1Herren sagde til Moses:2„Sig til Israels folk, at hvis et menneske er blevet givet eller giver sig selv til Herrens tjeneste som følge af et særligt løfte, kan dette menneske købes fri mod følgende betaling:350 shekel for en mand mellem 20 og 60 år,430 shekel for en kvinde,520 shekel for en dreng mellem 5 og 20 år, 10 shekel for en pige,6fem shekel for en dreng mellem en måned og fem år, tre shekel for en pige,715 shekel for en mand over 60 år; og ti shekel for en kvinde over 60 år.8Men hvis den, der aflagde løftet, ikke har råd til at betale det forlangte beløb, skal han føre personen til præsten, og præsten skal vurdere, hvor meget den pågældende kan betale.9Har man lovet Herren et af de dyr, der kan anvendes som offerdyr, kan det ikke købes fri. Når det først er lovet til Herren, er det blevet hans ejendom.10Når løftet skal indfries, kan man ikke bytte det lovede dyr med et andet, hvad enten det er et ringere eller et bedre dyr. Kommer man med et andet dyr end det lovede, skal begge dyr tilfalde Herren.11Har man lovet Herren et af de dyr, der ikke kan anvendes som offerdyr, skal man føre dyret til præsten,12så han kan vurdere dets pris, og den vurdering kan ikke ankes.13Ønsker giveren nu at løskøbe dyret, kan han gøre det ved at betale vurderingssummen plus 20 procent.14Har nogen lovet at give sit hus til Herren, skal præsten vurdere husets værdi, og den vurdering kan ikke ankes.15Hvis giveren ønsker at tilbagekøbe huset, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.16Har nogen lovet at give et stykke af sin slægtsjord til Herren, skal jordens pris vurderes efter, hvor meget såsæd, der skal bruges til at tilså jordstykket med byg, 50 shekel pr. tønde[1] såsæd.17Dette beløb skal gælde, hvis jorden bliver givet i et jubelår.18Men sker det efter et jubelår, skal vurderingssummen udregnes i forhold til antallet af de årsafgrøder, der er tilbage indtil næste jubelår, så beløbet bliver reduceret.19Ønsker giveren senere at tilbagekøbe sit jordstykke, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.20Men hvis han ikke køber jorden tilbage inden jubelåret, eller hvis præsten allerede har solgt den videre, kan jorden ikke senere købes tilbage af den oprindelige ejer.21Når jubelåret kommer, og jordstykket gives fri, skal den tilhøre Herren og overdrages til præsternes brug.22Hvis nogen har købt et stykke jord, som ikke er hans egen slægtsjord, og ønsker at give jorden til Herren,23skal præsten vurdere jordens værdi efter, hvor lang tid der er til jubelåret. Giveren skal så i stedet for jorden straks betale et beløb svarende til præstens vurderingssum.24Når jubelåret kommer, skal jorden overdrages den oprindelige ejer, som i sin tid solgte den.25En shekel sølv skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.[2]26Ingen kan give den førstefødte kalv eller det førstefødte lam eller kid til Herren, for det førstefødte tilhører i forvejen Herren.27Men hvis det førstefødte dyr er af den slags, der ikke kan bruges som offerdyr, skal ejeren betale præsten vurderingsprisen med et tillæg på 20 procent, og hvis ejeren ikke vil løskøbe dyret, skal præsten sælge det til en anden for vurderingssummen.28Men alt, som betingelsesløst er helliget Herren, hvad enten det drejer sig om mennesker, dyr eller arvet jord, kan ikke købes tilbage eller sælges, for det er helligt og tilhører Herren ubetinget.29Hvis et menneske er skyldig til døden, kan det ikke købes fri mod at betale en løsesum. Det menneske skal dø.30En tiendedel af landets korn- og frugthøst er helliget Herren og tilhører ham.31Hvis nogen ønsker at betale med rede penge i stedet, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.32Også hver tiende af jeres hornkvæg og småkvæg skal gives til Herren.33I må ikke skele til om dyrene er gode eller dårlige, når I betaler jeres tiende til Herren. Et lovet dyr kan ikke senere ombyttes med et andet. Kommer nogen med et andet dyr, skal begge dyr tilfalde Herren, og de kan ikke købes fri med penge.”34Det var, mens Moses opholdt sig på Sinaibjerget, at Herren gav ham alle de her love, som skulle gives videre til Israels folk.
1The Lord spoke to Moses, saying,2“Speak to the people of Israel and say to them, If anyone makes a special vow to the Lord involving the valuation of persons, (Dom 11,30; Dom 11,39; 1.Sam 1,11; 1.Sam 1,28)3then the valuation of a male from twenty years old up to sixty years old shall be fifty shekels[1] of silver, according to the shekel of the sanctuary. (2.Mos 30,13; 3.Mos 27,25)4If the person is a female, the valuation shall be thirty shekels.5If the person is from five years old up to twenty years old, the valuation shall be for a male twenty shekels, and for a female ten shekels.6If the person is from a month old up to five years old, the valuation shall be for a male five shekels of silver, and for a female the valuation shall be three shekels of silver.7And if the person is sixty years old or over, then the valuation for a male shall be fifteen shekels, and for a female ten shekels.8And if someone is too poor to pay the valuation, then he shall be made to stand before the priest, and the priest shall value him; the priest shall value him according to what the vower can afford.9“If the vow[2] is an animal that may be offered as an offering to the Lord, all of it that he gives to the Lord is holy.10He shall not exchange it or make a substitute for it, good for bad, or bad for good; and if he does in fact substitute one animal for another, then both it and the substitute shall be holy. (3.Mos 27,33)11And if it is any unclean animal that may not be offered as an offering to the Lord, then he shall stand the animal before the priest,12and the priest shall value it as either good or bad; as the priest values it, so it shall be.13But if he wishes to redeem it, he shall add a fifth to the valuation. (3.Mos 22,14; 3.Mos 27,15; 3.Mos 27,19)14“When a man dedicates his house as a holy gift to the Lord, the priest shall value it as either good or bad; as the priest values it, so it shall stand.15And if the donor wishes to redeem his house, he shall add a fifth to the valuation price, and it shall be his. (3.Mos 27,13)16“If a man dedicates to the Lord part of the land that is his possession, then the valuation shall be in proportion to its seed. A homer[3] of barley seed shall be valued at fifty shekels of silver.17If he dedicates his field from the year of jubilee, the valuation shall stand,18but if he dedicates his field after the jubilee, then the priest shall calculate the price according to the years that remain until the year of jubilee, and a deduction shall be made from the valuation. (3.Mos 25,15; 3.Mos 27,23)19And if he who dedicates the field wishes to redeem it, then he shall add a fifth to its valuation price, and it shall remain his. (3.Mos 27,13)20But if he does not wish to redeem the field, or if he has sold the field to another man, it shall not be redeemed anymore.21But the field, when it is released in the jubilee, shall be a holy gift to the Lord, like a field that has been devoted. The priest shall be in possession of it. (3.Mos 25,28; 3.Mos 25,30; 3.Mos 25,33; 3.Mos 25,41; 3.Mos 27,28; 4.Mos 18,14; Ez 44,29)22If he dedicates to the Lord a field that he has bought, which is not a part of his possession, (3.Mos 25,10; 3.Mos 25,25)23then the priest shall calculate the amount of the valuation for it up to the year of jubilee, and the man shall give the valuation on that day as a holy gift to the Lord. (3.Mos 27,18)24In the year of jubilee the field shall return to him from whom it was bought, to whom the land belongs as a possession. (3.Mos 25,28)25Every valuation shall be according to the shekel of the sanctuary: twenty gerahs[4] shall make a shekel. (2.Mos 30,13; 3.Mos 27,3)26“But a firstborn of animals, which as a firstborn belongs to the Lord, no man may dedicate; whether ox or sheep, it is the Lord’s. (2.Mos 13,2)27And if it is an unclean animal, then he shall buy it back at the valuation, and add a fifth to it; or, if it is not redeemed, it shall be sold at the valuation. (3.Mos 27,11)28“But no devoted thing that a man devotes to the Lord, of anything that he has, whether man or beast, or of his inherited field, shall be sold or redeemed; every devoted thing is most holy to the Lord. (3.Mos 27,21; Josva 6,17; 1.Sam 15,21)29No one devoted, who is to be devoted for destruction[5] from mankind, shall be ransomed; he shall surely be put to death. (4.Mos 21,2; Dom 11,35)30“Every tithe of the land, whether of the seed of the land or of the fruit of the trees, is the Lord’s; it is holy to the Lord. (1.Mos 14,20; 1.Mos 28,22; 4.Mos 18,21; 4.Mos 18,24; 5.Mos 14,28; 2.Krøn 31,5; 2.Krøn 31,12; Neh 13,12; Mal 3,8; Mal 3,10)31If a man wishes to redeem some of his tithe, he shall add a fifth to it.32And every tithe of herds and flocks, every tenth animal of all that pass under the herdsman’s staff, shall be holy to the Lord. (Jer 33,13; Ez 20,37)33One shall not differentiate between good or bad, neither shall he make a substitute for it; and if he does substitute for it, then both it and the substitute shall be holy; it shall not be redeemed.” (3.Mos 27,10)34These are the commandments that the Lord commanded Moses for the people of Israel on Mount Sinai. (3.Mos 25,1; 3.Mos 26,46)