.”9Herrens svar til Moses lød:10-11„Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter,12og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.13Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed.14Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”
Skyen over helligdommen
15Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.16Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky.17Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér.18-20På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det.21Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med,22eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig.23Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.
1And the Lord spoke to Moses in the wilderness of Sinai, in the first month of the second year after they had come out of the land of Egypt, saying, (4.Mos 1,1)2“Let the people of Israel keep the Passover at its appointed time.3On the fourteenth day of this month, at twilight, you shall keep it at its appointed time; according to all its statutes and all its rules you shall keep it.” (3.Mos 23,5)4So Moses told the people of Israel that they should keep the Passover.5And they kept the Passover in the first month, on the fourteenth day of the month, at twilight, in the wilderness of Sinai; according to all that the Lord commanded Moses, so the people of Israel did.6And there were certain men who were unclean through touching a dead body, so that they could not keep the Passover on that day, and they came before Moses and Aaron on that day. (2.Mos 18,15; 2.Mos 18,19; 2.Mos 18,26; 4.Mos 5,2; 4.Mos 19,11; 4.Mos 19,16; 4.Mos 27,2; Joh 18,28)7And those men said to him, “We are unclean through touching a dead body. Why are we kept from bringing the Lord’s offering at its appointed time among the people of Israel?” (4.Mos 9,13)8And Moses said to them, “Wait, that I may hear what the Lord will command concerning you.” (4.Mos 27,5)9The Lord spoke to Moses, saying,10“Speak to the people of Israel, saying, If any one of you or of your descendants is unclean through touching a dead body, or is on a long journey, he shall still keep the Passover to the Lord.11In the second month on the fourteenth day at twilight they shall keep it. They shall eat it with unleavened bread and bitter herbs. (2.Mos 12,6; 2.Mos 12,8; 5.Mos 16,3; 2.Krøn 30,2)12They shall leave none of it until the morning, nor break any of its bones; according to all the statute for the Passover they shall keep it. (2.Mos 12,10; 2.Mos 12,43; 2.Mos 12,46; 2.Mos 12,49; Joh 19,36)13But if anyone who is clean and is not on a journey fails to keep the Passover, that person shall be cut off from his people because he did not bring the Lord’s offering at its appointed time; that man shall bear his sin. (1.Mos 17,14; 2.Mos 12,15; 4.Mos 9,7)14And if a stranger sojourns among you and would keep the Passover to the Lord, according to the statute of the Passover and according to its rule, so shall he do. You shall have one statute, both for the sojourner and for the native.” (2.Mos 12,48)
The Cloud Covering the Tabernacle
15On the day that the tabernacle was set up, the cloud covered the tabernacle, the tent of the testimony. And at evening it was over the tabernacle like the appearance of fire until morning. (2.Mos 13,21; 2.Mos 40,17; 2.Mos 40,34)16So it was always: the cloud covered it by day[1] and the appearance of fire by night.17And whenever the cloud lifted from over the tent, after that the people of Israel set out, and in the place where the cloud settled down, there the people of Israel camped. (2.Mos 40,36; 4.Mos 10,11; 4.Mos 10,33)18At the command of the Lord the people of Israel set out, and at the command of the Lord they camped. As long as the cloud rested over the tabernacle, they remained in camp. (1.Kor 10,1)19Even when the cloud continued over the tabernacle many days, the people of Israel kept the charge of the Lord and did not set out. (4.Mos 1,53)20Sometimes the cloud was a few days over the tabernacle, and according to the command of the Lord they remained in camp; then according to the command of the Lord they set out.21And sometimes the cloud remained from evening until morning. And when the cloud lifted in the morning, they set out, or if it continued for a day and a night, when the cloud lifted they set out.22Whether it was two days, or a month, or a longer time, that the cloud continued over the tabernacle, abiding there, the people of Israel remained in camp and did not set out, but when it lifted they set out. (2.Mos 40,36)23At the command of the Lord they camped, and at the command of the Lord they set out. They kept the charge of the Lord, at the command of the Lord by Moses. (4.Mos 9,19)