1David var nu en gammel mand, og han indsatte derfor sin søn Salomon som konge over Israel.2Derefter indkaldte han alle landets stammeledere, præster og levitter til et stort møde.3Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000.4„24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. „6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere,54000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.”6David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari.7Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan[1] og Shimi.8-9De blev igen delt op i ni grupper, hvoraf tre havde navn efter Ladans sønner Jehiel (slægtens overhoved), Zetam og Joel, tre havde navn efter Shimis sønner Shelomit, Haziel og Haran,10-11og tre havde navn efter Shimis sønner Jahat, Ziza, Jeush og Beria. Jeush’ og Berias slægter blev slået sammen til én gruppe, fordi de begge var forholdsvis små.12Kehat-slægten blev opdelt i fire afdelinger, som havde navn efter Kehats sønner Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel.13Amram var far til Moses og Aron. Aron og hans efterkommere var for altid indviet til at være præster, så de kunne arbejde med de hellige ting og ofre brændofre og røgelse til Herren og i det hele taget udføre tjeneste i helligdommen. De skulle også velsigne folket i Herrens navn.14-15Moses’ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter.16Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner.17Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner.18Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt.19Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam.20Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija.21Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish.22Elazar havde ingen sønner, og hans døtre blev gift med Kish’ sønner.23Mushi havde tre sønner: Mahli, Eder og Jeremot.24Således blev Levis efterkommere omhyggeligt registreret under navnet på deres slægtsoverhoveder. En mand skulle være mindst 20 år for at få lov at arbejde ved templet.25David sagde: „Nu har Herren, Israels Gud, givet os fred til alle sider. Nu kan han bo i Jerusalem for evigt.26Så behøver levitterne heller ikke længere bære rundt på Herrens bolig og dens inventar fra sted til sted.”27Ifølge Davids sidste forordninger var det levitterne fra 20 år og opefter, der skulle gøre tjeneste i templet.28De skulle hjælpe præsterne med deres tjeneste i templet, og de fik ansvaret for forgårdene og siderummene i tempelbygningen. De skulle rengøre alle de hellige redskaber og i øvrigt udføre alt forefaldende arbejde i templet.29De skulle også sørge for bagningen af de hellige brød, de usyrnede brød og de brød, der bages på plade, blandet med olivenolie. De skulle endvidere skaffe det særlige mel til afgrødeofrene og sørge for, at alt blev afmålt i de foreskrevne mængder.30Hver morgen og aften trådte en gruppe levitter frem for Herren for at lovprise ham.31Andre hjalp til i forbindelse med brændofrene, sabbatsofrene, nymånefesterne og de øvrige højtider. Der var nøje forskrifter for, hvor mange levitter der skulle gøre tjeneste ved de forskellige lejligheder.32Deres ansvar var at tage sig af de praktiske gøremål ved det hellige rum og åbenbaringsteltet i almindelighed og i det hele taget hjælpe præsterne med deres arbejde.
1When David was old and full of days, he made Solomon his son king over Israel. (1.Kong 1,33; 1.Krøn 28,5; 1.Krøn 29,22; 1.Krøn 29,28)2David[1] assembled all the leaders of Israel and the priests and the Levites.3The Levites, thirty years old and upward, were numbered, and the total was 38,000 men. (4.Mos 1,2; 4.Mos 4,3; 4.Mos 4,47; 1.Krøn 23,24)4“Twenty-four thousand of these,” David said,[2] “shall have charge of the work in the house of the Lord, 6,000 shall be officers and judges, (5.Mos 16,18; 1.Krøn 26,29; 2.Krøn 2,2; 2.Krøn 2,18; 2.Krøn 19,8; 2.Krøn 34,12; Ez 3,8)54,000 gatekeepers, and 4,000 shall offer praises to the Lord with the instruments that I have made for praise.” (2.Krøn 29,25; Neh 12,36; Amos 6,5)6And David organized them in divisions corresponding to the sons of Levi: Gershon, Kohath, and Merari. (2.Mos 6,16; 4.Mos 26,57; 1.Krøn 6,1; 1.Krøn 6,16; 2.Krøn 8,14; 2.Krøn 23,18; 2.Krøn 35,4; Ez 6,18)7The sons of Gershon[3] were Ladan and Shimei. (1.Krøn 26,21)8The sons of Ladan: Jehiel the chief, and Zetham, and Joel, three. (1.Krøn 15,18; 1.Krøn 26,21; 1.Krøn 29,8)9The sons of Shimei: Shelomoth, Haziel, and Haran, three. These were the heads of the fathers’ houses of Ladan.10And the sons of Shimei: Jahath, Zina, and Jeush and Beriah. These four were the sons of Shimei.11Jahath was the chief, and Zizah the second; but Jeush and Beriah did not have many sons, therefore they became counted as a single father’s house.12The sons of Kohath: Amram, Izhar, Hebron, and Uzziel, four. (2.Mos 6,18; 4.Mos 3,19; 1.Krøn 6,18; 1.Krøn 26,23)13The sons of Amram: Aaron and Moses. Aaron was set apart to dedicate the most holy things, that he and his sons forever should make offerings before the Lord and minister to him and pronounce blessings in his name forever. (2.Mos 6,20; 2.Mos 28,1; 2.Mos 30,7; 4.Mos 6,23; 4.Mos 16,40; 5.Mos 21,5; 1.Sam 2,28; Heb 5,4)14But the sons of Moses the man of God were named among the tribe of Levi. (5.Mos 33,1; 1.Krøn 26,23)15The sons of Moses: Gershom and Eliezer. (2.Mos 2,22; 2.Mos 18,3)16The sons of Gershom: Shebuel the chief. (1.Krøn 26,24)17The sons of Eliezer: Rehabiah the chief. Eliezer had no other sons, but the sons of Rehabiah were very many.18The sons of Izhar: Shelomith the chief.19The sons of Hebron: Jeriah the chief, Amariah the second, Jahaziel the third, and Jekameam the fourth. (1.Krøn 24,23; 1.Krøn 26,31)20The sons of Uzziel: Micah the chief and Isshiah the second. (1.Krøn 24,24)21The sons of Merari: Mahli and Mushi. The sons of Mahli: Eleazar and Kish. (2.Mos 6,19; 4.Mos 26,58; 1.Krøn 6,19; 1.Krøn 6,29; 1.Krøn 24,26; 1.Krøn 24,29)22Eleazar died having no sons, but only daughters; their kinsmen, the sons of Kish, married them. (4.Mos 36,6; 4.Mos 36,8; 1.Krøn 24,28)23The sons of Mushi: Mahli, Eder, and Jeremoth, three. (1.Krøn 24,30)24These were the sons of Levi by their fathers’ houses, the heads of fathers’ houses as they were listed according to the number of the names of the individuals from twenty years old and upward who were to do the work for the service of the house of the Lord. (4.Mos 4,3; 4.Mos 8,24; 4.Mos 10,17; 4.Mos 10,21; 1.Krøn 23,3; 2.Krøn 31,17; Ez 3,8)25For David said, “The Lord, the God of Israel, has given rest to his people, and he dwells in Jerusalem forever. (1.Krøn 22,18)26And so the Levites no longer need to carry the tabernacle or any of the things for its service.” (4.Mos 4,5)27For by the last words of David the sons of Levi were numbered from twenty years old and upward. (1.Krøn 23,24)28For their duty was to assist the sons of Aaron for the service of the house of the Lord, having the care of the courts and the chambers, the cleansing of all that is holy, and any work for the service of the house of God.29Their duty was also to assist with the showbread, the flour for the grain offering, the wafers of unleavened bread, the baked offering, the offering mixed with oil, and all measures of quantity or size. (3.Mos 6,20; 3.Mos 6,21; 3.Mos 7,12; 3.Mos 19,35; 3.Mos 24,5; 1.Krøn 9,29; 1.Krøn 9,31)30And they were to stand every morning, thanking and praising the Lord, and likewise at evening,31and whenever burnt offerings were offered to the Lord on Sabbaths, new moons, and feast days, according to the number required of them, regularly before the Lord. (3.Mos 23,2; 3.Mos 23,4; 4.Mos 28,11; Es 1,13)32Thus they were to keep charge of the tent of meeting and the sanctuary, and to attend the sons of Aaron, their brothers, for the service of the house of the Lord. (4.Mos 1,53; 4.Mos 3,6)