1Da dronningen af Saba[1] hørte om den visdom, Herren havde givet Salomon, fik hun lyst til at udfordre ham med nogle svære spørgsmål.2Hun ankom til Jerusalem med et stort følge og en lang karavane af kameler belæsset med aromatiske stoffer, ædelsten og store mængder guld. Under sit besøg hos kong Salomon stillede hun ham alle de spørgsmål, hun kunne komme i tanke om.3Salomon besvarede alle hendes spørgsmål—ikke et eneste var for vanskeligt for ham.4Da dronningen således personligt oplevede hans visdom og med egne øjne så det prægtige palads,5den fornemme mad, de mange hoffolk, som spiste med ved bordet, tjenerne, der serverede, deres prægtige klæder, hans mundskænke og de mange brændofre, han ofrede i Herrens hus, blev hun meget betaget og udbrød:6„Jeg er dybt imponeret! De rapporter, jeg modtog i mit eget land om din store visdom og dine bedrifter, var altså sande.7Jeg troede ellers ikke på dem, men nu har jeg med mine egne øjne set meget, meget mere, end hvad jeg dengang hørte om. Din visdom og rigdom overgår langt de vildeste rygter!8Hvor er dine folk og tjenere heldige, at de kan lytte til din visdom hver eneste dag.9Lovet være Herren, din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på Israels trone. Det er på grund af din Guds evige kærlighed til Israel, at han gjorde dig til konge over dem, for du regerer med retfærdighed.”10Derpå forærede hun kongen 4 tons guld, store mængder aromatiske stoffer og mange ædelsten. De kostbarheder, kong Salomon fik foræret, var uden sidestykke.11I den forbindelse skal det nævnes, at kong Hirams skibe ud over at bringe guld fra Ofir hjem til kong Salomon også bragte store mængder kostbart træ og ædelsten.12Det kostbare træ brugte Salomon til at lave rækværk i tempelkomplekset og i sit palads, samt til lyrer og harper. Aldrig har man set magen til en så fornem levering af kostbart træ.13Salomon gav til gengæld dronningen af Saba alt, hvad hun bad om og kunne ønske sig, foruden de gaver, han selv forærede hende. Derpå rejste hun sammen med sit følge tilbage til sit land.
Salomons rigdom
14Hvert år udvandt kong Salomon ca. 23 tons[2] guld fra sine guldminer.15Dertil kom indtægter fra handelsafgifter, told og skat fra de arabiske vasalkonger og landets egne guvernører.16-17Salomon fik lavet 200 store, guldbelagte skjolde, hvor der gik knap 7 kilo[3] guld til hvert skjold, og 300 mindre skjolde, hvortil der gik halvandet kilo guld. Alle disse skjolde satte han op som udsmykning i „Libanonskovhallen”.18Han fik også lavet en overdådig elfenbenstrone, belagt med rent guld.19Seks brede trin førte op til selve tronstolen, som havde en rundet ryg foroven og armlæn på begge sider. Ved hver side stod en forgyldt løve.20For enderne af hvert trin stod der også en løve, så der var 12 løver i alt på tronens trappe. Intet sted i verden fandtes en trone som Salomons.21Alle kong Salomons drikkebægre var af rent guld, og spisestellet i „Libanonskovhallen” var også af rent guld. Intet af det var af sølv, for sølv blev ikke regnet for noget på den tid.22Salomon havde selv nogle store Tarshish-skibe[4] ligesom kong Hiram. Hvert tredje år vendte disse skibe hjem med store ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle.23Kong Salomon var således visere og rigere end nogen anden konge på jorden.24Stormænd fra alverdens lande søgte audiens hos ham for at få del i hans gudgivne visdom,25og de bragte ham år efter år fornemme gaver i form af guld- og sølvting, kostbart klæde, våben, aromatiske stoffer, heste og muldyr.26Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem.27Salomons rigdom betød, at sølv blev lige så almindeligt i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger.28Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig.29En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.
1Now when the queen of Sheba heard of the fame of Solomon concerning the name of the Lord, she came to test him with hard questions. (Dom 14,12; 2.Krøn 9,1; Salm 72,10; Salm 72,15; Es 60,6; Jer 6,20; Ez 27,22; Ez 38,13; Joel 3,8; Matt 12,42; Luk 11,31)2She came to Jerusalem with a very great retinue, with camels bearing spices and very much gold and precious stones. And when she came to Solomon, she told him all that was on her mind. (1.Kong 10,10)3And Solomon answered all her questions; there was nothing hidden from the king that he could not explain to her.4And when the queen of Sheba had seen all the wisdom of Solomon, the house that he had built,5the food of his table, the seating of his officials, and the attendance of his servants, their clothing, his cupbearers, and his burnt offerings that he offered at the house of the Lord, there was no more breath in her.6And she said to the king, “The report was true that I heard in my own land of your words and of your wisdom,7but I did not believe the reports until I came and my own eyes had seen it. And behold, the half was not told me. Your wisdom and prosperity surpass the report that I heard.8Happy are your men! Happy are your servants, who continually stand before you and hear your wisdom! (Ord 8,34)9Blessed be the Lord your God, who has delighted in you and set you on the throne of Israel! Because the Lord loved Israel forever, he has made you king, that you may execute justice and righteousness.” (2.Sam 8,15; 1.Kong 5,7; 2.Krøn 2,11; Salm 72,2)10Then she gave the king 120 talents[1] of gold, and a very great quantity of spices and precious stones. Never again came such an abundance of spices as these that the queen of Sheba gave to King Solomon. (1.Kong 10,2)11Moreover, the fleet of Hiram, which brought gold from Ophir, brought from Ophir a very great amount of almug wood and precious stones. (1.Kong 9,27; 1.Kong 9,28)12And the king made of the almug wood supports for the house of the Lord and for the king’s house, also lyres and harps for the singers. No such almug wood has come or been seen to this day.13And King Solomon gave to the queen of Sheba all that she desired, whatever she asked besides what was given her by the bounty of King Solomon. So she turned and went back to her own land with her servants.
Solomon’s Great Wealth
14Now the weight of gold that came to Solomon in one year was 666 talents of gold, (2.Krøn 9,13)15besides that which came from the explorers and from the business of the merchants, and from all the kings of the west and from the governors of the land.16King Solomon made 200 large shields of beaten gold; 600 shekels[2] of gold went into each shield.17And he made 300 shields of beaten gold; three minas[3] of gold went into each shield. And the king put them in the House of the Forest of Lebanon. (1.Kong 7,2; 1.Kong 14,26)18The king also made a great ivory throne and overlaid it with the finest gold.19The throne had six steps, and the throne had a round top,[4] and on each side of the seat were armrests and two lions standing beside the armrests,20while twelve lions stood there, one on each end of a step on the six steps. The like of it was never made in any kingdom.21All King Solomon’s drinking vessels were of gold, and all the vessels of the House of the Forest of Lebanon were of pure gold. None were of silver; silver was not considered as anything in the days of Solomon. (1.Kong 10,17)22For the king had a fleet of ships of Tarshish at sea with the fleet of Hiram. Once every three years the fleet of ships of Tarshish used to come bringing gold, silver, ivory, apes, and peacocks.[5] (1.Mos 10,4; 1.Kong 22,48; 1.Krøn 1,7; 2.Krøn 20,36; Salm 48,7; Salm 72,10)23Thus King Solomon excelled all the kings of the earth in riches and in wisdom. (1.Kong 3,12; 1.Kong 4,30)24And the whole earth sought the presence of Solomon to hear his wisdom, which God had put into his mind.25Every one of them brought his present, articles of silver and gold, garments, myrrh,[6] spices, horses, and mules, so much year by year.26And Solomon gathered together chariots and horsemen. He had 1,400 chariots and 12,000 horsemen, whom he stationed in the chariot cities and with the king in Jerusalem. (1.Kong 4,26; 1.Kong 9,19; 2.Krøn 1,14; 2.Krøn 9,25)27And the king made silver as common in Jerusalem as stone, and he made cedar as plentiful as the sycamore of the Shephelah. (1.Krøn 27,28)28And Solomon’s import of horses was from Egypt and Kue, and the king’s traders received them from Kue at a price. (5.Mos 17,16; 2.Krøn 9,28)29A chariot could be imported from Egypt for 600 shekels of silver and a horse for 150, and so through the king’s traders they were exported to all the kings of the Hittites and the kings of Syria. (Dom 1,26)