1Herren sagde til Moses:2„Sig til Aron og hans sønner, at de må passe på ikke at krænke min hellighed ved at behandle folkets hellige offergaver skødesløst, for jeg er Herren.3Derfor gælder følgende regel for jeres efterkommere, fra slægt til slægt: Hvis en præst er uren, men alligevel påtager sig at ofre dyr eller andre offergaver, som folket bringer til Herren, skal han dø,[1] for jeg er Herren.4Hvis en præst er uren på grund af en smitsom sygdom eller udflåd, må han ikke spise af offergaverne, før han er helbredt. Hvis han er uren efter at have rørt ved noget, som har været i nærheden af en død person, eller er uren som følge af sædafgang,5eller hvis han rører ved et krybdyr eller ved en person, der af en eller anden grund er blevet uren,6skal han regnes for uren indtil aften, og han må derfor ikke spise af offergaverne, før han har badet samme aften.7Efter solnedgang vil han være renset, og da må han igen spise af offergaverne, for det er dem, han lever af.8Han må ikke spise selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af de vilde dyr, for gør han det, bliver han uren. Jeg er Herren.9Du skal indprente overfor præsterne, at hvis de ikke følger mine instrukser meget omhyggeligt, skal de straffes med døden, for jeg er Herren, som gør dem hellige.10Ingen uden for præstens egen familie må spise af de hellige offergaver, heller ikke hvis de bor hos ham eller arbejder for ham.11En slave, som præsten selv har købt, må imidlertid gerne deltage i måltidet. Det samme gælder alle slaver, der er født i præstens hus.12Hvis en præstedatter gifter sig med en mand uden for præsteslægten, afskærer hun dermed sig selv fra at tage del i måltidet.13Men hvis hun bliver enke eller fraskilt og ikke har nogen sønner til at støtte sig økonomisk, og hun vender tilbage for at bo i sin fars hus, har hun lov til at spise af offergaverne igen. Grundreglen er altså, at kun medlemmer af præstens familie må deltage i måltidet.14Hvis nogen uforvarende skulle komme til at spise af offergaverne, skal han godtgøre det, han har spist, ved at erstatte det med et tillæg på 20 procent.15Præsterne skal sørge for at de hellige offergaver, som Israels folk bringer til Herren, ikke bliver vanhelliget ved, at nogle, som ikke er berettiget til det, spiser af dem,16for gør de det, pådrager de sig skyld. Jeg er Herren, som gør dem hellige.”17Og Herren sagde til Moses:18„Sig til Aron og hans sønner og hele Israels folk, at hvis en israelit eller en fremmed iblandt jer gerne vil give en gave som et brændoffer til Herren, uanset om det er for at opfylde et løfte, han har givet Herren, eller det er et spontant, frivilligt offer,19-20vil offeret kun blive godkendt af Herren, hvis det er et handyr uden skavanker. Det skal være enten en tyr, en vædder eller en gedebuk.21Hvis nogen ønsker at bringe et takoffer fra hornkvæget eller småkvæget som indfrielse af et løfte eller som et frivilligt offer, må dyret for at kunne være et acceptabelt offer ikke have fysiske defekter.22Det må hverken være blindt, skadet eller lemlæstet, og det må ikke have sår eller udslæt eller lide af nogen hudsygdom.23Et stykke hornkvæg eller småkvæg, der er lidt vanskabt, må imidlertid godt bringes som et frivilligt offer, men ikke som et løfteoffer.24Et dyr med beskadigede kønsdele, eller som er blevet kastreret, må under ingen omstændigheder ofres til Herren. Det vil jeg ikke tillade i det land, jeg vil give jer.25I må heller ikke hos de fremmede, der bor iblandt jer, købe og bringe offerdyr med skavanker. Sådanne dyr kan ikke bruges som ofre til jeres Gud.”26Herren sagde til Moses:27„Efter at en kalv, et lam eller et kid er født, skal det nyfødte dyr blive hos sin mor i syv dage. Men fra den ottende dag kan det bruges som et offer til Herren.28Afkommet må ikke slagtes samme dag som moderen, hvad enten moderen er en ko, et får eller en ged.29-30Når I ofrer et taknemmelighedsoffer til Herren, skal I gøre det på behørig vis ved at spise offerdyret samme dag, det er slagtet. Intet af kødet må levnes til næste dag. Jeg er Herren.31I skal nøje overholde alle mine befalinger, for jeg er Herren.32I må ikke krænke mig ved at være ulydige. I skal vise mig ærefrygt og respekt, for jeg er Herren, der gør jer hellige.33Jeg førte jer ud af Egypten, for at I skulle tilbede mig som jeres Gud. Jeg er Herren!”
3. Mosebog 22
English Standard Version
fra Crossway1And the Lord spoke to Moses, saying,2“Speak to Aaron and his sons so that they abstain from the holy things of the people of Israel, which they dedicate to me, so that they do not profane my holy name: I am the Lord. (2.Mos 28,38; 3.Mos 18,21; 3.Mos 22,3; 4.Mos 6,3; 4.Mos 18,32; 5.Mos 15,19)3Say to them, ‘If any one of all your offspring throughout your generations approaches the holy things that the people of Israel dedicate to the Lord, while he has an uncleanness, that person shall be cut off from my presence: I am the Lord. (3.Mos 7,20)4None of the offspring of Aaron who has a leprous disease or a discharge may eat of the holy things until he is clean. Whoever touches anything that is unclean through contact with the dead or a man who has had an emission of semen, (3.Mos 14,2; 3.Mos 15,2; 3.Mos 15,13; 3.Mos 15,16; 4.Mos 19,11)5and whoever touches a swarming thing by which he may be made unclean or a person from whom he may take uncleanness, whatever his uncleanness may be— (3.Mos 11,24; 3.Mos 11,43; 3.Mos 15,7; 3.Mos 15,19)6the person who touches such a thing shall be unclean until the evening and shall not eat of the holy things unless he has bathed his body in water. (3.Mos 15,5; Heb 10,22)7When the sun goes down he shall be clean, and afterward he may eat of the holy things, because they are his food. (3.Mos 3,11; 3.Mos 21,22; 4.Mos 18,11; 4.Mos 18,13)8He shall not eat what dies of itself or is torn by beasts, and so make himself unclean by it: I am the Lord.’ (3.Mos 7,24)9They shall therefore keep my charge, lest they bear sin for it and die thereby when they profane it: I am the Lord who sanctifies them. (2.Mos 28,43; 3.Mos 19,17; 3.Mos 21,8; 3.Mos 21,15; 3.Mos 21,23)10“A lay person shall not eat of a holy thing; no foreign guest of the priest or hired worker shall eat of a holy thing, (3.Mos 24,9; 1.Sam 21,6; Matt 12,4; Mark 2,26; Luk 6,4)11but if a priest buys a slave[1] as his property for money, the slave[2] may eat of it, and anyone born in his house may eat of his food. (4.Mos 18,11; 4.Mos 18,13)12If a priest’s daughter marries a layman, she shall not eat of the contribution of the holy things.13But if a priest’s daughter is widowed or divorced and has no child and returns to her father’s house, as in her youth, she may eat of her father’s food; yet no lay person shall eat of it. (1.Mos 38,11; 3.Mos 10,14; 4.Mos 18,11; 4.Mos 18,19; Ruth 1,8)14And if anyone eats of a holy thing unintentionally, he shall add the fifth of its value to it and give the holy thing to the priest. (3.Mos 4,2; 3.Mos 5,15; 3.Mos 5,18; 3.Mos 27,13; 3.Mos 27,15; 3.Mos 27,19)15They shall not profane the holy things of the people of Israel, which they contribute to the Lord, (3.Mos 19,8; 4.Mos 18,32)16and so cause them to bear iniquity and guilt, by eating their holy things: for I am the Lord who sanctifies them.” (3.Mos 22,9)
Acceptable Offerings
17And the Lord spoke to Moses, saying,18“Speak to Aaron and his sons and all the people of Israel and say to them, When any one of the house of Israel or of the sojourners in Israel presents a burnt offering as his offering, for any of their vows or freewill offerings that they offer to the Lord, (3.Mos 1,2; 3.Mos 1,10; 4.Mos 15,14)19if it is to be accepted for you it shall be a male without blemish, of the bulls or the sheep or the goats. (3.Mos 1,3; 3.Mos 1,10)20You shall not offer anything that has a blemish, for it will not be acceptable for you. (5.Mos 15,21; 5.Mos 17,1; Mal 1,8; Mal 1,14; Heb 9,14; 1.Pet 1,19)21And when anyone offers a sacrifice of peace offerings to the Lord to fulfill a vow or as a freewill offering from the herd or from the flock, to be accepted it must be perfect; there shall be no blemish in it. (3.Mos 3,1; 3.Mos 3,6; 3.Mos 7,16; 4.Mos 15,3; 4.Mos 15,8; 5.Mos 23,21; 5.Mos 23,23; Salm 61,8; Salm 65,1; Præd 5,4)22Animals blind or disabled or mutilated or having a discharge or an itch or scabs you shall not offer to the Lord or give them to the Lord as a food offering on the altar. (3.Mos 1,9; 3.Mos 1,13; 3.Mos 3,3; 3.Mos 3,5; 3.Mos 21,18; 3.Mos 21,20; 3.Mos 22,20; Mal 1,8)23You may present a bull or a lamb that has a part too long or too short for a freewill offering, but for a vow offering it cannot be accepted. (3.Mos 21,18)24Any animal that has its testicles bruised or crushed or torn or cut you shall not offer to the Lord; you shall not do it within your land,25neither shall you offer as the bread of your God any such animals gotten from a foreigner. Since there is a blemish in them, because of their mutilation, they will not be accepted for you.” (3.Mos 3,11; Mal 1,14)26And the Lord spoke to Moses, saying,27“When an ox or sheep or goat is born, it shall remain seven days with its mother, and from the eighth day on it shall be acceptable as a food offering to the Lord. (2.Mos 22,30)28But you shall not kill an ox or a sheep and her young in one day. (5.Mos 22,6)29And when you sacrifice a sacrifice of thanksgiving to the Lord, you shall sacrifice it so that you may be accepted. (3.Mos 7,12; Salm 107,22; Salm 116,17; Amos 4,5)30It shall be eaten on the same day; you shall leave none of it until morning: I am the Lord. (3.Mos 7,15)31“So you shall keep my commandments and do them: I am the Lord. (3.Mos 19,37; 4.Mos 15,40; 5.Mos 4,40)32And you shall not profane my holy name, that I may be sanctified among the people of Israel. I am the Lord who sanctifies you, (3.Mos 10,3; 3.Mos 18,21; 3.Mos 20,8)33who brought you out of the land of Egypt to be your God: I am the Lord.” (2.Mos 6,7)