2. Mosebog 20

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Derefter gav Gud sit folk følgende budskab:2 „Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.3 Du må ikke tilbede andre end mig.4 Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden.5 Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled.6 Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.7 Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.8 Du skal holde hviledagen hellig.9 Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål,10 men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig.11 Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig.12 Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.13 Du må ikke begå drab.14 Du må ikke bryde ægteskabet.15 Du må ikke stjæle.16 Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.17 Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”18 Da folket hørte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af vædderhornet og så lynglimtene og røgen, der bølgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skræk og holdt sig på afstand.19 Da sagde de til Moses: „Det er bedre, at du fortæller os, hvad Gud siger. Vi skal nok handle derefter! Men lad ikke Gud tale direkte til os mere, for så dør vi!”20 „I skal ikke være bange,” svarede Moses. „Når Gud kom til jer på denne frygtindgydende måde, var det, for at I skulle se hans vældige magt og lære at have ærefrygt for ham. Det skal hjælpe jer til ikke at synde imod ham.”21 Mens folket stod på afstand og så til, gik Moses ind i den tykke mørke sky, hvor Gud var.22 Herren sagde nu til Moses: „Du skal sige til folket: Nu har I selv hørt, at jeg har talt til jer fra himlen.23 Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld.24 De altre, I bygger for mig, må gerne være lavet af jord. På dem skal I ofre jeres får og geder og kvæg som brændofre og takofre. Hvor som helst I tilbeder og ærer mig, vil jeg selv komme til jer og velsigne jer.25 Hvis I bygger altre af sten, må I ikke bruge tilhuggede sten. For når I svinger værktøjet over dem, vanhelliger I dem.26 Og endnu en ting: Lav ikke trappetrin op til alteret, for at jeres nøgenhed under kjortlen ikke skal blottes, når I går op ad dem.

2. Mosebog 20

English Standard Version

fra Crossway
1 And God spoke all these words, saying, (5.Mos 5,6; 5.Mos 5,22)2 “I am the Lord your God, who brought you out of the land of Egypt, out of the house of slavery. (3.Mos 26,13; Salm 81,10; Hos 13,4)3 “You shall have no other gods before[1] me. (2.Kong 17,35; Jer 25,6; Jer 35,15)4 “You shall not make for yourself a carved image, or any likeness of anything that is in heaven above, or that is in the earth beneath, or that is in the water under the earth. (3.Mos 26,1; 5.Mos 27,15; Salm 97,7; Ap G 17,29)5 You shall not bow down to them or serve them, for I the Lord your God am a jealous God, visiting the iniquity of the fathers on the children to the third and the fourth generation of those who hate me, (2.Mos 23,24; 2.Mos 34,7; 2.Mos 34,14; 4.Mos 14,18; 5.Mos 4,24; 5.Mos 6,15; Josva 23,7; Josva 24,19; Salm 79,8; Salm 109,14; Es 65,6; Jer 32,18; Nah 1,2)6 but showing steadfast love to thousands[2] of those who love me and keep my commandments.7 “You shall not take the name of the Lord your God in vain, for the Lord will not hold him guiltless who takes his name in vain. (3.Mos 19,12; Matt 5,34; Jak 5,12)8 “Remember the Sabbath day, to keep it holy. (2.Mos 31,13; 3.Mos 19,3; 3.Mos 19,30; 3.Mos 26,2)9 Six days you shall labor, and do all your work, (2.Mos 23,12; 2.Mos 34,21; 2.Mos 35,2; 3.Mos 23,3; Luk 13,14)10 but the seventh day is a Sabbath to the Lord your God. On it you shall not do any work, you, or your son, or your daughter, your male servant, or your female servant, or your livestock, or the sojourner who is within your gates. (1.Mos 2,2; 2.Mos 16,26; 2.Mos 31,15; 4.Mos 15,32; Neh 13,16; Ez 20,12)11 For in six days the Lord made heaven and earth, the sea, and all that is in them, and rested on the seventh day. Therefore the Lord blessed the Sabbath day and made it holy. (1.Mos 1,1)12 “Honor your father and your mother, that your days may be long in the land that the Lord your God is giving you. (3.Mos 19,3; Jer 35,18; Matt 15,4; Matt 19,19; Mark 7,10; Mark 10,19; Luk 18,20; Ef 6,2; Ef 6,3)13 “You shall not murder.[3] (1.Mos 9,5; Matt 5,21; Matt 19,18; Rom 13,9; 1.Joh 3,15)14 “You shall not commit adultery. (3.Mos 18,20; 5.Mos 22,22; Ord 6,32; Matt 5,27; Rom 13,9; 1.Kor 6,9; Heb 13,4)15 “You shall not steal. (3.Mos 19,11; Matt 19,18; Rom 13,9; Ef 4,28)16 “You shall not bear false witness against your neighbor. (2.Mos 23,1; 5.Mos 19,16; Ord 19,5; Ord 19,9; Ord 21,28; Ord 24,28; Ord 25,18; Matt 19,18)17 “You shall not covet your neighbor’s house; you shall not covet your neighbor’s wife, or his male servant, or his female servant, or his ox, or his donkey, or anything that is your neighbor’s.” (Jer 5,8; Mika 2,2; Matt 5,28; Luk 12,15; Rom 7,7; Rom 13,9; Ef 5,3; Ef 5,5; Kol 3,5; Heb 13,5)18 Now when all the people saw the thunder and the flashes of lightning and the sound of the trumpet and the mountain smoking, the people were afraid[4] and trembled, and they stood far off (Heb 12,18)19 and said to Moses, “You speak to us, and we will listen; but do not let God speak to us, lest we die.” (5.Mos 5,25; 5.Mos 5,27; 5.Mos 18,16; Gal 3,19; Heb 12,19)20 Moses said to the people, “Do not fear, for God has come to test you, that the fear of him may be before you, that you may not sin.” (1.Mos 22,1; 5.Mos 13,3; 1.Sam 12,20)21 The people stood far off, while Moses drew near to the thick darkness where God was. (5.Mos 4,11; 2.Sam 22,10; 1.Kong 8,12; Salm 18,9; Salm 97,2)22 And the Lord said to Moses, “Thus you shall say to the people of Israel: ‘You have seen for yourselves that I have talked with you from heaven. (5.Mos 4,36; Neh 9,13; Heb 12,25)23 You shall not make gods of silver to be with me, nor shall you make for yourselves gods of gold. (2.Mos 32,31; 2.Kong 17,33; Ez 20,39; Zef 1,5)24 An altar of earth you shall make for me and sacrifice on it your burnt offerings and your peace offerings, your sheep and your oxen. In every place where I cause my name to be remembered I will come to you and bless you. (5.Mos 7,13; 5.Mos 12,5; 5.Mos 12,11; 5.Mos 14,23; 5.Mos 16,6; 5.Mos 16,11; 5.Mos 26,2; 1.Kong 8,29; 1.Kong 9,3; 2.Krøn 6,6; 2.Krøn 7,16; 2.Krøn 12,13; Ez 6,12; Neh 1,9; Salm 74,7; Jer 7,10; Jer 7,12)25 If you make me an altar of stone, you shall not build it of hewn stones, for if you wield your tool on it you profane it. (5.Mos 27,5; Josva 8,31; 1.Kong 5,17; 1.Krøn 22,2)26 And you shall not go up by steps to my altar, that your nakedness be not exposed on it.’