1Denne bog handler om, hvad Gud lod Jesus Kristus åbenbare for sine tjenere angående, hvad der snart skal ske. Han åbenbarede det for mig, hans tjener Johannes, ved at sende en engel,2og jeg fortæller jer her om, hvad Gud sagde, og hvad Jesus viste mig, akkurat som jeg så det.3Velsignet er den, der læser eller hører de profetiske ord, og tager dem til sig, for tiden er nær.
Hilsen til de syv menigheder
4Jeg, Johannes, sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien: Nåde og fred være med jer fra den evige Gud, han som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder,[1] der står foran hans trone,5og fra Jesus Kristus, hvis ord er absolut troværdige. Han er den første, der er opstået fra de døde, og han regerer over alle jordens konger. Han elsker os, og ved sin død befriede han os fra syndens slaveri6og gjorde os til konger og præster for Gud, sin Far. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.7Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham.[2] Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå. (Zak 12,10; Joh 19,37)8„Jeg er Alfa og Omega,”[3] siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.”
Synet af Jesus som den genopstandne Herre
9Jeg, Johannes, jeres medkristen, har sammen med jer del i Guds rige, i forfølgelserne og i at holde ud gennem trængslerne. Jeg blev forvist til øen Patmos, fordi jeg havde forkyndt Guds ord og fortalt om Jesus.10En søndag, mens jeg var på øen, kom jeg under Helligåndens magt. Bag mig hørte jeg en stemme, der lød som en trompetfanfare, og den sagde til mig:11„Skriv ned, hvad du ser, og send bogen til de syv menigheder i Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.”12Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte til mig, så jeg syv guldlysestager.13Midt imellem dem stod en skikkelse, der lignede et menneske. Han var iført en lang klædning, der nåede til fødderne, og han havde et guldbroderet bånd over brystet.14Hans hoved og hår var hvidt som uld og sne, og hans øjne lyste som ild.15Hans fødder skinnede som blankt metal opvarmet i ilden, og hans stemme lød som drønet fra et vandfald.16I sin højre hånd holdt han syv stjerner. I munden havde han et skarpt, tveægget sværd, og han udstrålede et lys som den skarpeste sol.17Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: „Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste18og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget.19Skriv det ned, du ser, både det, der er nu, og det, der senere vil ske.20Lad mig forklare dig betydningen af de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: De syv stjerner står for de syv menigheders engle,[4] og de syv lysestager er selve de syv menigheder.
Åbenbaringen 1
English Standard Version
Prologue
1The revelation of Jesus Christ, which God gave him to show to his servants[1] the things that must soon take place. He made it known by sending his angel to his servant John, (Joh 8,26; Joh 14,10; Joh 17,7; Åb 22,6; Åb 22,16)2who bore witness to the word of God and to the testimony of Jesus Christ, even to all that he saw. (Joh 19,35; 1.Kor 1,6; Åb 1,11; Åb 1,19; Åb 6,9; Åb 12,17; Åb 19,10)3Blessed is the one who reads aloud the words of this prophecy, and blessed are those who hear, and who keep what is written in it, for the time is near. (Luk 11,28; Joh 8,51; Rom 13,11; 1.Joh 2,3; 1.Joh 2,18; Åb 22,7; Åb 22,10)
9I, John, your brother and partner in the tribulation and the kingdom and the patient endurance that are in Jesus, was on the island called Patmos on account of the word of God and the testimony of Jesus. (Joh 16,33; Filip 4,14; 2.Tim 2,12; Åb 1,2; Åb 3,10)10I was in the Spirit on the Lord’s day, and I heard behind me a loud voice like a trumpet (1.Kong 18,12; Ez 3,12; Matt 22,43; Ap G 20,7; 1.Kor 16,2; 2.Kor 12,2; Åb 4,1; Åb 4,2; Åb 17,3; Åb 21,10)11saying, “Write what you see in a book and send it to the seven churches, to Ephesus and to Smyrna and to Pergamum and to Thyatira and to Sardis and to Philadelphia and to Laodicea.” (Åb 1,2; Åb 1,19)12Then I turned to see the voice that was speaking to me, and on turning I saw seven golden lampstands, (2.Mos 25,37; 2.Krøn 4,20; Zak 4,2; Åb 1,20; Åb 2,1; Åb 11,4)13and in the midst of the lampstands one like a son of man, clothed with a long robe and with a golden sash around his chest. (Dan 7,13; Dan 10,5; Dan 10,16; Åb 14,14; Åb 15,6)14The hairs of his head were white, like white wool, like snow. His eyes were like a flame of fire, (Dan 7,9; Dan 10,6; Åb 2,18; Åb 19,12)15his feet were like burnished bronze, refined in a furnace, and his voice was like the roar of many waters. (Ez 1,7; Ez 43,2; Dan 10,6; Åb 14,2; Åb 19,6)16In his right hand he held seven stars, from his mouth came a sharp two-edged sword, and his face was like the sun shining in full strength. (Dom 5,31; Es 49,2; Matt 17,2; Ef 6,17; Heb 4,12; Åb 1,20; Åb 2,1; Åb 2,12; Åb 2,16; Åb 3,1; Åb 19,15)17When I saw him, I fell at his feet as though dead. But he laid his right hand on me, saying, “Fear not, I am the first and the last, (Es 41,4; Es 44,6; Es 48,12; Dan 8,17; Dan 10,9; Dan 10,15; Matt 17,7; Luk 24,37; Joh 21,12; Åb 2,8; Åb 22,13)18and the living one. I died, and behold I am alive forevermore, and I have the keys of Death and Hades. (Rom 6,9; Rom 14,9; Åb 9,1; Åb 20,1)19Write therefore the things that you have seen, those that are and those that are to take place after this. (Åb 1,2; Åb 1,11; Åb 1,12)20As for the mystery of the seven stars that you saw in my right hand, and the seven golden lampstands, the seven stars are the angels of the seven churches, and the seven lampstands are the seven churches. (Matt 5,14; Åb 1,12)