Om at passe lamperne og bordet med de hellige brød
1Herren sagde nu til Moses:2-4„Giv Israels folk besked om at bringe dig ren olivenolie, så lamperne på guldlysestagen, der står uden for forhænget til det allerhelligste rum, kan blive ved at brænde. Hver morgen og aften skal Aron gøre lamperne i stand og fylde olie på, for at de kan blive ved at brænde for Herrens ansigt fra slægt til slægt.5-6Sørg for, at der hver sabbat bliver placeret 12 runde fladbrød i to stabler, seks i hver, på det guldbelagte bord, som står for Herrens ansigt. Brødene skal bages af det fineste hvedemel, og der skal bruges fire liter til hvert.7Oven på hver stabel skal der anbringes en skål med ren røgelse, der skal brænde som et mindeoffer[1] til Herren.8Israelitterne skal bringe deres gaver som en permanent pagtsforpligtelse, så nye brød kan blive lagt frem for Herrens ansigt hver sabbat.9De gamle brød skal tilfalde præsterne, som skal spise dem på et indviet sted, for de er et helligt offer og præsternes retmæssige andel fra ildofferet til alle tider.”
Straffen for at forbande Gud
10En dag skete det, at en ung mand, hvis mor var israelit, og hvis far var egypter, kom i slagsmål med en israelit.11I kampens hede kom den unge mand til at misbruge Herrens navn ved at komme med en forbandelse, og han blev ført til Moses for at få sin dom. Mandens mor hed Shelomit, en datter af Dibri af Dans stamme.12Manden blev varetægtsfængslet, indtil Herren ville vise, hvad der videre skulle ske med ham.13Da sagde Herren til Moses:14„I skal føre manden uden for lejren, og de, der hørte ham udsige forbandelsen, skal lægge deres hænder på hans hoved. Derefter skal alle de forsamlede stene ham.15-16Sig til Israels folk, at enhver, der forbander Gud, skal idømmes dødsstraf og stenes af folket. Denne lov gælder for de indfødte israelitter såvel som for de fremmede iblandt jer: Enhver, der udtaler Herrens navn i en forbandelse, er skyldig i blasfemi og skal idømmes dødsstraf.17Der skal også være dødsstraf for mord.18Hvis nogen slår et dyr ihjel, som tilhører en anden, skal vedkommende give ejeren et tilsvarende levende dyr.19Hvis man lemlæster en anden, skal man selv lemlæstes tilsvarende:20Brud for brud, øje for øje, tand for tand. Straffen skal svare til den skade, man har forvoldt.21Altså: Den, der slår en andens husdyr ihjel, skal erstatte dyret, men den, der slår et andet menneske ihjel, må betale med sit eget liv.22Den samme lov skal gælde for alle indbyggere i landet, hvad enten de er fremmede eller indfødte, for jeg er Herren, jeres Gud.”23Moses gav nu disse instruktioner videre til israelitterne, hvorefter de førte den unge mand udenfor lejren og stenede ham. Israelitterne gjorde, som Herren havde befalet.
1The Lord spoke to Moses, saying, (2.Mos 27,20)2“Command the people of Israel to bring you pure oil from beaten olives for the lamp, that a light may be kept burning regularly.3Outside the veil of the testimony, in the tent of meeting, Aaron shall arrange it from evening to morning before the Lord regularly. It shall be a statute forever throughout your generations.4He shall arrange the lamps on the lampstand of pure gold[1] before the Lord regularly. (2.Mos 31,8; 2.Mos 39,37)
Bread for the Tabernacle
5“You shall take fine flour and bake twelve loaves from it; two tenths of an ephah[2] shall be in each loaf. (2.Mos 25,30)6And you shall set them in two piles, six in a pile, on the table of pure gold[3] before the Lord. (2.Mos 25,23; 1.Kong 7,48; 2.Krøn 4,19; 2.Krøn 13,11; Heb 9,2)7And you shall put pure frankincense on each pile, that it may go with the bread as a memorial portion as a food offering to the Lord.8Every Sabbath day Aaron shall arrange it before the Lord regularly; it is from the people of Israel as a covenant forever. (4.Mos 4,7; 1.Krøn 9,32; 2.Krøn 2,4)9And it shall be for Aaron and his sons, and they shall eat it in a holy place, since it is for him a most holy portion out of the Lord’s food offerings, a perpetual due.” (2.Mos 29,33; 3.Mos 6,16; 3.Mos 8,31; 3.Mos 21,22; 1.Sam 21,6; Matt 12,4; Mark 2,26; Luk 6,4)
Punishment for Blasphemy
10Now an Israelite woman’s son, whose father was an Egyptian, went out among the people of Israel. And the Israelite woman’s son and a man of Israel fought in the camp,11and the Israelite woman’s son blasphemed the Name, and cursed. Then they brought him to Moses. His mother’s name was Shelomith, the daughter of Dibri, of the tribe of Dan. (2.Mos 3,14; 2.Mos 18,22; 2.Mos 18,26; 3.Mos 24,16; Filip 2,9)12And they put him in custody, till the will of the Lord should be clear to them. (2.Mos 18,15; 4.Mos 15,34; 4.Mos 27,5; 4.Mos 36,5)13Then the Lord spoke to Moses, saying,14“Bring out of the camp the one who cursed, and let all who heard him lay their hands on his head, and let all the congregation stone him. (3.Mos 24,23; 5.Mos 13,9; 5.Mos 17,7)15And speak to the people of Israel, saying, Whoever curses his God shall bear his sin. (2.Mos 20,7; 3.Mos 5,1; 3.Mos 20,17; 3.Mos 20,20; 3.Mos 22,9; 4.Mos 9,13)16Whoever blasphemes the name of the Lord shall surely be put to death. All the congregation shall stone him. The sojourner as well as the native, when he blasphemes the Name, shall be put to death. (3.Mos 24,11; 1.Kong 21,10; 1.Kong 21,13; Matt 26,65; Mark 14,63; Joh 10,33)
An Eye for an Eye
17“Whoever takes a human life shall surely be put to death. (1.Mos 9,5; 2.Mos 21,12; 4.Mos 35,31; 5.Mos 19,11)18Whoever takes an animal’s life shall make it good, life for life. (2.Mos 21,33)19If anyone injures his neighbor, as he has done it shall be done to him, (2.Mos 21,23; 5.Mos 19,21; Matt 5,38; Matt 7,2)20fracture for fracture, eye for eye, tooth for tooth; whatever injury he has given a person shall be given to him.21Whoever kills an animal shall make it good, and whoever kills a person shall be put to death. (3.Mos 24,17; 3.Mos 24,18)22You shall have the same rule for the sojourner and for the native, for I am the Lord your God.” (2.Mos 12,49; 3.Mos 19,34; 4.Mos 15,16)23So Moses spoke to the people of Israel, and they brought out of the camp the one who had cursed and stoned him with stones. Thus the people of Israel did as the Lord commanded Moses. (3.Mos 24,14)